Sommeren er ifølge kalenderen lang endnu og det gælder om at nyde hvert minut af den. Endnu er der mange lyse nætter, hvor man kan vandre rundt derude og glæde sig over de hvide blomsters genskin af månes lys. Man taler jo lige frem om måneskinshaver, hvor man udvælger sig blomster med hvide eller lyse farver og lyst sølvagtigt løv, der kan reflektere månens lys.
Efter at have været borte fra haven nogle dage, er det godt at komme hjem og se til den, og registrere alt det der er sket.
Haven tager imod én, åbner sig op og man er pludselig blandt nogle af sine fortrolige - havens vækster. Jeg har før givet udtryk for at haven løfter sindet og gør os lykkelige.
Depression siges at blive den mest udbredte folkesygdom i 2020 og vores berømte lykke i Danmark, skal ifølge forfatteren Jens Smærum Sørensen, nok ses i sammenhæng med et højt forbrug af lykkepiller. Selv vil jeg foreslå, at ordinere en tur i haven - gerne flere gange daglig.
Gråvejr giver trods alt smukke fotos. Her af rosen Bonica.
Når haven kan gøre os glade - ja, ligefrem lykkelige - skyldes det formodentlig det, at vi oplever skaberglæden gennem det vi går og gør derude.. For på samme måde som maleren udtrykker sig gennem sine farver, keramikeren gennem leret, musikeren og komponisten gennem tonerne, arkitekten og håndværkeren gennem byggematerialerne, der bliver til arkitektur og som forfatteren og digteren, hvis tanker bliver til ord, sætninger og literatur. Helt på samme måde oplever gartneren og haveamatøren, at forskellige materialer sættes sammen, og der dannes helheder - måske ligefrem havearkitektur.
I en hektisk tid med megen jag og stress, er haven et af de fristeder man kan søge ind i. Havens langsomhed giver ro i sindet og befordrer refleksion og omtanke, og det er netop i den tilstand at kreativiteten opstår.
Jeg har fundet noget gammelt frønnet træværk. Egentlig ved jeg ikke rigtig hvordan det skal indgå i haven, men jeg er fascineret af gamle, rustikke ting med karakter - som her et organisk materiale under nedbrydning - sådanne ting har en egen skønhed og harmonerer godt med sten og planter og her med en gammel olivenoliekande
Tak for endnu en dejlig rolig tur rundt i jeres have. Det frønnede træ havde jeg altså heller ikke kunne gå forbi, faktisk fik det mig til at tænke på en gammel stamme som jeg cykler forbi i skoven og har kigget langt efter. Nu må jeg vist afsted på hugst sammen med manden... ;o)
SvarSletHa' nu en rigtig rolig og dejlig dag i haven :o)
Hej Jette
SletJeg kender godt det at finde spændende trærødder ved søbredden og i skoven. Cyklen er god at slæbe dem ud til bilen på, og det er jo herligt at hjembringe disse klenodier, som kan indgå i nye sammenhænge derhjemme i haven.
Kh. Jørn
Jørn, kunne man ikke lokke dig til at lave et lille kursus i pigstensbelægning.... ? c",)
SvarSletA walk in your garden sounds like a great prescription to banish the blues.
SvarSletPaul
Hello Paul
SletThank you. We go and enjoy our garden with al the tranquiliti and reflection we can get.
Kh. Jørn
Hej igen Jette
SvarSletDen må jeg vist lige tygge på. Så vidt jeg husker, viste Vivi fra `Mit grønne univers` på et tidspunkt, hvordan hun lavede pigstensbelægning.
Det tror jeg da du har ret i, jeg må ind og lede hos hende... :o)
SletTak for turen i din smukke have. Det er rigtig, at haven virker meget bedre end lykkepiller, desværre er det nok mest for os havenørder. De depressive skal først finde haveglæden, inden det virker for dem. Men det ville være dejligt, hvis mange flere fandt haveglæden, for den kan ikke sammenlignes med noget andet.
SvarSletKh
Lisbeth
Hej Lisbeth
SvarSletDu har fuldstændig ret. Man skal nå til et hvis stade i tilværelsen - en hvis modenhed, før der er basis for haveglæden, og mange når aldrig dertil. Heldigvis er livet så mangfoldigt, at man kan være skabende og opleve skaberglæden på så mange andre områder - men intet måler sig jo med haven - mener vi havenørder.
Kh Jørn