Havemenneskers "naive tanker" om betydningen af det stille og enkle liv i haven er et faktum - påstanden om den store totaloplevelse, der påvirker følelserne gennem sansernes brug, hvor alt det visuelle som farver og former og alle de rumlige virkninger, der kan opstå, og som siges at gøre dem lykkelige, er forlængst bevist.
I sidste uge havde vi her i haven besøg af rigtig mange haveinteresserede. En del af dem var nybegyndere, medens andre havde mange havesæsoner på bagen - men fælles for dem var glæden, begejstringen og optagetheden af haver. - "At tænke sig noget så irrationelt som havearbejde" - var der en mand, der for sjov udtrykte sig, og et eller andet sted kan han måske have lidt ret. Havearbejde set op imod en rationel verdens logik, kan for nogle mennesker nok virke lidt naivt eller troskyldigt, men jeg har ladet mig fortælle, at naivitet er en vigtig nøgle til visdom. Piet Hein siger i et af sine gruk: "Det er naivt at tro, at dette liv kan leves, hvis man ikke er naiv".
I det tidlige forår såede jeg en del Primula japonica og det er først nu, jeg har taget mig sammen til at prikle dem ud. Egentlig er det jo et dejligt livsbekræftende arbejde at berede vejen for en ny generation af planter. Og medens man står ved plantebordet og lader tankerne vandre, kan man føle sig som en Vor´herre, der skiller fårene fra bukkene - tager de gode og perfekte planter og kasserer de små og mindre perfekte ud fra en rationel- og lidt egoistisk tankegang.
Tankerækken førte mig videre frem til en sammenhæng med de menneskelige vilkår. Vor´herre ville ha´sagt: "Lad de små planter komme til mig". Og i samfundsmæssig sammenhæng har vi lært at kende et samfunds værdi ud fra dets vilje til at tage hånd om sine små, svage eller måske ligefrem skæve eksistenser.
Indrømmet, temmelig løsslupne, naive og sentimentale tanker som jeg lod svæve frit i luften, men som nu fik mig til at forbarme mig over nogle af de helt små og svage planter. Og således blev både de stærke og svage individer sat i en lille potte og vandet godt igennem, så de som en slags retfærdighed nu fremover får ens livsbetingelser.
Der er blevet stille i haven efter alle gæsterne i sidste uge. Men det er jo også det vi holder mest af, man har trods alt sin haven for ens egen skyld. Når jeg søger ud i hjørnerne, kan jeg næsten fornemme følelsen af "skovensomhed" - et begreb som romantikkens malere og digtere var optaget af. Nutidige mennesker kunne nok stadig have behov for at drage ud i ensomheden og være alene med sine tanker. I mange menneskers hverdag er der fyldt med støj og uro og skulle der blive for stille, tænder mange for radio eller tv for at holde det ud.
Stille! Jeg kan ikke høre, hvad jeg selv tænker. Det kan få følelsesmæssige konsekvenser ved mangel på stilhed og indre ro. Derfor kan man tale om helbredende terapihaver - haver til stille eftertanke.
Stilhed er blevet en mangelvare, men søger man ind i sin have vil man opleve at dens skønhed kan fremme den indre ro og stilhed.
Sommerens rigelige mængder af nedbør har givet os haver med stor frodighed. Vores grønne haver kan virke helt overvældende på de daglige ture rundt, og samtidig ved vi, at det alt sammen bærer kimen til den nødvendige, livgivende ro.
For et par år siden plantede jeg en hvid blåregn. Det er tanken at den skal udvikle sig til et lille træ, der selv kan stå oprejst. Nu har jeg midlertidig giver den en kraftig støttestolpe i trykimprægneret træ og øverst lavet et plateau - et gitterværk af trykimprægnedede lister, som skal bære tilvæksten. Jeg tror det kan blive flot med hængende hvide blomster. Gitteret er lavet af to espalier, som jeg har afkortet. De kan købes færdig hos Silvan for en 50ér pr. styk.
Stilhed iblandet lidt kedsomhed kan være adgangen til vores kreativitet.
Jeg finder hele tiden nye små selvsåede "træer", der kommer i en skål og "bliver løftet op", hvorved de bliver til noget særligt.
Vandring til den "indre haves" stilhed.
Påbegyndelse af nye buksbomkugler.
En hastig ommøblering og den lille acer opleves i nye omgivelser, hvorved den får en helt ny skønhedsværdi.
Et stille sted ved et lille vand, der spejler lyset - enkelt og ligetil.
"De er sure" - sagde ræven om rønnebærrene. Vi lægger dem i vodka og opnår en god og særpræget kryddersnaps.
Grønne vækster giver ro i haven. Ti stille! - eller sig noget, der er bedre end stilheden - siger en gammel talemåde.
Klippede vækster og små sten med vand indgår i mange af havens sammenhænge og udgør nogle af de stille steder i det, der er havens mikrokosmos.
Her bagerst i billedet findes et af havens stille steder at sidde.
Stort GRATTIS till en så lyckad havefestival! Det är stimulerande med besök, men lugnet i trädgården när man är där ensam är nog det allra viktigaste!
SvarSletSå fint det blir med det vita "blåregnsträdet"! Och allt det andra, du är så duktig!
Många hälsningar
Katarina
Tak for endnu en dejlig rundtur i jeres skønne have :-)
SvarSletNu vælter regnen ned igen her ved København. Så jeg smuttede ind og fik lidt sen frokost og hyggede mig med dine billeder.
