En haves sjæl.

Med fare for at gentage mig selv må jeg sige, at jeg er så glad for vores stenbelagte stier og den have som stierne fører os rundt til. Det er jo den samme små 1000 kvm. have jeg gang på gang beretter om  ( hvis jeg da ikke lige er på besøg i andre haver) og jeg kan undre mig over, om det stadig er muligt at sige noget nyt om haven - men som man siger, hvad hjertet er fuld af løber munden over med.

Efter at have gået i den samme have år efter år og passet og plejet den, tilført sine indfald og ideer så den til stadighed er under forandring og udvikling, er det som om at den har fået tilført noget af én selv, ja at haven simpelt hen er blevet som en del af sin ejer, har antaget noget af dennes personlighed, måske kan man tale om at den ligefrem har fået "sjæl" og sådan går det vel med mange haver, når de har fået tilstrækkelig  mange år på bagen.

Hvert forår gentager skuespillet sig, man kigger efter de første spirer, der skal komme op og hurtigt skabe fylde mellem alle de klippede, stedsegrønne så jorden dækkes. De løvfældende træers blade folder sig ud, de er vigtige, for det er blandt andet dem, der er med til at vise forskellen på havens årstider.

Noget af havens vigtigste substans er dens virkemidler i form af de klippede strukturer, der op mod græssernes lette teksturer giver trylleriet mellem lys og skygge, som er i evig forandring hen over dagen.

Alt hvad der breder sig ud over jorden og dækker, er i princippet bunddækkeplanter. Den grålige er kattefod og den småbladede er smalbladet timian. Begge er tørketålende og stortrives her mellem stenene, der optager solvarmen om dagen og afgiver den om natten til planternes rødder. Jeg holder meget af kontrasten, der opstår mellem det bløde plantetæppe og den hårde kantede sten.

Jeg siger det igen, jeg har hang til at klippe - jeg holder umådelig meget af at forme planter skulpturelt med en saks. Efter klipningen klarer jeg afklippet med en løvsuger, enten ved at suge det op eller puste det ind i bedet bag ved.

                       

Fra skyggen ud i lyset kan give et mentale skift, der virker berigende og kan give oplevelsen af at haven også er rumlig arkitektur.

Hasselurt kan opstå som nye kolonier. Det siges at være myrerne, der flytter rundt på frøene.

Et billed at dvæle ved - en mild belysning, der nænsomt viser havens vækster brede sig ud mellem stenene i stien. Lyset betoner de klippede former i den stille eftermiddagsstemning.

Hosta Whirl Wind er en af de forskelligartede individer i slægten og nye vil stadig komme til.

Alt det jeg gravede op i forbindelse med at jeg lavede stierne -græstørv og jord hobede sig sine steder op og blev til ret høje bede. De har siden været med til at give haven karakter fra en temmelig flad have til noget mere spændende.

Havens vækster skaber ved deres mangfoldighed de grønne rum, der giver anledning til de fredfyldte daglige ture rundt og som kalder på æstetiske overvejelser og filosofiske tanker.

Vi flytter af og til rundt på vores krukker, det kan skabe variation og forandre havebilledet, når man oplever planterne i nye sammenhænge. 

De mange sten som vi gennem årene har slæbt hjem i haven er medvirkende til dens karakter.