Stierne gennem haven.

Vores have er først og fremmest et `poetisk projekt`. Det kan måske lyde lidt underligt, men vi er afgjort ikke plantesamlere i gængs forstand, men bruger mere planterne som det materiale vi opbygger haven med.

Et system af stier binder haven sammen, og imellem stierne opstår bedene, hvori planter og sten placeres ret spontant, men altid med æstetikken for øje. Som overstandere bruges størrer og mindre træer, der hen over dagen doserer lyset i vekslende mængde. 

Haven signalerer, at der er en hvis styring, gennem mange formklippede buske og småtræer, hvortil der spilles på noget mere naturligt i kontrasten i de fritvoksende vækster.

Den 1000 kvm. have kan synes større end den egentlig er, hvilket kan skyldes, at den ikke kan overskues fra ét sted, men man må gå en tur, eller flere, rundt til de forskellige afsnit.

I mit foredrag til Tørring og Omegens Havekreds generalforsamling den 4. februar 2014 vil jeg tage tilhørerne med rundt ad havens stier, hvor det skal handle om den klippede have.

Marksten giver spændende muligheder i kombination med planter.

Stien snor sig, hvad venter der længere fremme?

Et ældre foto fra haven. Der sker en hvis forandring hen over årene - træer fælles, buske klippes, stauder forsvinder - alt sammen giver anledning til fornyelse. Man må se haven som en levende organisme, der hele tiden er under forvandling. 

Græssers lette tekstur slører udsynet videre frem.

 Store og små sten samt udhuggede trug har betydning for havens udtryk. De neutrale, gråtonede granitsten harmonerer godt med de grønne planter.

Havens magi er vel dette udefinerbare samspil mellem planter - klippede og fritvoksende - store og små blade mod hinanden - alle de grønne nuancer, der smelter sammen til en fredfyldt stemning, som er så godt for sindet.

En sti kan forløse følelsen af den `skovensomhed`som romantikkens poeter fornemmede, i deres søgen efter `poesiens blå blomst`.