Havens form og farve.

Det at have adgang til en stump jord, stor eller lille, vil tiltrække og udfordre en del mennesker, der straks vil kunne se muligheden for at planlægge og skabe en have.

Det ligger så dybt i visse mennesker at være kreative og skabe drømmen om deres helt eget paradis. Ønsket om dette har måske ligget latent i sindet gennem længere tid og her, hvor lejlighed byder sig, bryder det ud, og kan føles som et resultat af en indre nødvendighed.

Arbejdet hermed vil opleves som en helt vidunderlig frigørende fryd, der vil rumme en stor personlig tilfredsstillelse, efterhånden som projektet skrider frem. Fænomenet er slet og ret haveglæde, en tilstand man vanskelig kan holde for sig selv, den må uvægerlig dele med ligesindede. Og derfor vokser mængden af havebloggere i disse år.

Det er på samme måde en dejlig udfordring for mig, hver gang en havekreds henvender sig, for at lave aftale om et foredrag. 

Mit næste foredrag bliver i Ejstrupholm Havekreds i forbindelse med deres generalforsamling tirsdag den 5. februar 2013, hvor alle er velkommen.

Foredraget vil handle om havens form og farve, ikke blot om de klippede former i buske og småtræer, men også noget om havens design, dens æstetik og glæden ved at være skabende. Jeg tager udgangspunkt i vores egen have og bevæger mig ud i andres haver i ind- og udland.

Vores have kan ikke overskues fra ét sted, man tvinges, eller endnu bedre - får lyst til at gå en tur rundt i haven. Huset er stort set placeret på midten af grunden, og er herved med til at dele haven lidt op. Flere steder er lave buksbomhække anvendt til opdeling, hvilket giver haven struktur og karakter, giver ro og skaber orden i "kaos".

De lave hække danner en god ramme om stauderne og er er samtidig en god støtte for dem i regn og rusk.

Lyset er en stor del af havens magi og er afgørende betydning for vores oplevelse af form og farve.

At lege med havens formgivning, være sin egen designer, er en af de mange spændende udfordringer, der ligger gemt i havearbejdet.

Farve kan bevidst anvendt, og i mindre mængde virke som en vigtig stimulans.

Morgenfruens varme orange kan symbolisere solens kraft, der jo er en betingelse for alt liv. Morgenfruen er ikke velset i alle haver -  den er vedholdende, faktisk er den næsten ikke til at slippe af med, hvis  den først er kommet ind i haven. Plantesamlere  vil anse den for at være for nem og almindelig. Det minder mig om et gammelt dansk ordsprog, der siger: "Det som er sjældent og kommer langt fra er dyrt - det som koster intet, agtes intet".

Urtehavens mangfoldige skønhed kalder på det løsslupne, der kan være en værdifuld modpol mod det alt for regelrette og pæne. Den kan være et udtryk for selve tilværelsens poesi, hvor det egentlige og det mest betydningsfulde opstår.

Men noget så enkelt som en  hård og kantet stens kontrast til nogle bløde planter, rummer også noget af havelivets væsentlige detaljer.

Detalje efter detalje skal smelte sammen til en haves helhed. Vinterens frost angriber og nedbryder drænrøerne. Den lille opstilling er således ikke skabt for evigheden - og hvad er i øvrigt det?

Den fine gulgrønne Acer shirasawanum ´Aureum` udstråler et æterisk lys mellem havens øvrige grønne toner.

Inden for den lave hæk opstod en lille have i haven.

Jeg har gennem årene været optaget af at lave små enheder i haven - selvstændige `haver` med hver sit udtryk. Opgaven har herefter været, alligevel at få den store have til at hænge naturligt sammen i en helhed. 

Hver plet i haven har undervejs givet anledning til det man vel må kalde for æstetiske overvejelser. En gæst gav engang udtryk for, at haven mindede hende om en klosterhave - ikke så meget udformningen og strukturen pointerede hun, men selve ånden, roen og det fredfyldte,  mente hun at finde her.

Den brede hæk af kranstop, Stephanandra incisa er det første man møder, når man kommer til vores have.