Havestier

Ad stierne rundt opleves havens klippede strukturer, der står spredte, men også ofte i grupper,  mellem helt fritvoksende vækster, hvilket giver en naturlig fordeling og variation i det man kan kalde for havens minikosmos. Det er denne kombination af havens elementer, der sammen med de stenbelagte stier, er havens idé.

Haven er anlagt sådan, at den ikke kan overskues fra et sted, men at man bevæger sig rundt for at gå på opdagelse. Det er denne nysgerrighed efter at se, hvad der gemmer sig bag næste hjørne, der gør det spændende at besøge fremmede haver.

Den korteste vej mellem to punkter er som bekendt en ret linie, men det er ikke altid den mest spændende løsning. Derfor har vi valgt at lade stierne bugte sig gennem haven, hvor vi mere dyrker det irrationelle og romantiske.

Granitstenene som vi gennem årene har slæbt hjem i haven, spiller en stor rolle. Dels til stierne og dels til kantning af bede. Undertiden vokser planterne ud over stenkanten, hvilket bløder billedet lidt op, og gør indtrykket mere naturligt. Inde i bedene dukker andre og større sten op - tilsyneladende helt umotiveret,

men det giver anledning til at spille på kontrasten mellem de hårde sten og de bløde planter.

Fra bedene vokser lave bunddækkende planter ud mellem stiens sten, og er med til at skabe et naturligt sammenhæng mellem sti og bed.

Havens bund er overalt dækket med plantevækst. det finder vi mest naturligt, samtidig med at jorden ikke så let tørrer ud, der igen er godt for jordens mikroorganismer, som skal sikre os en levende og humusrig jord. Sluttelig er rødderne på de mange planter med til at optage næringsstofferne i jorden, så de ikke siver ned og forurener grundvandet.

Planter i krukker gør det nemt at `ommøblere´.

I det skovbundsagtige bed kan anvendes mange planter. Yderst i bedet, hvor der kun er let skygge klarer buksbom sig fint. Længere inde, hvor der er mere skygget kan nåletræer som taks og hønsebenstræ komme på tale.

Lette, sarte pastelfarver lyser op i staudebedet.

Det er en dejlig mulighed at spille på forskellige blades størrelse og form.

I vores opkørsel har vi valgt at lave en midterrabat, hvor tørketålende planter breder sig mellem stenene.

Dette billede er taget for cirka 18 år siden, og der er stort set kun stien tilbage fra dengang. Der sker en stor udskiftning af planterne over sådan en årrække. Nogle planter er skiftet ud fordi de efterhånden blev for store på det pågældende sted, andre gik ud af sig selv, og atter andre væltede i en storm - der røg en del træer i en efterårs storm for en del år siden, og vi var nærmest grædefærdige, men tiden læger mange sår, som man siger. Ret hurtig indså vi at det var forbundet med visse fordele, pludselig havde vi fået mere lys og luft, hvilket gav mange nye muligheder.

Det er vigtigt med steder i haven, hvor man kan slå sig ned og reflektere over tingene.