I går var vi på besøg hos kunstneren Laila Rask Pedersen, hvor vi fik lov til at gå på opdagelse i hus og have. Det var en utrolig oplevelse. Overalt hvor man færdes møder man Lailas meget personlige og udtryksfulde værker. Den flotte søjle på billedet stammer fra siden på en kakkelovn. Madam Blå er skåret lige igennem, og den anden halvdel optræder på en tilsvarende søjle på den anden side af døren.
Visse af værkerne kan virke helt surrealistiske, og undertiden lidt sakralt - hen mod noget kirkeligt, men oftest understøttet af humoren.
Man overraskes af et kig ind i et lille kirkerum.
Laila fortæller at hun fortrinsvis arbejder med raku-keramik/mosaik. De sidste ti år har jeg været meget optaget af "omformuleringer". Det vil sige, at jeg med udgangspunkt i en eksisterende (gerne kasseret) ting laver ændringer og tilføjelser. Dette gør, at man efterfølgende ser tingene som noget skulpturelt. Jeg arbejder med historier, erindringer og fortæller om liv.
Igen noget kirkeligt. Er det tavlen med salmenumrene?
Et mystisk væsen - en samurai måske?
Små fine ornamentale værker - igen mod noget kirkearkitektur- agtigt.
Nogle graner er skåret ned, og deres kroner er nu erstattet af gamle lysekroner.
Så er der redt op for natten midt i havens poesi.
En utrolig livagtig -- nåe nej, det er jo Inger.
I Lailas have smelter skulpturer og planter sammen til en eventyrlig oplevelse af fantasi, kunstnerisk udtryk, skønhed, poesi og humor.
Jeg kan stærkt anbefale at besøge Laila, ring i forvejen på tlf. 31776353 og aftal et besøg. Entré kr. 30.
Laila Rask Pedersen
Tejlgårdsparken 156
8882 Fårvang
Hjemmeside: laila,raskpedersen.dk
November 2023:
Laila har åben hus den sidste weekend i november og den første weekend i december, fred.- søn. 13-17. Der er fri entré.