Sider

søndag den 31. juli 2011

Havens magi


Kartebolle er et flot ornament med en regelmæssig mønsterstruktur, der må glæde enhver med sans for skønhed. Den har utvivlsomt haft betydning i folketroen, idet de gamle tillagde den slags sære ting i naturen en magisk kraft. Man mente tydeligt at se forbindelsen til naturens ukendte, indre kræfter hen mod de usynlige verdener og deres beboere. Den samme regelmæssighed fandt man i husløgets opbygning. Naturen måtte have en hensigt med denne smukke roset og man plantede den på husets stråtag som beskyttelse mod lynnedslag. På forstenede søpindsvin fantes også den regelmæssige mønsteropbygning og ifølge folketroen var der tale om tordensten, man forlod sig på den tryllekraft, der kunne yde beskyttelse mod lynnedslag. Min mormor kaldte dem for sebedejesten - hentydning til "Tordensønnerne" Jacob og Johannes, der var sønner af Zebedæus.






Kugletidsel har også en smuk, regelmæssig opbygning, der rummer noget magisk og gådefuldt, som kan forundre, betage og begejstre.



Selv om vi i vores have fascineres af den regelmæssige lovbundethed i ornamenter, foretrækker vi en have der er uregelmæssig og asymmetrisk i sin opbygning. Vi finder en sådan have mere levende i forhold til det klassiske i renæssancens - og barokkens  formsprog. Dog må vi indrømme at have lånt forskellige elementer herfra.


 

I virkeligheden kan vi godt lide det romantiske look, der tilfredsstiller en organisk orden, som kan handle om tingenes linjespil og form, og om rytmens, balancens samt gruppens orden i en mere naturpræget have.



Og dog er vi ikke mere principfaste, end at vi kan falde for fristelsen til at lege med en klassisk opbygning i urtehaven.



Jeg kan godt lide virkningen af blå bjørnegræs i midten af billedet. Undertiden kan det antage karakteren af noget tåget - næsten uvirkeligt og drømmeagtigt.



Havens bede kan være frodige, levende og uregelmæssige - ja, ligefrem rodede. Havearbejde er vel altid en kamp med og mod naturens kræfter.



Staudebedets sanselige kaos af lys, luft og atmosfære kan minde om et impressionistisk maleri - det uroligt flimrende billede af planternes vidt forskellige karakterer og udtryk tilfredsstiller menneskets higen mod naturen.



Den franske madonnas forfinede ansigtsudtryk udstråler ro og harmoni, der kan virke beroligende midt i det, man kan kalde for havens mikrokosmos.




Forhavens små klippede buksbomkugler mellem sten og i en bund af trædebregner blev plantet i foråret.



Vores terrasse består af tre rum. Her en siddeplads i det midterste. Hækken til venstre er thuja, der danner adskillelse ind til et andet rum og er klippet som en tynd skærm.



                     Her et kig ind i det næste rum , der er det største og indeholder "spisestuen".



         Og her ses alle tre rum en suite, der er møbleret på forskellig vis og til hver sin funktion.



Jeg har en svaghed for små træer i skåle. De kan hen over sommeren placeres forskellige steder i haven og derved opleves i forskellige miljøer som her mellem skarpe sten og blågræs.



En lille Chamaecyparis obtusa "Nana Gracilis" med gulgrønne nåle flyttes også rundt til forskellige steder i haven og kan derved bidrage til et foranderligt havebillede.



Den blågrønne Enebær, Juniperus procumbens "Nana" (Nana betyder lille) er smukkest, når den hæves lidt op.



Min svaghed for kombinationen af sten og planter skinner igennem i mange områder af haven.







Jeg kan godt lide at lade stenene fortsætte ind i bedene, hvorved der kan opbygges små "landskaber".





Urtehavens struktur af vekslende former og farver er en kontrast til andre af havens afsnit, der er lidt mere stramt styret.



Stammerne er en god kontrast til havens vandrette linjer og de får deres eget liv gennem lysets spil hen over dagen.






                                De rød-gul-grønne farver er beslægtede - og lidt komplementære.



Den gulstribede græs i krukken er kakonegræs, Hakonechloa "Aureola" og den høje gule staude bagerst er
kæmpetusindstråle, Telekia speciosa,der nok bedst egner sig til den "vilde" del af haven. Den sår sig villigt og kan hurtigt komme til at dominere et bed, hvis man ikke regulerer ind imellem. Den får nogle store grønne og dekorative blade.



                             En hvidbroget Hosta lyser op langs stien på turen rundt.



                                 Uregelmæssige stenkanter giver mere "flydende" overgang mellem bed og sti.



                                 Nærbillede af en skønhed.



                             Små træer i deres skål og placeret i forskellige højder.


