Havens magi.

Mange fanges ind af havens magi - andre bliver det tilsyneladende aldrig - er åbenbart helt umodtagelige for havens trolddom. Men for de andre, de modtagelige, kommer det langsomt snigende og en skønne dag må man erkende, at man er til haver. Og da kan man lige så godt komme ´ud af skabet` og ind i haven.

Der findes helt unge mennesker, der således tidligt erkender det, men oftest sker det for mennesker i 30`erne og typisk skal man hen i mere moden alder omkring de 40, før man når frem til erkendelsen af at være et havemenneske og herefter slipper det den sjældent igen.

Hvordan ytrer det sig så? Ja, symptomerne er mange, men ofte lider de af en kronisk plantemangel. De inficerede kan ofte ses rundt i planteskoler og på plantemarkeder, hvor de køber ind med en glubende appetit: `Den må jeg ha´ og `den der, har jeg heller ikke` - lyder det fra dem. De kender navnene på planterne, ofte også de latinske og sætter sig hurtig ind i, hvilke jordbundsforhold og andre krav til placering den enkelte plante stiller.

Typisk opstår der en lighed mellem haven og dens mennesker. Ja, havens bliver i den grad som en del af dem selv og på tidspunker er mennesket fuldstændig infiltreret i haven, så det næsten ikke er muligt at skille have fra menneske - og mennesket føler: Jeg er haven og haven er mig.

Tidligt og sent ses havemennesket derude i alt det grønne. Der flyttes rundt på planterne og derved ændres bedene, for der er hele tiden nye idéer, der skal prøves af. Derfor bliver haven måske aldrig rigtig færdig, det kommer ikke til nogen afslutning og dybest set, er det vist heller ikke meningen.

Som et resultat af den megen haveaktivitet ses havefolk ofte med sorte negle, men de hævder, at det er bedre at have jord under neglene end jord i hovedet.

Uafladelig må havefolk vurdere plantesammenstillinger - farve, form, størrelsesforhold, karakter og struktur, hvilket giver anledning til mange æstetiske overvejelser. Men de påstår at have det sjovt med det de gør - de hygger sig og siges at opleve en af de højeste former for trivsel gennem det at være skabende, lege og eksperimentere gennem mange år og ofte opnår de at blive meget gamle, fordi de hele tiden har gang i noget, som de glæder sig til at se resultatet af.

Havefolk trænger længere ind i i havens magi end som så - helt ned i den dybe muld rækker omsorgen, til regnormene og de mange mikroorganismer. Og i naturen finder de smukke sten og trærødder, der anvendes i samklang med havens planter, hvorved der kan skabs en særlig stemning og atmosfære.

Havemennesker er iscenesættere af et skuespil, der handler om havens natur og som spilles uendelig langsomt - gennem måneder og år - men hele tiden med vekslende farver og lyssætning.

Fældning, beskæring, opstamning, formering, fornyelse, vækst og frodighed er begreber, der hele tiden beskæftiger havemennesker og er alt sammen en forudsætning for at skuespillet kan fortsætte.