På en vinterdag med regn og rusk kan tankerne hurtig søge mod sommerhaven - til dage med sol, varme og lys. Det kan lune helt ind i sjælen og sindet, eller hvor det nu er, at det gør godt.
Man kommer til at tænke på lange, lyse dage fyldt med aktivitet, hvor man går rundt med saksen og bringer haven i form. Vi har meget, der skal klippes og det er en stor tilfredsstillelse at bruge timer og dage på klipperierne i sit helt eget tempo, medens man sidder og lader tankerne flyve hid og did.
Jeg købte løget til denne kranslilje, Lilium martagon gennem et postordrefirma. Da løget, der var ret kostbart, nåede frem, var det ikke meget større end en ært. Det var skuffende, men jeg satte det i et af havens bede, og glemte snart, hvor det var. Af og til tænkte jeg på det lille løg, og måtte nok erkende, at det var spildte forhåbninger. Men cirka ti år senere dukkede der en plante op i et af bedene som jeg ikke rigtig kunne se hvad var, men hen på sommeren da den blomstrede var jeg ikke i tvivl om at det var den lille lilje. I dag synes jeg nok, at den var værd at vente på.
En sammensætning af grå toner kan være velgørende mellem alt det grønne. Den grå maling til møblet blev i blandingen kompenseret med lidt grøn farve, for at modvirke at den grå skulle få skær af rødgrå, et fænomen, der opstår som et optisk bedrag, når en ellers neutral grå tone omgives af en farve - altså her grøn - og man vil i dette tilfælde se lidt af komplementærfarven rød i den grå, hvilket kan virke ubehageligt.
Heldige oss hagere som kan være forventningsfull for tiden fremover nå :) Så mange fine bilder du deler :)
SvarSletHej Furulunden
SvarSletDu har ret, vi er heldige, vi der har noget at se frem til - uden det, ville livet næsten ikke være til at bære.
Kh. Jørn
such a beautiful garden!
SvarSletGreetings Renate
Hej Renate.
SletThank you
En nydelig hage!
SvarSletHej lykkelig Hagen.
SletHilsen fra En nydelig Have,
Kh. Jørn