Den dejlige blå Geranium hybrid "Jolly Bee" var en langsom starter, men nu står den med sit blomsterflor hele sommeren. Her er den kravlet op i en dværgblodblomme.



Gennem de daglige havevandringer i al slags vejr får man nuets kraft foræret og alle sanser stimuleret.



Igen og igen rundt med haveredskaber og trillebør - her er lidt ukrudt kommet op og her er den plante, der faktisk er fejlplaceret, og som egentlig var et impulskøb. Nu må jeg prøve at finde en plads lidt længere inde i halvskyggen. Og saksen har jeg altid på mig, der er altid noget, der lige skal klippes.



Lyset bibringer haven magi. En enkelt lysstråle, fanget i nuet, giver liv til billedet og bringer detaljer i fokus. Et øjeblik efter har lysstrålen flyttet sig og nye ting fremhæves. Og sådan opleves foranderligheden hen over dagen.









lørdag den 23. juli 2011

Byger der går og kommer -


det er den danske sommer. 
Vi er et smut hjemme fra sommerhuset for at gå lidt i haven og kigge til det hele. Og der er ikke langt mellem bygerne, men sikke en frodighed man møder. Vi har i øjeblikket et enkelt sted med lidt bar jord  og jeg skal love for at ukrudtet har kronede dage der. Så vi er rigtig glade for alle de mange bede, hvor bunden er lukket af med bunddækkeplanter.



Den lille rose Tommelise var længe om at komme i gang, men nu klarer den sig fint. En overgang troede vi, at den hårde vinter havde taget livet af den.



I det sene forår fællede jeg vores bornholmske figentræ. Det var tilsyneladende helt uden liv. Når jeg brækkede i grenene knækkede de og var helt uden saft. Heldigvis var jeg for doven til at grave rødderne op, for se nu her! Nu vælter det op med nye skud fra roden. Vi blev så glade, da vi opdagede det, for magen til livskraft, optimisme og trofasthed skal man da lede længe efter.



Vi har flere selvsåede planter i haven. En af dem er Korsvortemælk, Euphorbia lathyris, der lige nu står i sit helt grønne udtryk med de særprægede, spidse blade og runde bær. Den er toårig og bliver 40-50 cm..



Den blå Skærmlilje, Agapanthus står lige nu og knejser



- langt mere ydmyg er den lille blågræs mellem sine sten.



En anden lille sag med græsagtig udseende, der kigger frem mellem sten er Opiopogon, planiscapus "Nigrescens".



Den hvidlige pil, Salix integra "Hakuro Nishiki" står og lyser lidt op i den regntunge have. Den lille rose er Easy Cover og den stedsegrønne nederst er en Kryptomerie "Spiralis".



Da Inger fik roserne pudset af så haven helt fin ud igen.



Vandkanden fører en tilbagetrukken tilværelse i disse dage.



Inde mellem træerne lyser liljerne lidt op.



Cotonaster-kuglerne fik en klipning.



De formklippede i forhaven kan vente lidt endnu.



På grund af fliser og de stenbelagte stier kan vi altid komme tørskoet gennem haven.



For år tilbage blev de klippede buksbomkugler skjult mellem stauder og græsser på denne tid af sommeren. Nu gør de sig gældende året rundt, men er særlig markante i vinterhalvåret. 



Stole står spredte forskellige steder, hvor det kan være rart at sætte sig, men i disse dage kan de ikke mere end lige nå at tørre, før den næste byge sætter ind.



Vi har en svaghed for kander, placeret rundt i bedene mellem de mindre planter. I disse dage står de og samler vand helt op til kanten, ressourcer til - forhåbentlig snart - tørre solskinsdage.



Jeg har vist nævnt det før, jeg har en svaghed for sten, hvor planter hænger ned over og bløder det hele op



- og det tema kan jo varieres  i en uendelighed.



Den hvide Hortensia, Hydrangea arborencens "Annabella" lyser dejligt op på mørke regnvåde dage



- det samme opleves med vores Acer shirasawanum "Aureum".



Jeg ved godt, at jeg har besunget det fine fotolys i gråvejr højt, men for mange grå dage i træk kan godt fremkalde en hvis melankoli 



- derfor vil selv det mindste solstrejf efter en række gråvejrsdage lette på humøret.



Vores stuebirk befinder sig godt på sit sommerophold i haven.



Et kig fra terrassen ud over varierede grønne planter.



Vores køkkenvindue er indrammet af  Benved, Euonymus fortunie "Emerald Gaiety", der jævnligt klippes.



Det er vigtigt at have siddepladser forskellige steder i haven.



Den grønne bænk  under tagudhænget.



Og lige her er frodigheden nærmest anmassende.


Venlig hilsen fra os