Sider

fredag den 26. august 2011

Havefestival-finale.


Hold da op, hvor har det været nogle dejlige festival-dage med masser af venlige havegæster. Søndag er det slut for denne gang, og vi skruer lidt ned "for haveblusset". Dels vil vi tage lidt mere i sommerhus og dels vil vi ud og besøge andres haver. Det er jo blandt andet ved at besøge fremmede haver, at man ofte kan finde inspiration og gode ideer, der måske kan omdannes og derved tilpasses den hjemlige have, samtidig med at man kan få nogle gode oplevelser og  møder menneskene bag haverne.

Opfattelsen af begrebet have kan jo være meget forskellig, lige så forskellige som menneskene bag. Og de bedste haver er jo dem, der udstråler sjæl og personlighed, hvorved de undertiden kan fortælle noget om menneskene bag. Haver kan udtrykke ideer og drømme - ja, måske entusiasme og fortælle om fantasi, kreativitet og skaberglæde. Havemennesker har ofte jord under neglene, når man møder dem, hvilket kan betragtes som et adelsmærke og er da helt givet bedre end jord i hovedet.



Rosenbusken står i sin krukke og kan derfor hurtigt flyttes rundt i haven til nye omgivelser. Lige nu har den fået en baggrund af cotoneaster-kugler.



En gæst på jagt efter gode havemotiver. Fotointeressen hænger naturligt sammen med haveinteressen, for her kan indtrykkene og ideerne lagres, indtil man har brug for dem derhjemme.



Stauden duehoved, Chelone og Smalbladet elefantgræs klæder hinanden.



Floks er en af de stauder, der markerer sig i forhavens bede lige nu



- men ellers er det overvejende de mange grønne nuancer, der dominerer haven.









Jeg tror aldrig jeg mister glæden ved at arbejde med sammensætningen af sten og planter. Det er til stadighed en spændende udfordring at opbygge små "landskaber". Vi har i disse dage haft besøg af svenske havefolk, der fortæller om naturlige klippepartier i deres haver.



Når jeg taler om vores "klippepartier", er det altså noget jeg skaber ved hjælp af en saks!



Denne bonsai er et "plejebarn" som vi passer for vores søn. Den havde det ikke ret godt i foråret, da vi overtog den, men er nu ved at komme til hækterne, den har fået nye blade, og kan snart vende hjem igen.



Der flyttes af og til om på havens krukkeplanter, hvilket giver lidt forandring og de opleves på en ny måde.




Planterne i bedene må nippes og klippes for at vi stadig kan have plads til dem - og ærlig talt, så er det vist den form for havearbejde jeg nyder allermest. Der er da ikke noget mere meningsfyldt end at bevare eller give de små træer deres helt eget udtryk.







Ud over markante og spændende sten kan vi også godt lide at finde spændende trærødder, der kan tilføre haven noget "natur i forfald". De kan have fordybninger med hul helt igennem, så der er dræn og kan således beplantes med husløg og lave græsser o. a. - ganske som naturen selv kunne have fundet på det.



De stenbelagte stier snor sig rundt og rundt og indbyder til de daglige ture rundt i haven.





Græssets lette tekstur mod buksbomkuglers mere bastante strukturer er nogle af vore havers mange virkemidler.


 
Og der bagerst i haven findes siddepladser til en hvil, hvor freden kan falde over én. Omgivet af mange sanseoplevelser, der er vitaminer til sindet og sjælen.


    


  


















Kuglerne kan ligne buksbom, men er en mini-benved podet på en stamme.





Den gamle frønnede huggeblok er blevet hjemsted for en alm. røn. "Arrangementet" stod klar til brug i et hjørne af vores sommerhusggrund. Den lille benved, der vokser op ad blokken er den type, som på forrige billede danner kugler.




Kuglerne her er af taks. De har stået lidt afsides dybt inde i skyggen, men er nu kommet frem i lyset, så der kan komme lidt mere gang i dem.


De røde floks bliver særlig farvestrålende med en rolig grøn buksbomkugle som baggrund.


Kuglerne her er af pindsvinegran, Picea glauca "Echiniformis", der er langsomtvoksende.





Buksbomkuglen står i en bund af lodden timian.



Den lille pil i sin krukke er en Salix samulatrix.



Rabarberne indgår da meget godt som frodige "prydplanter".




Den brogetbladede  mor og barn plante lyser godt op i skovbunden. Den findes også med rent grønne blade. Oprindelig brugte man den som potteplante i vinduet, men har vist sig at være en fuld hårdfør bunddækkeplante i haven.



Perlerøn lyser også op med sine hvide frugter.









                                                               Velkommen.

9 kommentarer:

  1. endnu engang et imponerende udvalg af billeder, tak for kikket... go' weekend

    SvarSlet
  2. For en fantastisk vakker hage dere har! :-D
    Jeg har finstudert hvert bilde! Ha en riktig fin weekend!

    SvarSlet
  3. Hej Inger og Jørn
    I har fået en blogaward fra mig.

    kh
    Eva

    SvarSlet
  4. Eva har givet min blog en award og jeg har takket nej til den. Jeg synes, at det er sødt af hende og hendes begrundelse for at den skulle tilfalde denne blob. Jeg håber ikke at hun bliver skuffet. Jeg vil nødig virke utaknemlig, men som jeg har skrevet i en kommentar til hende, er det ikke rigtig noget for mig, jeg har virkelig svært ved at se formålet med disse
    awards, og har bedt hende om at finde en anden modtager.
    Kh Jørn

    SvarSlet
  5. Kære Jørn, endnu engang dejlige billeder fra jeres skønne skønne have:) Det er så praktisk med alle de krukker som I kan flytte rundt på og dermed give nye indtryk. Det bliver også en dejlig tid nu hvor I kan slappe af med at se andre haver, det er jo en fuldtidsbeskæftigelse at holde det så fint.
    Jeg glæder mig til at jeg engang kan hellige mig haven endnu mere og selv deltage i havefestival for det er altså en fantastisk ide:o) Ha det godt og hils Inger.

    SvarSlet
  6. Jeg nyder bare de skønne billeder, men forstår godt dit synspunkt. Håber I får en dejlig weekend
    kh
    Eva

    SvarSlet
  7. smukke smukke billeder og dejlig inspiration ♥
    go' weekend

    SvarSlet
  8. Kære Inger og Jørn
    Tusind tak for kikket og snakken i jeres have, sidste søndags eftermiddag. Det var rigtig hyggeligt at møde jer og se jeres dejlige have, det har givet gode ideer til vores egen. Man må erkende at alle de grønne farver giver ro i sindet. Det er nogle gode sammensætninger der er i mellem sten, planter og krukker, men også alt det, der er klippet giver en helt specialt atmosfære i jeres have.
    Godt at jeg fandt jeres hjemmeside, det har givet gode råd til, hvordan man få ro ind i haven, men med spændene elementer iblandt.
    Mange hilsner fra det par der kom fra Claus Dalbys have først på eftermiddagen.
    Pia og Jørgen i Ringe på Midtfyn

    SvarSlet
  9. Hej Jørn og Inger,
    Jeg nåede lige at se jeres have den sidste dag i Havefestivalen. Det var dejligt at se alle de skønne grønne planter, som er så fint formede og klippede. Fik købt 6 planter af Inger som fluks blev plantet ud der jeg kom hjem. Inger fortalte om græsser på tilbud i Rema 1000, og jeg fik købt 1 med hjem.
    Vil meget gerne komme en anden dag til åben have.
    Jeg har lagt lidt billeder på min blog af jeres have.
    Hilsen
    Gitte

    SvarSlet