Jeg har hørt eller læst engang, at når man sår frø mix, så skal man også gemme nogle af de svagere planter, for det kan dem som har de kønneste farver/mønstre. Jeg ved ikke om det er rigtigt, men tanken er meget hyggelig synes jeg :-)
Hvor er dit støtte-stativ til den hvide blåregn (Hvidregn? :-D) smart. Det har jeg tilladt mig at gemme i min ispirations folder, for det tror jeg godt jeg kunne bruge et eller andet sted i haven.
Hilsen Hanne
Jeg sender en varm tanke til dine betragtninger omkring stilhed. Jeg har selv svært ved at "klare" lydtapetet i det offentlige rum, og nyder stilheden i den grad. Bare synd at "man" skal fyres fordi "man" ikke kan holde fordummende radio ud på sin arbejdsplads og kommer til at sige det. LÆNGE LEVE STILHED OG RO!
SvarSletJeg har fuld forståelse for dit indlæg, når jeg bevæger mig ud i min have, er det som om jeg går "ind i min egen univers" - og som sædvanlig FREMRAGENDE BILLEDER :) :)
SvarSletHej i havens dybe stille ro.
SvarSletEr det ikke netop det det handler om? Roen, stilheden, der får en til at tænke efter, - eller mærke efter - og give sig hen? Et sted der ikke stiller krav, men som får en til at drømme og reflektere. Føle sig fri - til at nyde,ånde og evt. skabe.
Haven giver mig ro, - ikke sådan i en fysisk forstand, men mere helende fra den hektiske hverdag jeg har normalt, sådan i en slags overført betydning.
Wisteria tippet - ryger lige i huskemappen. Jeg har nemlig selv en hvid wisteria, som jeg har tænkt der der godt måtte sket noget med. Indtil videre klatrer den på sønnikkes gyngestativ, men når han en dag er træt af det - synes jeg at din ide med et træ - lyder intet mindre end forrygende!
Lene, øv med jobbet. Det er jeg super ked af at høre. Jeg kender godt det at man ikke har samme musiksmag - og jeg har desuden en lidt ekstra sensitiv over for lydtæppe larm, da jeg led meget af mellemørebetændelser da jeg var barn. Så JO - HURRA for stilhed og ro!
Flotte billeder og betragtninger.
SvarSletSelvom jeg også har fået megen regn, er min have nu ikke helt så frodig som jeres :-)
Hej Katarina
SvarSletTak for dine rosende ord. Du har ret, det er dejligt ind imellem at have gæster i haven. Men det vigtigste er dog at have den for sig selv. Det med haven er jo egentlig en egoistisk affære.
Kh Jørn
Hej Hanne
SvarSletJeg synes, at det er en fascinerende tanke at de såede små og svage planter skulle have nogle særlige egenskaber i retning af smukkere farver og mønstre. Den tanke kan jeg godt lide. Det er jo eventyret om Den grimme Ælling om igen.
Det skulle glæde mig om du engang kunne få glæde af ideen med stativet.
Kh Jørn
Hej Lene
SvarSletDet kan være svært at finde stilhed. Jeg kom til at tænke på en klasse jeg var lærer for, for mange år siden. Eleverne plagede om at få lov til at lytte til musik i praktikundervisningen. Vi blev så enige om, hver at medbringe et musikbånd. Da vi en dag nåede frem til mit, havde jeg medbragt et uindspillet bånd og vi gik hele formiddagen og nød stilheden - jeg gjorde i hvert fald. Eleverne syntes at det var snyd men jeg tror de kunne huske det i lang tid efter.
Det lyder ikke rart at miste sit arbejde, blot fordi man siger fra over for fordummende radio og ligegyldig musik.
Kh Jørn
Hej Tim
SvarSletDet er jo netop hvad man oplever, når man går ud i sin have:"At bevæge sig ind i sit eget univers".
Kh Jørn
Hej Eva
SvarSletJeg kan helt følge dig i dine betragtninger. Nu jeg kom til at tænke på mit tidligere arbejde, kan jeg huske, at jeg netop i haven har fået mange ideer til undervisningen. En gang fandt jeg en sten med en flot gulbrun farve derude. Det gav mig ideen til at bruge ting fra naturen til farveblandingsøvelser. Eleverne skulle i weekenden finde smukke ting i naturen, som de medbragte mandag morgen, hvor vi så i faget farvelære blandede farver efter de medbragte ting. Farverne blev strøget op på en planche og den pågældende ting limet på så man kunne vurdere, hvor godt farven var ramt. Det var samtidig meget dekorativt med rækken af naturfarver.
Jeg har ofte følt, at det var en lise for sjælen at komme hjem i haven efter en lang arbejdsdag.
Kh Jørn
Hej Nette
SvarSletDet er jo ellers ikke fordi i er blevet forfordelt, hvad regn angår på dine kanter. Men regn alene gør det nok ikke. Jeg bruger en stor del kompost, som jeg strøer ud i foråret til at sætte skub i frodigheden.
Kh Jørn
Gode billeder.
SvarSletHvor har du mange skønne "TING" i din have.
Man kan hele tiden lære noget nyt ved at kigge på andres haver. Jeg har ikke tdligere hørt om Hvid Blåregn. Tak for oplysningen.
Vi har den alm. Blå regn.
Hej Landbohave
SvarSletTak for din kommentar. Det er heller ikke så mange år siden at det gik op for mig at der fantes hvide wisteria. Det var i en af de store italienske barokhaver og der var så mange, at det var ved at tage pusten fra én.
kh Jørn
I think these must be useful to you.
SvarSletเล่นบาคาร่า เว็บไหนดี
Thank you for your interest.
Takk for fine bilder, og betraktninger om stillhet. Jeg finner stillheten selv i min kolonihave, der det er 95 andre hytter og haver rundt meg. Jeg velger å holde meg for meg selv mest mulig. Etter 8 år uten have, er det
SvarSlet