Sider

søndag den 2. september 2012

Havens slyngende stier.


Stierne slynger sig gennem haven, hvilket betyder at haven ikke kan overskues fra ét sted, men at man tvinges - eller endnu bedre får lyst til at gå på opdagelse. De markstenbelagte stier bevirker, at vi altid kan komme tørskoet rundt i haven.

Selve udførelsen  af stierne foregik i perioder hen over et par år. I de år havde vi milde vintre, så også i vintermånederne var det muligt at lægge stenene. Det var en stor tilfredsstillelse at opleve meter efter meter blive til i vekslende bredde, men ikke under 120 cm. så det altid var muligt at komme rundt med en trillebør.








Aftenstemning: Stierne fører på et tidspunkt frem til løvhytten, hvor spejlet giver liv ved reflektion af det svage lys.
























Storbladede stauder er værdifulde i haven, når man ønsker at spille på bladenes forskellige størrelsesforhold. Og  her kommer kæmpestenbræk, Bergenia cordifolia ind som en vigtig plante, der stort se trives overalt i haven, er frodig og stedsegrøn.








































De valgte fotos af stierne er taget gennem flere år, og hen over forskellige årstider og viser derved den undgålige foranderlighed, der er havens naturlige liv og vilkår.





















































































10 kommentarer:

  1. Hej Jørn, Hvordan holder du stierne så fine og rene for ukrudt? Fejer du dem jævnligt eller hvad gør du?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Hvert forår tager jeg et skrabejern og fjerner ukrudtet mellem stenene. Indrømmet, det er et stort arbejde, men ellers gør en stiv kost underværker. Lige nu er der meget grønt mellem stene på grund af den megen nedbør vi har haft gennem sommeren og egentlig ser det såmænd også meget godt ud til en afveksling.
      Kh. Jørn

      Slet
  2. Hold da op - jeg glemte helt at trække vejret. Jeg må over til åben have og besøge jer, det ene billede er jo smukkere end det andet, men løvhytten med spejlet er jeg da helt vild med.
    God aften
    Have hilsen
    Anita

    SvarSlet
  3. Virkelig en smuk have! Spændende med de mange stier. Hvor stor er haven?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mikkel
      Haven er på 1000 kvm.. For år tilbage ønskede jeg at den var større, men må i det lange løb nok erkende, at det er en passende størrelse til os.
      Kh. Jørn

      Slet
  4. You are truly a boxwood artist! As I wrote before, your garden is a garden of ideas. Since imitation is the sincerest form of flattery, I may borrow some of them-

    SvarSlet
  5. Det ser godt ud med alle de stenbelagte stier, sådan nogle kunne jeg godt ønske mig i min skov, men jeg tror ikke vi overkommer at lave dem. Der er mange projekter i gang, og det er ikke nemt at nå det hele.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Tak fordi du gør reklame for vores have og min blog, så Malene fik lyst til at kigge med.
      Kh. Jørn

      Slet
  6. Hej Jørn og Inger.
    Det er vel nok en fantastisk have I har. Jeg har straks meldt mig som fast læser af bloggen. Lisbeth fra Høneballehaven nævnte jeres have og blog i forbindelse med mit seneste indlæg fra en fantastisk have jeg har besøgt. Og jeg forstår godt hendes sammenligning.
    Glæder mig til at følge med og blive inspireret.
    Med venlig hilsen
    Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Malene
      Velkommen som fast læser af Havetid. Det skulle glæde mig om du finder lidt inspiration.
      Kh Jørn

      Slet