Træfælding og snefald.

En stor del af efterårsarbejdet har handlet om fældning, nedskæring og udtynding af en del af havens træer, så vi nu får mere lys ned i haverummene i de kommende sæsoner. Dog har vi ikke fældet mere, end at vi stadig har store træer, som kan give haven karakter gennem de vigtige lys- og skyggevirkninger.

Den store bævreasp på billedet var vi ikke helt tryg ved når efterårsstormene rasede. Den var så stor, at den ville anrette stor skade, hvis den væltede. Derfor havde vi allieret os med et par fagfolk, der kom i fredags, og tog fat på opgaven. Træet skulle ikke fældes, men skæres kraftigt ned.

En for en blev de store grene skånsomt firet ned i et reb, så vi ikke fik ødelagt alle de mange buske og småtrær, der vokser under træet.

Efter nedskæringen er resultatet dette - et `vedbenstræ`, der er stedsegrøn og med tiden vil få en smuk rund krone. Der gik en hel dag med arbejdet, hvor Inger og jeg slæbte alt det nedskårne ud i en stor container på vejen. Vi brugte et par timer lørdag til at rive og feje det sidste affald sammen. Med den hårde nedskæring har vi formodentlig formindsket træets levetid. Det kan vel holde 10 -15 år inden stammen er rådnet op, men så har vi da glæde af det i den tid, hvor det bidrager til havens `evigtgrønne` look.

Det var lige i rette tid vi fik afsluttet arbejdet med at skære træet ned, for søndag morgen vågnede vi op til en let pudderet natur, hvor den lette sne lyser op og fremhæver de klippede strukturer.

`Vedben - hulen` i baggrunden af billedet er en del af den plante, der dækker træet samt plankeværket til begge sider.

Med den lette sne fremtræder vinterhaven med en hel ny skønhedsværdi.

I dag mandag skinnede solen, men det var koldt, og sneen var blevet lidt mere klattet.

  

De stedsegrønne, klippede former er det man kan kalde for havens vinterskelet.