Foråret pibler frem.

Lige nu pibler foråret frem - Hosta, bregner og alle de mange andre stauder. Det kan føles som gamle venner, der har været borte for en tid, og nu er vendt tilbage.

De første Rhododendron der blomstrer, er dem vi nyder allermest. Man kan ligefrem mærke, hvordan vi trænger til at se farver oven på en lang grå vinter.

Den gulorange engblomme er drevet frem og er lige plantet ud, og det samme gælder for skærmliljen i den sorte krukke.

Kalkkarsen er noget af det første, som blomstrer, og lyser dejligt op i udkanten af bedet.

Troldlærken grønnes og er med sine bløde, snoede grene en god kontrast til de hårde, skarpe sten.

Mor og barn planten har været grøn hele vinteren, men snart vil den sætte nye friskgrønne skud. Sødgræssen er lige dukket op, den er plantet i en nedgravet krukke, for at vi kan holde styr på den gennem sommeren.

Den dobbelt anemone hører også til de kære venner, som trofast vender tilbage år efter år.

Den gule kodriver er en dejlig robust plante, der hvert forår manifesterer sig som en livskraftig ven, der er vent tilbage.

Den almindelige anemone kom ind i haven for mange år siden, hvor den fulgte med den bladmuld, vi hentede i skoven til vore Rhododendron.

Den hvide lungeurt hedder Sissinghurst White.

Den lille forsytia fandt fornylig sin plads i vores lille have.