Sider

lørdag den 21. januar 2012

Grøn vinter.


Indtil nu har vinteren været grøn og mild. Vi har haft lidt, der mindede om snevejr, men det smeltede hurtigt væk og i dag kommer der lidt slud, der heller ikke bliver liggende.

Så lang tid jorden har været frostfri, har det været muligt at flytte rundt på både sten og planter derude. Og visse dage, hvor solen har vist sig har det været dejligt - ja nærmest forårsagtigt at gå i haven.

I ugen der kommer loves der koldere vejr, så vi kan jo sagtens nå at få rigtig vinter. Men nu er der trods alt grænser for, hvor langvarig den kan nå at blive.



Vi har masser af vedbend, der sammen med stedsegrønne som buksbom, taks og thuja er med til at gøre haven vintergrøn.



De visne græsser står stadig og ser dekorative ud og lyser også lidt op i  den mørke vinterhave.



De nedfaldne blade har ligget  i gangene indtil nu, hvor vi fejer dem sammen og smider dem ind i bunden af busketterne.





En firkantet taks markerer sig svagt inde i mørket.



En klippet benved, Euonymus fortunie "Emerald  Gaiety" lyser op .



En kambregne fylder godt op og bidrager til en grøn skovbund.



Helt herinde i halvskyggen klarer taks sig godt - kuglerne klippes et par gange i løbet af vækstsæsonen.



Dette er udsigten fra vores terrassevindue og dør. Vi sidder lige indenfor og indtager alle vores måltider. Det grønne og formede billede virker levende og afslappende - uden at vi tænker så meget over det - øjet finder hvile i disse enkle, geometriske former, og lader tankerne drage på langfart. Men samtidig virker det dragende  og nærværende, der skal ikke være så meget, der generer øjet, før man må ud og have det rettet.



Dette lille "træ" i sin skål er en Kuglegran, Picea glauca "Alberta Globe", der har nåle som Sukkertopgran, hvilken den er en mutation fra. Ved et indgreb med saksen blev den forvandlet fra kugle til sin nuværende form.



De hævede bede rummer mange vintergrønne vækster med varieret farve i nålene. Den blålige i forgrunden er en enebær, Juniperus squamata "Blue Carpet". Den runde ved siden af er en Kryptomeria japonica og bagerst et par buksbonkugler.  Den spinkle plante til højre med de krøllede grene  er en troldlærk, Larix K. "Diana".



Den runde busk er en Picea abies "Little Gem" og bagved en opstammet fyr.



Det forrige bed set fra den modsatte side. De hævede bed blev til ved de bunker af jord, der opstod, da jeg lavede de stenbelagte stier, hvor græstørvene og jorden hobede sig op, hvilket sammen med de mange sten vi kørte hjem, har givet os en mere spændende have.



Jeg kan godt se, at jeg burde have fejet lidt før jeg tog billedet, men sådan så det altså ud efter en kraftig storm. Jeg kan godt mærke, at det er lidt sjovere at vise billeder af haven fra om sommeren.





Den gråløvede cypresurt, Santolina chamaecyparissus plejer at være mere medtaget af vinteren. Lige nu står den og lyser op når den rammes af et solstrejf.









Det var en god oplevelse at holde foredrag i Haderslev Havekreds forleden, der var stort fremmøde af interesserede havefolk. Næste gang er den 31. januar i Nyborg Havekreds på  Ørbæk Kro, her får jeg nok ikke så megen tid til rådighed, idet der også skal afvikles generalforsamling.






8 kommentarer:

  1. Nu håller vi tummarna för att denna vintern blir mild och varm även fortsättningsvis. Det gör ingenting att det är lite ostädat som du själv säger... jag tycker att lite pinnar och löv gör det än mer intressant faktiskt.

    Tack för trevlig kommentar hos mig!

    SvarSlet
  2. Endnu engang en dejligt syn fra jeres meget smukke og velformet have.

    Tak for kigget.

    SvarSlet
  3. og tak for sidst, det var hyggeligt i Haderslev :)

    SvarSlet
  4. Hej Anna
    Ja, det er spændende i disse dage med store frostgrader, hvilken vej vinteren går.
    Kh. Jørn

    SvarSlet
  5. Hej Hannele.
    Ja, det er dejligt med formklipning - en udfordring hver gang.
    Kh. Jørn

    SvarSlet
  6. Hej Madam Bæk
    Det var hyggeligt, at du kiggede med. Du er altid velkommen.
    Kh. Jørn

    SvarSlet
  7. Hej Tim.
    Ja, tak for sidst, det var hyggeligt, at du kiggede ind til mit foredrag i Haverslev.
    Kh. Jørn

    SvarSlet