Havedage

Tirsdag den 12. april skal jeg til Ribe Havekreds med mit foredrag om den klippede have: "Formklipning i haven". Jeg glæder mig altid til at holde foredrag - det er dejligt at få lov til at fortælle noget om det, der virkelig optager én. Forarbejdet består af at dykke ned i mit righoldige billedmateriale og sammenstykke en serie af fotos, som jeg tror kan inspirere tilhørerne. For det må simpelt hen være det, det handler om, at give publikum den inspiration, der giver dem lyst til at gå hjem i deres haver og være eksperimenterende og skabende og opleve glæden ved at udføre noget med deres hænder. Og det må vel være den dybere mening med at gå i haven.

Indrømmet, billedet her kan nok virke lidt konstrueret. Vi har brugt det som postkort til familie og venner og det illustrerer nok meget godt begrebet havedrømme - de tanker vi gør os om romantiske havedage fyldte med ro, harmoni og fordybelse derude i alt det grønne. Hele den række af havedage, der forestår med glæder og forventninger om sol og varme om dagen og regn om natten. De lyse nætter, der snart kommer til os, hvor det er lokkende at gå en tur rundt deude i måneskinnet og opleve genskinnet fra hvide blomster og lyst, grågrønt løv.

Turene rundt ad stien, hvor de frodige planter er ved at lukke sig om den, og hvor man på morgenturen rundt plukker lidt ukrudt hist og her, der mod forventning er kommet op i den ellers vedligeholdelsesfrie have. Indrømmet - en utopi, man ellers let kan få indtrykket af, når man ser de populær udsendelser på TV.

En enkelt valmuesøster fanger sollyset og det er som om den rummede hele universets kraft og energi og vil måske i virkeligheden blot fortælle vi mennesker om poesien, kunsten og glæden ved at være til.

Prydløgenes fine ornamenter gør, at de får lov til at stå efter afblomstringen, hvorefter de sår sig og man får rigtig mange af dem.

Blomsterurnen fra en "Sydfynsk herregård" står midt i staudebedet med rosen Tommelise. Stilmæssig er urnen vel nærmest rokokoagtig og skal netop tilføre bedet lidt romantisk stemning.

Jeg har netop fundet de tre krukker frem fra deres vinterophold. En vinter fik jeg dem ikke ind i tide, hvorved der skete frostsprængning på den ene af dem, så jeg måtte til at lime den sammen. Krukkerne er efterhånden blevet fast inventar i haven - jeg synes, at farven på det brændte ler harmonerer godt med de grønne planter.

I naturen har vi gennem årene fundet spændende sten, der er indgået i haven som små detaljer, som på én eller anden måde har en skulpturel værdi.

I forhaven lavede vi små kvardratdiske bede der gør det mere struktureret og overskueligt.

Det er altid hyggeligt at have gæster i haven. Denne sommer venter vi bl.a. gæster fra havekredsene fra Viborg, Thy, Billund samt Sällskapet Trädgårdsamatörerna i Sverige

Turene rundt ad havens stier er en daglig glæde. Hver dag er der nye detaljer, nye belysninger og nye ting der er sprunget ud, der gør, at man må forundres.

Jeg har sagt det før, at havens stil er vigtig, men endnu vigtigere er dog havens frodighed. Når jorden er dækket af plantevæksten og planterne harmonerer med hinanden, synes jeg, at det er udtryk for selve naturens kraft.

Adam og Eva i Paradisets Have er den smukke legende om mennesker, dyr og planter, der levede i harmoni med hinanden, men handler jo også om syndefaldet og uddrivelse af haven. Siden da har mennesket søgt at genskabe haven og drømmen derom. Billedet er fra den romanske stenmester Horders granitportal på Ørsted Kirke på Djursland.

Lys og skygge, klippede hække og planter kombineret med fritvoksende planter er noget af det, der kan skabe atmosfære og stemning i  haven og gøre én så lykkelig, at man må sætte sig ned og nyde en bajer.

Jeg finder stor glæde ved at tage ud og finde granitsten i naturen - hidførte som de jo er med isbræen ved den sidste istid, kan de ses som hilsener fra Norge, Sverige og Finland. Nu går jeg hjemme i min have og glæder mig over de mange fine gråtoner som de fremtræder i og synes, at det er en oplevelse at kombinere dem med havens planter.

Inger og jeg var søndag aften I Kjellerup til et arrangement med digteren Benny Andersen. Han er vel indbegrebet af alt det, der er dansk, når det er bedst, og når man tænker over sine glæder i haven, må man nok konkludere - "at livet er ikke det værste man har".

Der er ikke rigtig plads til lyng i vores have. Det kræver surbund og masser af sol. Men løsningen med de små  kompakte forårslyng kan vi hurtig flytte til et solrigt sted, samtidig med at jeg synes, at arrangementet har en skulpturel virkning.

Jeg tror aldrig at jeg bliver færdig med at "strø" buksbomkugler ud i havens bede. Her er de i en bund af hasselurt og sten, der snart helt er dækket og med en takshæk som baggrund.

Bundækket har en vigtig funktion, her kryber smalbladet timian og kattefod ud mellem stenene og bløder det hele lidt op.

Der er meget i haven, der hen over sommeren kræver regulering med en saks. Jeg har afsat masser af  havedage med god HAVETID i den kommende sommer.

Græsserne tilfører haven en let tekstur, der løser op på de lidt tungere, klippede strukturer og giver det samtidig et stænk af noget drømmeagtigt.

Violfrøstjerne svæver også som et brus af lethed over staudebedet.

Midt i billedet er det trædebregne, der kryber ud mellem stenene og skaber sammenhæng mellem beplantningen og stien.

Kugleflintens neutrale grå kan være en velgørende pause mellem alt det grønne. Træstammen er fra en enebær, som er hjembragt fra Bornholm.

Skulpturel leg med sten og en myrtebladet gedblad.

Ved bordet øverst i billedet vil Inger og jeg snart indtage vores morgenmad på solfyldte dage.

Solfyldte dage med sommerfugle og blomster er ren poesi.

.