En haves væsen.

Vores have er blevet til `hen ad vejen', som man siger. Der har altså ikke været den store planlægning, men er mere blevet til som noget spontant, der er kombineret med lidt følsomhed. Vi har har haft god tid til det, og processen er foregået over mange år- en have er som bekendt et langtidsprojekt - selv om man ment kan få en anden opfattelse gennem haver, man ser blive til på TV.

Vi har forsøgt at lægge noget personlighed ind i havens tilblivelse. Og der kan nå at gå mange tanker gennem hovedet, medens en have bliver til. Jeg læste en gang om en væver, der fortalte, at hun under arbejdet vævede mange tanker ind i sit mønster. På samme måde kan der nok gemme sig mange tanker, drømme og forhåbninger ude mellem sten og planter i bedene. Engang sagde man `vis mig din bogsamling, og jeg skal sige dig, hvem du er. Måske kan man sige det samme om haver?

Det er en spændende udfordring at tage ud og finde sten, og derefter komme hjem i haven, for at bygge bede op ved hjælp af stenene og de planter, der klæ´r dem. Hver sten er `håndplukket` og placeringen af den enkelte sten krævede overvejelse.

Der skulle skabes helhedsvirkninger -

og arbejdes ned i detaljen.

Kæmpeslør, Crambe cordifolia står som et brus over staudebedet i juni, og bidrager lidt til `havens vildskab`.

Akelejefrøstjerne sår sig og bidrager med sit løv og blomster fint til havens naturlighed.

Haven er i høj grad sanseoplevelse, hvor lys og skygge hen over dagen skaber en rig form- og farveverden. 

Madonna i det grønne.