Den sommer.

Den sommer mindede om så mange andre i haven. De har det med at gentage sig disse somre, så det senere er svært at huske den ene fra alle de andre. 

Men den sommer faldt vi for en blå kande i forretningen ved Kunstcenteret i Dronninglund - som om vi ikke har nok af den slags i forvejen, men lige netop denne kande havde en smuk glasur, der var løbet ned over den buede form, hvilket sammen med den  enkle udformning gav den et tilpas rustikt udseende. Den var fra Vietnam,  antik og har været anvendt til ris og så harmonerer egentlig smukt med blålige planter og grå sten.

De selvsåede kongelys havde en flot skulpturel virkning, der bidrog med en hvis vildskab, der var en gevinst for haven sommeren igennem.

Og solen gik sin gang - alt åndede fred og ro i den evigtgrønne have.

Enkle klippede former medvirkede til at give haven struktur og fasthed.

Haven ændrer sig gennem årene, men der er dog altid faste grundtræk, som binder den sammen fra den ene sommer til den næste.

Også i denne sommer spillede lysets karakter en vigtig rolle i retning  
af det stemningsskabende. Det evige spil mellem lyset og skyggen skaber formen og giver rumfornemmelse.

Detaljen i den prikkede lungeurt blev tydeligere, da vi efter afblomstringen satte dem sammen i en krukke.

Den græske yngling stod på sin piedestal og indåndede havens fredfyldte sommerstemning.

Haven opførte sig den sommer som om den var natur. Ganske vist havde vi givet den en hvis frihed og tilladt nogle kermesbær, fingerbøl og kongelys at så sig på deres præmisser og vi så også stort på da trædebregnerne, der egentlig skulle vokse mellem stenene i gangene, bevægede sig lidt op i bedene og da de tæppe- og pudedannende planter i bedene begyndte at brede sig ud i gangene, så vi også stort på det. Det gav en stor frodighed, hvor stenene der ellers skulle danne kanter mellem bede og gange næsten forsvandt.

Vi syntes, at det var et spændende eksperiment og at det så smukt og harmonisk ud. Men allerede den efterfølgende sommer måtte vi træde mere i karakter og forklare haven at den altså skulle være mere kultur end natur. I de efterfølgende somre har vi forsøgt at finde en passende balance mellem de to poler.

Også den sommer var saksen et vigtigt redskab for at holde visse af planterne i form, for at kunne spille på kontrasten mellem det klippede og det frit voksende.

Jeg glæder mig næsten dagligt over de mange sten vi i sin tid slæbte ind i haven. En del af dem er om sommeren dækket af planter, men når stauderne om efteråret visner ned og forsvinder, dukker de frem igen og indgår i det vi kalder for havens vinterskelet.

Solen krøb også denne sommer ind i bedene og opvarmede stenene, der således hen over natten stadig kunne lune om planternes rødder,  hvorved  alle de krybende vækster stortrivedes.

Tirsdag den 23. oktober har jeg fornøjelsen at besøge Kolding Havekreds med mit foredrag "Den klippede have" i Sct. Jørgens Gård kl. 19,00.