Det skønne.

Jeg har en svaghed for små træer i skåle eller krukker og derudover har jeg en hang til at klippe i dem, for at gøre dem mere specielle og give dem deres eget udtryk. Det vi foretager os i haven handler vel blandt andet om det skønne, at gøre sig æstetiske overvejelser og foretage sig nogle handlinger, der bringer haven i en den retning.

Hvad man finder skønt er jo individuelt, derfor er haven det spændende område, som det jo er. Hos os går det helt ned til de små detaljer, som det at pusle med arkitekturen i et lille træ og finde dets skønhedsværdi frem. Derfor går vi undertiden på jagt i planteskoler efter det vi kalder  for `skæve individer`, for at finde nye spændende planter at lege med.

En lille fyrrebusk i sin krukke er blevet lidt for tæt i sin grenbygning. Jeg klipper ind og fjerner en del af grenene, hvorved den kommer til at virke mere let og gennemsigtig. 

Her står den lille fyr så færdig til at komme på plads, og man kan se, at den er blevet mere gennemsigtig ved behandlingen. Selve problematikken omkring det at klippe, har sin aktualitet i disse dage, hvor jeg er begyndt at samle billeder sammen til mit foredrag den 16. okt. i Gråsten Havekreds om "Den klippede Have".

Forundringen og glæden over det skønne kan omfatte noget så enkelt som bladet på en Hosta (her Kiwi Full Monty), der med sit marmoragtige mønster viser hen til en forunderlig verden af skønhed.

Det er på de daglige ture rundt med kameraet, at skønheden i de store og små ting åbenbarer sig.

Der opstår nogle sjove virkninger gennem græssernes lette teksturer, hvor de lag på lag lægger sig som et filter over motivet.

Samtidig mærker man en let og kærlig berøring på armen og i ansigtet, hver gang men går forbi.

Der er ikke noget som lette græsser op mod klippede, bastande strukturer, der kan skabe så fint et samspil mellem planter i haven.