Forår Ved Hegnet.

Der er sket meget siden mit sidste indlæg. Jeg har lavet haveskulptur og holdt foredrag i Ribe Havekreds. Der foruden spurgte svenske Katarina for nogle dage siden, om hvordan vores have ser ud ved forårstide og jeg må indrømme, at de fleste fotos som jeg har vist, har været fra perioder, hvor haven var på sit højeste om sommeren, derfor har jeg gået en tur rundt med kameraet for at dokumentere havens tilstand lige nu.

Rhododendron, R. x praecox er tidligt blomstrende, visse år allerede i slutningen af marts og ødelægges som følge deraf ofte af nattefrosten. Men i år har vi haft glæde af dens lange blomstringstid.

Igen var det en god oplevelse at besøge en havekreds med stor tilstrømning af lydhøre medlemmer, der var interesserede i formklipning og stillede mange spørgsmål. Vi medbragte et udvalg af planter som Inger solgte til et købelystnet publikum.

Vi var kommet så langt hjemmefra, at vi valgte at overnatte i byen. Ribe er jo en spændende by med sin atmosfære af historie,  gennem alle de smukke og velbevarede, gamle bygninger. Vi besøgte blandt andet Ribe Kunstmuseum.

Vi fik en invitation til næste dag at besøge en af bestyrelsesmedlemmernes have, der viste sig at have en hel vidunderlig beliggenhed ned mod Ribe Å midt i den gamle del af byen.

Lisa Adelhardts have har mange fine detaljer og smukke partier som vi oplevede på turen rundt i den gamle have. Vi håber, engang at få lejlighed til at se den om sommeren. Lisa og hendes mand er involveret i at arrangerer ture rundt til nogle af Ribe`s fine, romantiske gårdhaver. Nu vil vi holde øje med, hvornår havekredsen arrangerer disse rundvisninger.

Og så har jeg lavet en skulptur, der nu er anbragt i vores have. Egentlig består det oprindelig af mindre enkeltelementer, som jeg udførte for år tilbage, men jeg nu har samlet i en helhed.

 Materialet er træstumper og andet materiale, som jeg har fundet langs stranden. Det har opnået den smukke grå farve som vind og vejr kan tilføre den slags vraggods - fragmenter af alle mulige ting, der er endt i havet og nu er samlet i min skulptur. Den er tænkt som en uhøjtidelig ting, hvor man kan genkende et stykke fra en støvekost, et stykke fra et hyttefad, en stump fra en perforeret loftplade et rustent låg o.m.a..

Skulpturen er ikke skabt for evigheden, den består jo udelukkende af organisk materiale, der vil nedbrydes inden for få år, hvilket jeg finder tiltalende. Det er jo vilkårene for mennesker, dyr og planter på længere sigt.

Nederst på skulpturen har solsorten lidt respektløs bygget sin rede - nej, det er gas - det var en forladt rede som jeg fandt andet steds i haven.

Det er helt spændende, at gå på jagt med kameraet og udsøge sig detaljer, der kan virke helt arkitektoniske -  eller som konstruktivistisk kunst.

Jeg postulerer ikke, at det er kunst. Det er blot "legebarnet", der igen er kommet op i mig, ganske som når jeg går i haven og får forskellige indfald med sten, planter og andre materialer, hvor jeg oplever glæden ved at udføre tingene og se resultatet deraf.

Det handler vel om at se skønheden i det enkle og tilsyneladende unyttige, der kan rumme en egen poesi, hvor  sammensætningen af de mange enkeltdele kan lede tankerne og fantasien hen mod en helt anderledes skønhedsverden.

De forskellige dele er sammensat lidt spontant, uden de store overvejelser og der opstår alligevel en komposition af lodrette og vandrette bevægelser.

I visse partier med meget opadstræbende bevægelser kommer jeg til at tænke på store gotiske katedraler som for eksempel Nortre Dame i Paris. Monet malede på et tidspunkt en serie billeder af netop dette motiv i et sløret og flimrende impressionistisk sprog, hvor han "modellerer" dekorationerne i murværket op og lader det leve sit helt eget liv.


Haven lige nu, hvor vores mange stedsegrønne planter gør, at den ikke ser så bar ud. Vi går dog nu og glæder os over, at alle de løvfældende træer og buske er ved at springe ud - det er trods alt dem, der gør, at vi kan se forskel på årstiderne.

De stedsegrønne og formklippede planter giver jo indtrykket af den "evigtgrønne  have", der året igennem bibringer haven en hvis frodighed.

Lige sådan tager haven sig ud i dag, fredag den 15. april, hvor vi havde et dejligt lys, der svøbte sig om de klippede planters strukturer.

Den hvide Primula vulgaris lyser op i havens skovbund.

Fuglene har indtaget deres plads på granitsøjlerne som om, at haven var klar til at tage mod gæster, men der er rigtig meget vi skal nå inden da.

Inger fandt sig en lun krog, hvor hun kunne sidde med sit strikketøj - der skal blive til  en trøje til et barnebarn.

Den lille vårskærm, Hacquetia glæder os hvert forår med sin lysende blomstring i stenbedet.

Obtusa, solcypres står ved havens indgang og tager imod.

Påskeklokken rammes af et solstrejf, så dens sande farve åbenbares.

Kærmindesøster er begyndt at blomstre. Den har det med at så sig, hvilket kan give masser af frodighed og mange smukke blå blomster - helt uventede steder i haven.

Vi har lungeurt med hvide blomster, hjembragt fra England og dens navn er naturligvis "Sissinghurst White".

Den lille dværggran stod i sin krukke og havde det med at vælte om når vinden tog i den. Nu er den stammet yderligere op, hvorved den har fået en helt fin profil og er plantet over i et bed, hvor den markerer sig smukt.

Når vi vil have roser mellem stauder, planter vi dem i træbaljer, hvorved vi undgår at staudernes rødder generer roserne. I løbet af maj måned er baljerne helt dækket af stauderne.

Den lille troldlærk, Larix k. Diana er sprunget ud de sidste par dage. Den står på sit hjørne mellem store sten og ser yndefuld og fornem ud.

Buksbomkuglerne vil snart stå med nye skud, der kalder på indsatsen fra en saks.


                                        God påske