På sporet af forår.

Foråret så sagte kommer - der sker meget i haven lige nu, men det er hundekoldt. De sædvanlige tegn har vist sig, så det går den rigtige vej. År efter år gentager dette skuespil sig, og vi bliver jo aldrig trætte af det, for netop i gentagelsen gemmer der sig en tryghed, der gør os rolige, optimistiske og glade.

Havens frodighed er ved at genetablere sig, så al den mørke jord bliver dækket

- og havens 'nips' er ved at komme på plads.

For et par år siden opstammede vi nogle af vores store Rhododendron, bedet var simpelt hen blevet for kompakt. Resultatet blev et mere lysåbent bed med lidt skovbund.

Den runde opstammede Salix helvetica er ved at springe ud. Sommeren igennem står den med sit køligtgrønne løv og ser 'oliven-agtig' ud.

Forhavens strukturer giver en vist stramhed året igennem.

En nyplantet takshæk, der gerne skulle få lidt mere stramhed og fylde de kommende år.

For mange år siden hentede vi bladmuld i skoven til vore rhodendronbede. I tilgift fik vi rødder af anemoner med hjem i haven, som nu giver os fine plamager af forårs-skovbund rundt omkring.

Vi har også dobbelte anemoner.

Mahogniens blomster lyser lidt op inde i bedet.

En Rhodendron pachysanthum stammet op som et lille træ.

Den gule vårskærm dukker trofast op år efter år, og breder sig langsomt.

Kalkkarsen hører også til de trofaste ved denne tid.

Kærmindesøster er noget af det første der blomstrer i haven.