Gamle fotos på nyt indlæg..

Med disse billeder er jeg for en dels vedkommende dykket ned i billeder, som stammer fra dias, jeg har skandet. Det er billeder, der for nogles vedkommende rækker mange år tilbage. Det er efterhånden 25 år siden at jeg for alvor begyndte at tage billeder fra vores have.

Selve skandingsteknikken har rent teknisk nok ikke været den bedste, idet billederne er blevet en anelse mere sløret i forhold til det orginale dia. Imidlertid er det som om, at netop det lidt slørede look på en måde understreger billedernes `ælde` - optagelser fra for længe siden.

Det giver en hvis kontinuitet at have billeder af sin have, der rækker så mange år tilbage. Masser af billeder af lykkelige havedage - at  gense træer og buske, man plantede som helt små og som nu er blevet store eller måske er fjernet igen, i den proces man kan kalde `den foranderlige have`.

Her er en gruppe buksbomkugler, som blev plantet ind i `skovtykningen`, men hvor det viste sig, at de måtte flyttes, fordi de ikke fik lys nok. Sådan kan man gennem årene eksperimentere og gøre sig sine erfaringer.

Det ser jo ganske pænt ud med de små valmuesøstre, der havde forvildet sig ind i bedet, og skabte lidt liv mellem alt det grønne  

- det kunne man godt tilskynde den til igen.

Hvor står de dejlig stramt i formen, de klippede cotoneaster i baggrunden. I dag er de større og mere upræcise i formen, og er nærmest ved at gro sammen i en sammenhængende kuglestruktur.

Den store kermesbær til højre dukkede op af sig selv - en fugl har formodentlig smidt en klat, hvori der var et frø. og den voksede op, stor og mægtig med sine dekorative frugter, og vi glædede os over den gennem flere år. Men for et par år siden mistede den ævred og blev borte - sådan er meget kun til låns.

Inger i skudlinjen under optagelser fra vores have i 2002.

Den lille Cotoneaster voksede igennem en sten. På et tidspunkt blev den for tyk i stammen. Vi har stadig stenen indeholdende en stump af stammen.

En rødtjørn bagerst til venstre og granerne til højre blev fjernet for år tilbage. Rødtjørnen fik en svampesygdom og visnede, og granerne væltede i en vinterstorm. - Og sådan griber naturen ind i en haves forløb, og det er bare vilkårene.

Opstilling i grågrønt på en møllesten.

Den spiralformede buksbom blev flyttet rundt som blikfang. Et år fik vi en hård vinter, som den ikke klarede.

Dild er en smuk skærmplante. Den vil helst selv bestemme, hvor den skal gro. Hvert forår strør vi frøene lidt hist og pist i urtehaven, så kan den selv finde ud af, hvor den vil komme op.

Da planterne var mindre, var stenene mere markante.

Jeg har en forkærlighed til de grågrønne.

Utehaven i højbedene er nok det mest foranderlige sted i haven. Vi kalder den en `portage`efter engelsk forbillede. Det er her vi dyrker krydderurter, lidt grøntsaget og blomster - visse af blomsterne sår sig selv, så som morgenfruer, kongelys, valmuesøster o.a.. Der kan således let opstå et lidt rodet indtryk, men vi har valgt at kalde det `poetisk rod` og i virkeligheden er det stedet i haven, der mest taler til alle sanser på én gang.

Vi har gennem årene slæbt mange sten hjem i haven, og nogle af dem brugte vi til at kante bedene med. Her i en kombination med `klyner`(tørveblokke), der begge dele er fremragende, hvis man ønsker at bygge et bed op i højden.

Det er rart at kombinere sten og planter - jeg kan godt lide kontrasten mellem de bløde planter og de hårde sten.