Havens sten og planter.

Sten og planter klæ´r hinanden. Det erkendte vi for mange år siden, da vi valgte at omlægge haven til dens nuværende form. Granitstenenes fine gråtoner er så tilpas afdæmpede, at de altid yder planternes farver retfærdighed, samtidig med at stenenes hårde karakter danner fine kontraster til planternes blødhed. 

Planterne vil altid være hovedsagen i haven, men i samspil med stenene kan der skabes spændende og smukke miljøer. hvor planterne trives godt. Stenene er ikke kun til pynt. De store sten i haven påvirker klimaet i deres umiddelbare nærhed. Der er store temperaturforskelle fra sydsiden til nordsiden på større sten - helt op til 10 grader eller mere.

Stenene opvarmes om dagen af solen og om natten afgives en del af varmen til de nærmeste omgivelser. I klare nætter bliver stenene koldere end luften og der dannes kondensvand, der driver ind under stenene til gavn for de rødder, som befinder sig der.

Man kan sige, at de mange sten vi har fundet ude i landmændenes stenbunker i Silkeborgs omegn, er et smukt eksempel på 'nordisk samarbejde', ført hertil som de jo er af isbræen ved den seneste istid

fra forskellige steder i Skandinavien. Mange nuancer af gråtoner er repræsenteret, farvespillet går over grønligt, blåligt, gulligt og rødligt, netop fordi en sten har sit hjemsted ved Oslofjorden, en anden fra Vättern i Sverige og en tredie er måske kommet helt fra Finland.

Stendiger i landskabet kan også inspirere til helt specielle bede, hvor der mellem stenene i digets sider og i toppen vokser surbundsplanter eller måske nogle af de mange timiansorter, der vil trives godt her.

Sten med skarpe kanter er en god kontrast til de mere afrundede sten og de bløde planter.

Det er en god regel ikke at lægge stenene oven på jorden, men grave dem lidt ned, så det virker som om det er lidt af grundfjeldet, der stikker op.

Det virker mere naturligt at lave en uregelmæssig kantning af et bed med stenene, frem for sten, der er sat efter en snor.

Her er en lille plante hjulpet gennem en hullet sten, og nu afventer vi den videre udvikling. 

Ved stranden finder vi hulsten, der bryder lidt i stiernes stenbelægning.

Om sommeren er stenene knap så fremtrædende, idet de delvis skjules af havens frodighed.