Sider

onsdag den 11. juli 2012

Rengntunge skyer over regnmættet have.


Det sædvanlige regnfulde vejr på turen rundt ad de sædvanlige stier.
Man siger, at det vante gør én tryg, men jeg kan nu også godt lide variation. Der skal ikke ret megen opklaring til, før man synes, at det gør en forskel, for ikke at tale om et lille solglimt, det ville da være helt fantastisk.


Jeg tager stort set de sædvanlige billeder, og man kan sagtens finde godt fotolys på regnfulde gråvejrsdag, men de kan let tangere lidt melankoli, hvis det bliver for monotont. Alligevel finder jeg lyset i gråvejret smukt, lidt stille og ikke uden poesi, måske passer det  meget godt til mit temperament.











Digitalis purpurea er en smuk blomst,men giftig. Jeg husker, at i en krimi af Agatha Christi blev de uforklarlige dødsfald på slottet alligevel opklaret. Det vist sig, at køkkenpigen, der hver dag blev sendt i haven for at plukke krydderurter til salatskålen, af vanvare undertiden kom til at plukke blade af netop Digitalis purpurea.



Blomsterne på rosen Lykkefund tynges lidt ned af regnen..



Afrikansk skærmlilje, Agapanthus, må have en støttepind for at holde sig oprejst.



























Denne ret mørke stjerneskærm bragte vi hjem fra Holland. Den sår sig villigt, men er ikke frøkonstant - dens børn falder tilbage til den sædvanlige lyse.




Dag for dag springer flere og flere af blomsterne på rosen Raubritter ud - for mod slutningen at ende i et orgie. Den er ikke remonterende så det gælder om at kende sin besøgelsestid.



Har jeg forresten vist dette stiforløb før?  - Nå, ok, men det er da meget pænt ikke?











Den gule Kæmpetusindstråle er flot,og giver megen frodighed, men hører nok hjemme i det lidt mere vilde hjørne af haven.





























Ad stien her, der fører over til løvhyttens bænk, finder vi skygge på varme solskinsdage. Det er længe siden, at vi har siddet på den.































































16 kommentarer:

  1. Ja jeg skal love for, at der var byger og regntunge skyer og Silkeborg og omegn i dag. Vi kom lige forbi på vej til færgen. Det var kun vejr til at tage hjem, desværre ikke til havevandringer eller tur på gågaden. Så vi tog skyndsomt færgen hjem igen.
    Men trods regnen er der stadig smukke billeder fra din have.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Synd at det skulle være sådan et vejr når i skulle på tur. Næste gang i kommer forbi Silkeborg er det forhåbentlig bedre vejr, og i bør kigge ind til os.
      Kh Jørn

      Slet
  2. Sjovt at følge med, især efter at jeg besøgte din have i foråret. Det ser stadig super-godt ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne
      Ja, det er utroligt som en have forandrer sig hen over sommeren.
      Kh Jørn

      Slet
  3. Ahhh, hvilke godbiter av noen foto!
    Stadig nye vinkler og nye ting å oppdage, på tross av samme hage og masser av tidligere foto :)
    Heuchera med byste bak var flott..og fuglen i bur var topp!

    SvarSlet
  4. Hej Tone
    Jeg undrer mig også over, at jeg kan blive ved med at finde fornøjelse ved at fotografere den samme lille plet, men det er stadig en glæde og en udfordring.
    Kh Jørn

    SvarSlet
  5. Smukke billeder af en meget smuk have!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Fru Skipper
      Tak for din venlige kommentar. Ja, det er nu man skal nyde sin have.
      Kh Jørn

      Slet
  6. dejlig rundtur i din have, og lidt regn skader vel ikke !!! og hvad var alternativet ?? 2 mdr. med 30-35 grader i fuld sol og UDEN regn !!!! og hvordan havde haven så set ud ???

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tim
      Du har ret - 2 måneders hedebølge var bestemt ikke at ønskelig. Jeg nyder også frodigheden - men et solglimt i en vandpyt skal der jo også til.
      Kh Jørn

      Slet
  7. Jo ... stien har vi måske set før, men det gør ikke billedet ringere :-)
    Som altid spændende billeder.
    VH Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nina
      Tak for kommentaren. Men det bliver let til gentagelser, når haven ikke er større end den er.
      Kh Jørn

      Slet
  8. Alltid så spennende å titte inn her. Man kan ikke se seg mett på de vakre bildene fra deres vakre have. Så mange fine detaljer og så mange flotte planter!

    Håper solen snart titter frem ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Edgar
      Det glæder mig, at du har fornøjelse af at kigge ind på min blog. Ja, vi må håbe på, at solen snart titter frem.
      Kh Jørn

      Slet
  9. Hvor ser der bare dejligt ud i jeres have - som altid, fristes jeg næsten til at skrive. Jeg må altså se, om ikke det bliver muligt engang at komme forbi, når i har åben have :-)
    Og så vil jeg i øvrigt høre, om du kunne give et par gode råd og klipning af små taks, der er plantet i foråret? Jeg har ingen anelse om, hvordan jeg skal gribe det an, og har derfor efterlyst gode råd på min blig i dag, og et af de bedste råd jeg endnu har fået er at spørge dig :-)
    Så hvis du har tid og lyst, ville jeg blie rigtig glad, hvis du lagde turen forbi SignesVals.blogspot.com.
    Kh Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak for hjælpen Jørn - jeg vil straks gå igang med at studse sidegrenene :-)
      Kh. Signe

      Slet