Sider

torsdag den 7. april 2016

Haveinspiration


Jeg tror, det vil føles som en taknemlig opgave når jeg tirsdag den 12. april holder mit foredrag `Den klippede Have` i Vejle Havekreds kl. 19,30. For er der noget havefolk trænger til lige nu, er det at høre noget om haver og om glæden ved for alvor at komme i gang derude. Foredraget er tænkt som inspiration til kreative havemennesker, og holdes på adressen Mølholm Sognehus, Niels Skousvej 13, 7100 Vejle. Entré medlemmer/ikke medlemmer 50/70 kr.



Jeg tager udgangspunkt i vores egen have med en tur gennem fredfyldte, grønne haverum.




Jeg vil komme ind på forskellige måder af kantning af bede med granitsten, klyner og træ.



Brugen af bunddækkeplanter og forskellige strukturer er vigtige virkemidler derude i haven.






Det er vigtigt bevidst at arbejde med havens arkitektur.



Men først og fremmest handler foredraget om glæden ved at forme visse af havens vækster med saksen og at opleve kontrasten mellem det klippede og det fritvoksende.






 Jeg kommer lidt omkring det havehistoriske ligesom der fokuseres på helt moderne haver, hvor vi selv har fundet masser af inspiration.















Tirsdag den 19. april kl. 19,00 gentager jeg foredraget i Frederikshavn Havekreds på adressen Maskinhallen, Skolegade 8, 9900 Frederikshavn. Entré kr. 50/70.









































































2 kommentarer:

  1. Hej Jørn.
    Hvor langt væk hjemmefra holder du foredrag? Er Lolland/Falster for langt væk? Til næste år evt.? Blot en forespørgsel, da vi så småt er begyndt at planlægge arrangementer for næste pr.
    Hilsen
    Pia
    Haveselskabet - Lolland Falster afd.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pia.
      Det kunne vi måske godt finde ud af til næste år i slutningen af april måned. Du får lige min mailadresse: skoudal-jensen@mail.dk
      Venlig hilsen
      Jørn

      Slet