Så stille som sne.

"Der er ingenting i verden så stille som sne" - skrev Helge Rode i sit smukke digt.

Og nu kom den sneen og lagde sig tyst over haven, og sneen dæmper skridtene når vi går rundt på gangene samtidig med at den "tysser blidt på de stemmer som for højlydt taler" - som Rode videre skrev i digtet.

Haven er gået i hi, og under den frosne jord har de urteagtige planter søgt tilflugt. Men der kan stadig findes skønhed og oplevelse derude.

Man kan vel sige, at vinteren er den bro, som forbinder to somre - så vi er nødt til at komme over den, få at nå frem til den næste sommer. Og i den situation kan vi vel lige så godt forsøge at få det bedst mulige ud af den.

Vi fodrer fuglene for at hjælpe dem bedst muligt gennem vinteren, men når jeg skal være helt ærlig, gør vi det nu også for vores egen skyld, for det har stor underholdningsværdi, at sidde inden for og studere dem.

Da vores datter Jette var et par år, havde vi åbenbart også talt om at `studere fuglene`, for en dag spurgte hun: "Far skal vi ikke tapetsere fugle"? I dag er fugle en af hendes helt store interesser, samtidig med at haveinteressen er kommet til at fylde rigtig meget - så på én eller anden måde får det en betydning `hvad man i barndommen nemmer`.

Vinterhaven har sin egen skønhed. De visne græsser får med rimfrost en helt ny skønhedsværdi og de klippede strukturer træder nu rigtig tydeligt frem.

Jeg har været i billedarkivet og funder snebilleder frem fra forskellige år. Det er forklaringen på de vekslende snemængder, som billederne viser.

Vores troldhassel er afgjort smukkest om vinteren, hvor den står nøgen uden sine blade, som slører skønheden.

Det lave vinterlys kan stadig trænge ind i haven og skabe stemning.

Også i vinterhaven møder man det lette teksturer som kontrast til de mere bastande strukturer.

De strukturer der om sommeren sløres af plantevæksten træder nu frem med en nu mere grafisk virkning.

Også krukkernes skulpturelle virkning er med til at berige vinterhavens billeder.

En vintermorgen med rimfrost på havens planter kan hurtigt ændre den mørke vinter-tristesse. Som ved et trylleslag er haven forandret til en verden af tindrende skønhed.

Vi har mange kugleklippede buksbom og taks, både i bede og krukker. I sommerhalvåret er mange af dem næsten skjult mellem høje stauder, men om vinteren er de vigtige elementer. Her giver de synsmæssige oplevelser, sammen med andet af havens faste inventar.

Nogle af de elementer, der falder tydeligst i øjnene, er de formklippede buske og hække. Egentlig ses de allerbedst i vinterens vejr. Deres stedsegrønne former liver op i haven og giver synsmæssige oplevelser på en årstid, hvor der ellers ikke er så meget andet spændende at se på, hvad enten det er hvidt eller gråt derude.

Om sommeren opleves de klippede buske på en ganske anden måde, idet deres farver og former smelter mere sammen med de grønne omgivelser. Men om vinteren, hvor de andre planter er visnet ned, og løvet er faldet af træerne, træder figurer og linjer tydeligt frem og understreges tilmed af rimfrost eller et drys af sne.

Denne tilstand kan man kalde for havens vinterskelet.

Hvis vintren lægger en tung dyne over haven, kan det være nødvendigt at fjerne sneen fra de klippede buske og hække, da grenene ellers kan knække og figurerne gå ud af facon.

Som sagt kan de massive blogge af stedsegrønt fremtræde meget stærkere om vinteren end om sommeren. Man kan udnytte vinterens stedsegrønne fyldighed på flere forskellige måder - man kan plante en stedsegrøn hæk, klippe de langsomt voksende buksbom, kristtorn, thuja, og taks i stramme former, og derved få vinterhaven til at fungere visuelt.

Fra den lune stue kan der om vintere bruge megen tid på at kigge ud på haven, hvor øjet finder hvile ved smukke, rolige geometriske former som terning, kugle, kegle, søjle og spiral - man falder i staver og finder den indre ro.