Sider

fredag den 28. december 2012

Det uanselige .


Det er ofte i havens små og uanselige detaljer at poesien skal findes. Det er ikke altid i det farvestrålende, sjældne eller kostelige, man skal søge efter stilhed, eftertanke og refleksion.

Det kan nok lyde en smule puritansk i en tid, hvor larm, hastværk, det smarte,  overfladiske og fede overskrifter uden dækning - samt jagten på x-faktor gør os tonedøve, og fjerner os fra det essentielle. 

Her er det, at haven kommer ind som en modvægt, med sin ro, stilhed og langsomhed. Her tager tingene den tid, som tingene behøver - og det er vel i grunden ikke så galt.










En meditationshave behøver ikke at være sirlig og velordnet, men fyldt med vækster, der tilsammen danner billeder af grønt i mange nuancer. Smalle stier fører rundt og munder ud i lysninger, hvor en bænk måske står og venter.













Haven er det fredfyldte sted med mange overraskelser, og en form for naturens egen harmoni.







Haven er et irrationelt sted, der handler om at fryde sanserne og berige sindet.









En have er som sjælen - noget skal passes og trimmes, og andet skal bare vokse frit.



Vi har valgt ikke at lade os stresse af haven, men passer den for vores egen skyld og i vores helt eget tempo.













Vi har valgt ikke at have græsplæne, men bede, som passer sig selv - næsten.












Manglen på balance mellem ydre aktivitet og indre stilhed ser ud til at have alvorlige konsekvenser, der giver sig udtryk i stress og udbrændthed, der kan betegnes som den mest udbredte og alvorligste sygdomstilstand i Vesten i dag.


















Små træer i krukker kan flyttes rundt og skabe nye sammenhænge.















Hjulkronens forfinede sarthed og skønhed skabt ud af evolutionens uendelige forløb.




























Havens spejl er skabt til refleksion af lyse og lette tanker.













Mandstro er som opadstræbende, forfinet gotik










13 kommentarer:

  1. Kære Jørn. Hvilket dejligt indlæg med vid og bid.
    Her fra Kolding ønsker vi dig og Inger et herligt, fredfyldt og frodigt nytår.
    Haveknus fra fru Friis @Co. ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jette
      Tak for din kommentar - det er dejligt at mærke, at mit indlæg kan finde genklang. Du og din familie ønskes et godt nytår.
      Kh Inger og Jørn

      Slet
  2. Hei :)
    God tekst til ettertanke og lærdom og flotte bilder som minner om at en ny sommer kommer :)
    Ønsker deg og din skjønne frue godt nytt år og takk for mange gode stunder her inne på deres flotte blogg.
    Beste hilsen fra Britt

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Britt
      Tak for din kommentar. Det er dejligt at vide, at nogen har glæde af at følge min blog. Mange hilsener fra min skønne frue og jeg med ønsket om et godt nytår til dig.
      Jørn

      Slet
  3. Gode ord at gå ind i det nye år på! Og, endnu en gang stor inspiration.

    Rigtig godt nytår
    Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Birgitte
      Tak for kommentaren. Det at vi har mulighed for at finde inspiration hos hinanden på bloggen, kan være en utrolig berigelse.
      Rigtig godt nytår til dig.
      Kh Jørn

      Slet
  4. Kære Jørn

    Dine betragtninger har fået mig til at smile sageligt. Du har så ret.

    Da jeg forrige år var på besøg i jeres have med Tourtøzerne, troede jeg, at jeg skulle se "en grøn have med en masse formklip", og jeg var nysgerrig, men klappede ikke i mine små buttede hænder ved tanken. KORS hvor blev jeg positivt overrasket. Jeg kan ikke udtrykke nok, hvor spændende og dejligt et univers I har skabt. Helheden er vanvittig smuk og de mange detaljer i rå mængder tager næsten helt vejret fra en. Det viser din smukke billedkavalkade her også. Jeres have er helt i tråd med dine udsagn i dette indlæg. Blot må jeg sige, at det med at bedene vedligeholder sig selv, vist er en sandhed med modifikationer :0)

    Rigtigt godt Nytår til dig og din søde frue!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Nette
      Tak for din kommentar. Jeg husker godt, da i tøzer besøgte haven, det var i juni medens regnen gav grøde. Den er faktisk aller smukkest på den tid. Ok det med at bedene holder sig selv er måske en kende for optimistisk, men det er tæt på.
      Du ønskes et rigtig godt nytår.
      Inger og Jørn

      Slet
  5. Skønne foto´s, smukke og vise ord. Godt nytår og lad os glædes over det nye år, der står helt ubrugt og venter. Vi må tage varsomt imod og glædes over at vi kan...

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Hanne
      Tak for din kommentar. Du har ret, vi må glædes over det nye år, som står og venter - hvilke muligheder kan det ikke rumme? Godt nytår.
      Kh Jørn

      Slet
  6. Kære Jørn
    Tankevækkende indlæg og FLOT FLOT kavalkade af billeder. Du giver mig SÅ meget inspiration, og jeg glæder mig til at følge dig her på bloggen også i 2013.
    Godt nytår.
    Hilsen
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anita
      Tak for din kommentar. Det er dejligt at høre, at du finder inspiration i min blog og jeg glæder mig over, også at have dig som følger af bloggen i det nye år.
      Godt nytår.
      Kh Jørn

      Slet