Slentretur i gråvejr.

Efter hyggelige dage med åben have er vi nu tilbage i dagligdags stilhed og ro, der jo må siges at være havens egentlige bestemmelse. De daglige ture rundt kan selv i gråvejr være smukke - eller er det måske netop i gråvejr, hvor det sparsomme lys understreger roen og det fredfyldte, frem for det skarpe lys, der kan give billederne nogle mere hårde og urolige kontraster.

Stierne fører rundt mellem bede, hvor der overalt nu er stor frodighed.

Den gamle rustne vask er blevet en fin plantekumme.

På og omkring det grønne bord har vi bevist samlet planter med gulgrønne toner.

Den hvide violfrøstjerne er simpelt hen lysende og smuk, når den knejser over staudebedet.

Kvan-planten, der har forvildet sig ind i mellem stauderne, udvikler sig fra dag til dag.

Et af mine yndlingsteder i haven er hjørnet med gruppen af granittrug, hvor små heksekoste og stenbedsplanter har fundet et fristed - borte fra store grådige planter, der hurtig kunne ´kvæle`dem.

Også her i stenbedet har små heksekoste fundet et fristed.

Busken i forgrunden med de store ovale blade er en pil, nemlig Salix magnifica, magnoliabladet pil, og den lyse formklippede bagerst er også en pil Salix integra `Hakuro Nishiki`.

Den storbladede Hosta hedder Frances Williams og er plantet i en krukke, hvorved den let kan flyttes rundt til steder, som mangler lidt fylde.