Sider

lørdag den 17. november 2012

Sommer - sommer - sommer


Sommeren før sidste sommer og sommeren før denne og alle de foregående somre - så langt som mine fotos, der ligger på Picasa rækker - lige så langt rækker min erindring om somre i haven. Hver enkelt foto dokumenterer stemninger, lys, farve og strukturer - kort sagt haveglæde, hvor sommer efter sommer hænger som perler på en snor, hvorigennem man kan opleve kontinuiteten.

Selv om vi kan glæde os over og nyde de andre årstider, er det dog sommeren der er i højsædet. Et særligt krydderi i vores have er, når der kommer gæster om sommeren. Ud over de to faste weekends med åben have, kommer der derudover også havekredse på udflugt. Således har Nordsjællands Havekreds, Aarhus Havekreds og Syddjurs Havekreds meldt deres ankomst. Det er et frisk pust, der går hen over haven, når der på én gang vandrer en stor flok haveinteresserede mennesker rundt på havens gange og spørger til meget af det de ser.

Jeg har nu også gået og leget med tanken om at holde åben have på andre tidspunkter af året - åben vinterhave f,eks. eller åben forårshave  eller hvad med åben efterårshave - en have forandrer sig jo meget hen over året. Men sommeren er nu højdepunktet og aller smukkest er den nok i slutningen af maj og begyndelsen af juni.






Vores stier er heldigvis slidstærke og det at de er belagt med marksten betyder, at man altid kan komme tørskoet gennem haven, lige med undtagelse af de perioder om vinteren, hvor sneen ligger højt.



Vi har normalt mange fugle i haven, men supplerer med disse skulpturelle granitfugle af billedhuggeren Jørgen Glud.



Op af bedene dukker der forskellige skulpturelle planter frem.
De giver et modspil til planterne i bunden.



Mellem de klippede buksbomkugler er der plads til roser og stauder.




Den gulgrønne Acer shirasawanum ´Aureum`er et eventyr for sig.
Vi har den flere steder i haven, for de giver et fint farvemæssigt spil
i samklang med omgivelserne.


På terrassen fortsætter klipperierne helt ned i småtingsafdelingen.










I trug og krukker samler vi små, mere sarte planter, som skal have en beskyttet opvækst.







Maj og juni er nok de mest farverige måneder i vores have. Efter afblomstringen af rhododendron og azalea kan det føles som en helt lise, når man mættet af de mange farveindtryk oplever haven vende tilbage til sit mere rolige look.






Stueplanten ´pletter i luften` har vi dels i små potter, men også som bunddække i bedene, hvor det viser sig, at de fint klarer vinteren.




Den store bregne er en kongebregne. På et tidspunkt af sommeren bliver den så stor og dominerende, at jeg må klippe i den for at begrænse dens vækst, blandt andet af hensyn til den lille 
dværg-vandgran til venstre i billedet.
















Hostaen hedder `June`og er en af de smukkeste med et farvespil, der glæder hver sommer.




Jeg har en svaghed for mindre bonsaiagtige træer, der kan være med til at illudere små landskaber i granittrugene. 







Rosen hedder `Raubritter`, den hjælpes til vejrs af et stativ, men denne yndighed har ikke særlig smukke ben, hvorfor de skjules af en græs.










Den rustrøde farve er tilpas dæmpet og harmonerer smukt med de grønne toner. For år tilbage anvente man jernilte, som man gravede op af jorden visse steder, som pigment i maling. Det forhandledes under navne som Italienskrød og Engelskrød. Pigmentet blev revet med linolie og blev således til en oliemaling, der udover at blive solgt i spande også fandtes i tuber med kunstnerfarver. I dag forhandles det som oxydrød og fremstilles af industriaffald.









Det er vel kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan plante i krukker. Det er en god mulighed for at skabe forandring i haven at flytte rundt på disse krukker og derved opleve planterne i nye sammenhænge.






De små runde i zinkkassen er evigtgrønne og bærer navnet på en gudinde: Hebe - gudinde for ungdom. Firkanten bagved er lavet af buksbom, Buxus sempervirens `Blaur Heinz`, der er mere kølig i farven end de øvrige sorter.
  









Stien snor sig rundt i haven. Vi har anlagt haven så man ikke kan overskue den fra ét sted, men får lyst til at gå en tur mellem bedene.



De grå kugleflint illuderer en brusende elv, der snor sig ned gennem bedet.



















Inger klipper visne pæoner af.







Violfrøstjerne ejer en lethed og ynde, samtidig er den flittige til at så sig og er altid velkommen, hvor de dukker op.




  









Den lille pil i truget er en Salix x boydii. Hybriden er fundet i Skotland, og er muligvis en krydsning mellem S. lanata og S. reticulata.










Den opstammede diamantazalea blomstrer i begyndelsen af juni. Resten af sommeren er den en grøn kugle.






























10 kommentarer:

  1. Som altid smukke billeder, så vi kommer til at længes efter sommeren. Hvad med en åben have dag kun for bloggere ligesom jeg har. Det kunne være hyggeligt at gå sammen rundt og kigge på din have.
    Efter inspiration fra din blog er jeg begyndt at opstamme nogle af mine stedsegrønne. Der var billeder af det på mine indlæg i går og i forgårs, altså d. 15. og 16. november.
    Pletter i luften har jeg haft i bedene de sidste 5 år, de gror så fint derude og blander sig med alt det andet.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Det med åben have kun for bloggere er måske værd at overveje. Det er da dejligt at jeg har inspireret dig til at stamme op på dine stedsegrønne - det må jeg lige se. Ja, pletter i luften er en fin lille bunddækkeplante.
      Kh Jørn

      Slet
  2. Så flott hage dere har! Den er virkelig til inspirasjon :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Tak. Det er dejligt at høre at andre kan finde inspiration i vores have.
      Kh
      Jørn

      Slet
  3. Åh sommer minder. God ide Lisbeth kom med den kan jeg godt tilslutte mig. Har også selv lige været tilbage i billedakivet, da jeg skulle se efter et billed fra august for der skal jeg prøve og holde åben have for første gang, og det er "bare" en kør selv aften tur.
    Hilsen Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle
      Det er godt og uvurderligt at have et billedarkiv at dykke ned i. Glæd dig til at have åben have - vi har kun haft positive oplevelser med det.
      Kh Jørn

      Slet
  4. Det er så inspirerende å se på bildene fra hagen deres. Har tegnet et par skisser som har gitt meg ideer. Takk!

    SvarSlet
  5. Hej Hagen vår
    Det gør mig glad at høre, at du har funder inspiration og ideer gennem billederne fra vores have.
    Kh Jørn

    SvarSlet
  6. Jeg kiggede dit indlæg igennem forleden og var aldeles mundlam over de skønne billeder. Nu har jeg så lige taget turen igen og må bare sige at jeg nød turen ligeså meget igen. Din have er beviset på at grønt ikke bare er grønt og at former har rigtig stor betydning i haven. Tak for kigget :) Ulla

    SvarSlet
  7. Hej Ulla
    Tak for de smukke ord. Du har ret, det grønne dækker et stort spektrum og man kan skabe en hel symfoni i grønne toner, hvor formerne bliver en variation over temaet.
    Kh. Jørn

    SvarSlet