Grønne former.

Efter forårets rhododendron er afblomstret, er der farvemæssigt kommet lidt mere ro over haven. Nu er det de grønne formklippede, geometriske figurer, der præger haven. Jeg skrev i mit seneste indlæg om min optagethed af kubismen og jeg tror bestemt at det netop er denne "ismes" dyrkelse af grundformerne, der har inspireret mig til at klippe planter i form.

Tiden for kubismen er 1907-14, hvor malere, billedhuggere og arkitekter var optaget af grundformerne.
Kunstnere som Picasso, Braque og Le Corbusier viser verden en hel ny kunstform, der bliver begyndelsen på modernismen. Le Corbusier, der ud over at være maler, også er arkitekt fører ideerne og formerne med over i arkitekturen, hvorved funktionalismen tager sin begyndelse. Senere fører hjemlige havearkitekter som G.N. Brandt og C. Th. Sørensen stærkt påvirket af tankerne og ideerne fra billedkunsten og arkitekturen over i havekunsten.

Haven er jo også arkitektur. Her har jeg leget med vedbend, der er blevet til en løvhytte, hvor vi søger ind når vi har behov for en siddeplads i skyggen.

                  De klippede former - her en taks - giver variation og ro i bedene.

           Den opstammede, paraplyformede lærk giver plads og lys til planterne i bunden.

De stenbelagte stier fører rundt til havens forskellige afdelinger, der alle er præget af glæden ved at klippe i form.

Indkørslens midterrabat med mange sten og tørketålende, lave planter som forskellige timiantyper, blågræsser, origanum o.a..

Den firkantede figur er en taks, der yderligere er flankeret af fire taks i hjørnerne.

Alpeenghavre, Helictotrichoen semperivirens står i disse dage i blomst og ser meget dekorativ ud samtidig med at det gør billedet let og luftigt.

Vores Kvan, Angelica archancelica blomstrer også nu - også den er dekorativ og det fine ved den er, at den selv kan finde ud af de runde skærme.

I dag, pinselørdag, havde vi besøg af Billund Havekreds. De var en hel busfuld, 47 medlemmer ialt, som dels var fra Billund, Grindsted, og Sdr.Omme. Jeg var i Billund Havekreds og holdt foredrag til deres geeneralforsamling i januar, hvorefter aftalen om besøget i dag kom i stand. Igen en flok hyggelige havefolk, der nu vandrede rundt blandt vores grønne former og oplevede dem ved selvsyn.

Helt uden farver var haven dog ikke. Valmuerne strålede i modlyset og var næsten lige så smukke som havde vi hejst dannebrog.

         Dronningebusken ved opkørslen stod og tog imod og viste sig fra sin smukkeste side.

                         Drama i tre akter - kuglen, keglen og terningen.

                 - Og under vore cotoneasterkugler finder man smukke blågrønne Hosta.

                      Forhaven er præget af mange klippede vækster.

                    En enkelt lille kugle, der markerer sig blandt andre grønne vækster.

Det kan være helt velgørende med nogle opadstræbende søjletaks, der farvemæssigt er en helt fin kontrast til den pilebladede pære til højre.

             - Og det er da også godt med noget firkantet op mod alle kuglerne.

               Et fuglebad i ny og næ er heller ikke at foragte. Det mener solsorten i hvert tilfælde.

Den småbladede elm, Ulmus "Jacqueline Hillier" er også klippet i form og rager godt op over omgivelserne.

             Den lille gran, Picea glauca "Alberta Globe" i sin zinkkrukke uden bund.

                        Kugler, kugler og atter kugler.

                             En klippet thuja i sit kar.

                             Grøn er vårens hæk.

                   Cryptomeria japonica i sit stenbed omgivet af timian og stenurt i bunden.

                     Inger renser dagliljen for visne blomster før gæsternes ankomst.

Ud over kubismen har vi også hentet ideer og inspiration fra elementer i renæssancens- og barokkens haver.