HAVEN VED HEGNET

I denne uge findes en artikel i `Hendes Verden`,

som fortæller om vores have.

I foråret sidste år havde vi besøg af fotojournalisten Hanne Gabel Christensen, der planlagde at skrive en artikel om vores have. Hun gik længe rundt og tog mange billeder. Senere fik vi tilsendt kopi af de billederne hun havde taget og en meget omfattende tekst, der tilsammen ville udgøre en ganske omfangsrig artikel. Bladets redaktion har åbenbart af pladshensyn, set sig nødsaget til at koge det ned til et koncentrat, som jo alligevel giver et meget godt billede af vores have.

Jeg fortsætter indlægget med min egne fotos, der jo gennem årene har hobet sig op på Picasa. Jeg undrer mig stadig over, at et jordareal på 1000 kvm. (hvoraf hus og garage tager sin plads) kan give anledning til så megen fotograferen. Jeg tror aldrig, at jeg bliver færdig med det - og håber det sådan set heller ikke. For egentlig er det en fantastisk kombination med haveinteresse og interessen for fotografering. Det at fastholde nuet i haven, og senere vende tilbage og glæde sig over, hvordan det netop så ud den sommer - på det og det tidspunkt, og lige netop i denne helt specielle belysning.

Det er spændende at se andre fotografers billeder af haven, og opleve de nye vinkler, og dermed andre måder at skildre, og opleve haven på.

Den røde Rhodendronhybrid `Scarlet Wonder`og gule botaniske tulipaner spiller deres forårssonate.

Den lille japanske ahorn, Acer shirasawanum `Aureum` udsender sit milde lys og forkynder, at det er forsommer i haven, og livet er dejligt.

Spansk kørvel også kaldet sødskærm, dukker uforvarende op i staudebedt. Egentlig har den sin plads i urtehaven, men frøene er formodentlig kommet herover sammen med komposten i det tidlige forår. 

Vi vælger at se gennem fingre med det, og synes, den er smuk, og at den bidrager med en hvis poesi midt mellem alle de andre stauder.

 Som krydderurt i brændevin er dens smag himmelsk.

Uvægerlig kommer jeg til at vise flere af mine fotos igen og igen i mine mange og ofte lange indlæg. Jeg må bede særlig trofaste følgere om tilgivelse - det er, som om visse af billederne udløser denne helt vidunderlige og frigørende fryd af minder fra helt særlige dage. Som netop dette billede, der viser lyset en tidlig sommemorgen, hvor dagen var helt ny, og kun ventede på at blive brugt i haven.

Også et af de fotos, der ofte dukker op. Jeg fotograferer i al slags vejr. Som haveejer synes man vel at alt vejr er smukt, selv regnvejr, og især når haven er tør og står og trænger til en tår. Det er som om, at farvervene bliver særlig bløde og doucede i regnvejr - stenenes farver bliver mere mættede og alt ånder ro og en stille poesi.

Den lysende røde Rhododendron, yakushimanum - hybrid ´Morgenrot`har vi glædet os over i mange år. På et tidspunkt var den blevet lidt bar for neden på grund af for `trange kår` og for lidt lys. Efter at have ryddet omkring den, blev den klippet kraftigt ned, og er nu godt på vej op igen. Storbladede rhododendron vil gerne have det man kalder `vandrende skygge` hen over dagen, får de for lidt lys, bliver blomstringen sparsom.

Trods vintervejret, der er vendt tilbage, er Inger og jeg ved at være optaget af vores åbne have arrangementer. Et eller andet sted rumler det allerede i baghovedet, og vi drøfter det ene og det andet om haven. Der er ganske vist næsten tre måneder måneder til vi åbner, men det er jo som bekendt forventningens glæde der tæller i første omgang.

Det at holde åben have er vel nærmest en livsstil. Vi har selvfølgelig først og fremmest haven for vores egen skyld, men det er en stor glæde at få besøg af andre haveinteresserede og det er i tusindvis af mennesker, der gennem årene er vandret gennem haven, stoppet op og være optaget af en bestemt plante eller en  æstetisk sammenhæng mellem planter, stillet spørgsmål om dyrkning, klippeteknik o.s.v.. Nyder en kop kaffe eller te, og køber måske en plante eller to i Ingers lille bod.

Vi har en del stamgæster, der kommer hvert år eller med års mellemrum - faktisk er det at tage ud og besøge haver også en livsstil. Folk kommer enkeltvis eller i grupper, veninder, mand og kone eller hele familier, og glædeligvis kommer der også yngre mennesker, for hvem haveinteressen er begyndt før `normalt`. Nogle kommer langvejs fra i landet, og er kørt direkte efter vores have, hvilket vi naturligvis er beæret over. Man lader sig inspirere og får måske gode ideer til haven derhjemme. Når der ankommer en hel busfuld mennesker, er der ofte trængsel på stierne, og det er et utroligt liv der opstår. Snakken går, man genkender nogle planter, som man selv har derhjemme, aftaler  indbyrdes at dele og bytte når man kommer hjem. 

Åben have arrangementer handler også om et stort socialt aspekt. 

Den lyse, runde plante i baggrunden er en benved, Euonymus fortunie `Emerald Gaiety`. Den egner sig godt til at blive klippet i form, tåler halvskygge, hvor den står og lyser lidt op - danner her `fodpose` for en syren. De små runde i den kvadratiske krukke i forgrunden er Heber.

Rosens navn er Raubritter, og er nok den rose, der kommer tættest på, hvis jeg skal nævne min yndlingsrose. Den har gennem 15 år stået på sin plads i et jernstativ. Jeg fjerner hvert forår de ældste grene helt nede, hvilket giver fornyelse, og klipper den ind til stativet.