Vores græske yngling stod på sin plads, og så helt fornøjet ud medens han betragtede gæsterne, der gik rundt i haven. Og det blev til rigtig mange gæster gennem den række af dage, hvor vi indtil nu har holdt haven åben.
Og hvor er det festligt og dejligt at have besøg af så mange søde, hyggelige og interesserede havemennesker. Vi fik meget ros for haven og mange var blevet opmærksom på os og haven gennem min blog og hjemmeside, andre igen havde hørt mine foredrag forskellige steder i landet. Mange gav udtryk for, at de gennem besøget havde fået inspiration og ideer til nye træer og planter til den hjemlige have og mange fortalte om deres haver og spændende ting de var i gang med derhjemme.
Her er det blot en detalje på turen rundt. De spættede blade er en lungeurt som jeg finder meget dekorative. Den latinske benævnelse er Pulmonaria officinalis "Sissinghurst White" og kommer altså med hvide blomster i forsommeren.
På det lille bord ses en af vore mange hulsten, hvor regnvandet kan samle sig (måske har vi selv fyldt den op).
Bagerst står en plante, som jeg ikke rigtig kan gøre rede for. Den er bare dukket op i haven og min første indskydelse var at det er en cotoneaster, men jeg kender ingen med så runde blade. Er der mon nogen, der har et bud på, hvad det er?
Denne her med runde blade kender jeg, det er jo stueplanten "Pletter i luften". Jeg har hørt, at den skulle kunne klare sig i havens bede gennem milde vintre. Er der nogen af jer som har erfaring med den som vinterhårdfør? Den bunddækkende er "Mor og barn" og den er jo også en stueplante og den har jeg rigtig god erfaring med som delvis vintergrøn bunddækkeplante. Den er virkelig god til at give skovbunden frodighed året i gennem. Den røde klat er blomsten fra Dansk Ingefær, Arum maculatum, der blomstrer lige nu.
Vores Hængende Hjertetræ, Cercidiphyllum japonicum Pendulum lægger lidt til sin vækst hvert år, men der vil gå en del år, før den kan undvære sin støttepind.
Gæsterne var både lokale og fra alle mulige egne af landet - ja helt fra Sverige kom der gæster.
En af vore hyggelige Vinbjergsnegle. I går havde en af dem forvillet sig ud på fortovet, heldigvis mødte den Inger, som straks hjalp den tilbage til den beskyttende verden inde i haven.
De gamle franske olivenoliekander indgår i bedene sammen med sten og planter.
Fuglebadene er placeret rundt i bedene
- og helt over til de mere "bjergrige egne".
Jeg finder af og til frøplanter, der har stået og trukket efter lyset, hvorved de får lidt skæve tilbøjeligheder. Det gør dem undertiden spændende - giver dem vel nærmest personlighed, hvorfor de ofte ender som små træer i en potte. Her er der tale om en Laurbærkirsebær, som er hjulpet lidt på vej med noget kobbertråd, der skal sidde et halv år, hvorefter "træet" har fået den ønskede form.
Her en Azalia med en lignende historie og som nu skal formes gennem nogle år. Det er en spændende udfordring hver gang.
Her en cotoneaster, der på længere sigt kan være nogle spændende muligheder i.
En bjergfyr, der gennem årene har fået "lysene" nevet og derved er blevet ret tæt i væksten. Jeg har imidlertid længe haft lyst til at åbne op, så man kan få et kig ind til stamme og grene, hvorved den kan få lidt mere karakter.
Her er der tyndet ud i busken. Den skal fortsat have lysene nevet - det foregår den første uge i juni.
Havens lille skytsengel følger nøje med i hvem der passerer forbi på opdagelse rundt i haven.
Denne lille heksekost Pinus parriflora "Goldie Loch" er en nyerhvervelse, der med tiden vil blive til en fin kuglefyr.
Det lille træ i krukken er en japansk guldlærk, Pseudolarix amabilis. Det overhængende er en dværgart af Robinia pseudoacacia "Twisty Baby".
Jeg plantede i sin tid en en høj, smalbladet elefantgræs, Miscanthus sinensis, ret tæt på en af stierne. Umidelbart kan det virke som en uhensigtsmæssig placering, men det har vist sig at være rart at passere forbi den og hver gang mærke dens blide berøring på armen - nærmest som et kærtegn. Haven er jo fyldt med sanseoplevelser og dette har afgjort vist sig at være en af dem.
Vi havde i dag tirsdag besøg af Margareta og Calle Fogelberg fra Särö i Sverige. De var på en éndagstur til Silkeborg for at besøge vores have og skulle med båden tilbage kl. 20. Vi er meget beæret over at de rejste så langt for vores haves skyld. Margareta havde læst om haven på min blog og hjemmeside hele vinteren, påstod hun og glædede sig til at se den i virkeligheden. Haven levede helt op til forventningerne, sagde hun og havde fået mange ideer og inspiration til den hjemlige have. På billedet viser Inger gæsterne rundt.
Tak for kigget i jeres skønne have. Vi blev meget inspirerede, endda i sådan en grad at det var svært at falde i søvn! Jeg skrev et indlæg på bloggen om jer igår. Pletter i luften er fint hårdfør her hos mig, hvor alt andet ellers fryser hårdt tilbage - dog kan den være en langsom starter. Jeg har idag været ude og købe en Mor-og-Barn plante, for jeg kan jo se at det gik fint i jeres have, så det skal prøves!
SvarSletMange hilsener
Jeg kan sandelig godt forstå dine gæster har nydt det, jeg er også kun en lille-bitte smule misundelig. Det er nu ærgeligt at man ikke kan være to steder på én gang, men der kommer forhåbentlig en ny mulighed. Indtil da følger jeg/vi med her på bloggen. :o)
SvarSletJeg har kost meg stort på havevandring hos dere. Hagen er jo full av også nye overraskelser og blikkfang. Har noe å lære selv om min hage er mer en naturhage...
SvarSletElefantgressets kjærtegn er jammen meg kreativt og de små bonsaiene kjempesøte.
Hej Jørn.
SvarSletDu kan roligt plante pletterne ud i din have. Mine har klaret de sidste vintre fint. De går dybt i jorden med deres rødder og selvom de ser helt døde ud, bryder der pludselig små grønne blade ud på de tynde stængler.
Flotte billeder - igen.
Mang hilsener fra Helga
endnu engang TAK for billede-oplevelsen, fan'me en dejlig have du har ;)
SvarSletSkøn have i har:-)
SvarSletDet må da også være en fornøjelse, at holde åben have, når så mange har lyst til at besøge jer :-))
Dejligt, at jeg på denne måde alligevel kom med til åben have i jeres paradis.
SvarSletHar nydt hvert et billede fra jeres skønne have. Mange tak for kigget.
SvarSletHej Jorgen. Det er altid en stor glaede og inspiration at vaere paa en virtuel tur i din have, haaber at jeg maaske kan komme og se den i 'real life' til naeste aar.
SvarSletJeg mener bestemt ogsaa , det er en Cotoneaster, som er dukket op i din have, der er jo mange forskellige slags med storre og mindre blade.
KH Jane
Tak for endnu en dejlig rundtur i jeres pragtfulde have :-)
SvarSletKunne din lille mystiske plante være en Ceanothus? Nogle af dem har runde blade, men min har nu aldrig sået sig selv.
Suk. Hvor ER haven skøn. Jeg nyder også dine billeder i stor stil. Der er en meget fin sammenhæng i det hele samtidigt med stor variation. Heldige gæster :-)
SvarSlet