Sten og planter.

Tænk at gå langs stranden og føle sig glad og heldig, fordi man har fundet en smuk sten. Her ligger de jo bare, ført hertil med isbræen ved den sidste istid. Der er stor variation i farver, mønstre og strukturer idet de stammer fra forskellige steder i Skandinavien. Mange nuancer af gråtoner er repræsenteret, farvespillet  går over grønligt, blåligt  gulligt og rødligt, netop fordi en sten har sit hjemsted ved Oslofjorden, en anden ved Vättern i Sverige, en tredie er måske kommet fra Finland og her ligger de nu i selskab med vores egen flint - vel egentlig et smukt eksempel på "nordisk samarbejde".

Sten og planter klæ´r hinanden, granitstenenes fine gråtoner er så tilpas afdæmpede, at de yder blomsternes farver retfærdighed, samtidig med at stenenes hårde karakter danner fine kontraster til planternes blødhed.

Planterne vil altid være hovedsagen i haven, men i samspil med stenene kan der skabes spændende og smukke miljøer, hvor planterne trives godt. Stenene er ikke kun til pynt, de store sten i haven påvirker klimaet i deres umiddelbare nærhed. Der er store temperaturforskelle fra sydsiden til nordsiden på større sten - helt op til 10 grader eller mere. Stenene opvarmes om dagen af solen og om natten afgives en del af varmen til de nærmeste omgivelser. I klare nætter bliver stenene koldere end luften og der dannes kondensvand, der driver ned under stenene til gavn for de rødder, som befinder sig der.

Stendigerne i landskabet kan inspirere til helt specielle bede, hvor der mellem stenene i digets sider og dets top vokser planter. Stenene kan i det hele taget bruges til at skabe niveauforskelle flere steder i en ellers flad have og dermed være med til at give haven et mere spændende perspektiv.

Hvis man vælger at lave alpinbede, bliver haven "stor" for der kan dyrkes i hundredvis af planter på et lille areal.

Men det er jo ikke kun i "bjergene", der findes sten - også i de skovklædte dale er de at finde, hvilket kan inspirere til skovbundsagtige bede, hvor planterne igen er kombineret med enkelte større sten, og her i skyggebedets fugtighed kan man være så heldig, at der kommer mos på stenene.

Visse sten kan have mere karakter end andre. Stenene fra stranden er ofte mere slebne og glatte end dem man finder i bondemandens stenbunker. Strandstenene er så renskurede, at der går lang tid før de opnår en patina. Mange sten er for runde, hvor jeg synes, at sten med en ru overflade og gerne med lidt kanter er de mest spændende.
Men nu er det jo ikke sådan, at alle sten i haven skal påberåbe sig stor opmærksomhed. De fleste sten i bedene skal jo indgå i en helhed med planterne.

Det ser mest naturligt ud, hvis stenene graves lidt ned, frem for blot at placere dem oven på jorden - det må gerne se ud, som om det er lidt af grundfjellet, der stikker op af jorden.


Det er bedst ikke at have for stor farvemæssig kontrast mellem stenene i et bed - en sort sten midt i det hele kan skabe uro.

Det giver mere ro i bedene med få store sten frem for mange små, men det lever jeg nu ikke selv op til.

Der gik mange marksten til havens gange. Arbejdet foregik over et par år, hvor haven i den tid  lå "hulter til bulder". Det blev aldrig et træls og kedeligt arbejde, for der lå en udfordring og en stor tilfredsstillelse i at se stierne blive til - bugtende sig gennem haven. Alle græstørvene og jorden som jeg gravede op lå i store bunker og en dag stod det mig klart at bunkerne skulle blive til hævede bede mellem gangene.

Og det blev så den næste udfordring at finde sten til kanterne af bedene. Flere ture ud til landmændenes stenbunker, naturligvis efter aftale med disse. Det var et fantastisk dejligt og kreativt arbejde at opbygge disse bede og det fortsætter til stadighed når jeg at flytter om på sten og planter, når nye ideer opstår eller når jeg finder en spændende sten, som jeg simpelt hen må have plads til.

Planterne kan ret hurtig komme til at dække stenene og så må jeg jo til at regulere. Det handler om at finde den rette balance mellem sten og planter, så det stadig virker naturligt og harmonisk.

En spændende mulighed er udhuggede granittrug, der kan være hjemsted for småting, som ellers let kan drukne mellem havens større vækster.

Vi var så heldige at få adgang til nogle gode tilhuggede sten fra en brandtomt på Djursland. Stenene har kanter og dermed karakter, der spiller op til de bløde planter, når de hænger ind over stenene. De tilhuggede sten indgår på mange måder i haven.

Enkelte sten kan være så specielle, at de får tildelt rollen som "skulpturer".

På turene rundt ad stierne glæder vi os daglig over vores sten og planter. De forskellige pude- og tæppedannende planter har det med at bevæge sig ud i  gangene mellem stenene, hvilket skaber sammenhæng og bløder det hele lidt op samtidig med at det fortæller om havens "natur". 

                        

          
Ved anlæggelse af dette arrangement var stenene klart dominerende.

Nogle år senere er buksbomkuglerne vokset til og sådan ændrer vilkårene sig hen over årene. Planterne er det levende materiale, der skaber udviklingen og forandringen og er selve udfordringen i alt det vi foretager os derude.

En temmelig markant sten, hjembragt fra Bornholm som en kær souvenir, der nu sammen med mange planter, som også er hjembragt som  ferieminder.

Sten ved sten og plante ved plante er materialerne som er benyttet til gennem årene at bygge haven op. Mere eller mindre med begreberne komposition og æstetik i baghovedet, men altid med stor glæde ved at have mulighed for kreativitet og skaberglæde.

Små hulsten fundet langs stranden indgår i gangene til opsamling af regnvand, til glæde for fugle og insekter.

Store sten danner kanter for de hævede bede.

Haven kan være en leg med former, strukturer, og lodrette og vandrette linjer. 

Udsnit af indkørslens midterrabat, hvor tørketålende planter stortrives mellem stenene.

Inspration til bedet fik vi på rejser til middelhavslandene.