Den grønne firkant blev påbegyndt for 24 år siden. Forhistorien er den, at jeg dengang havde lavet en masse stiklinger af buksbom, der var kommet rod på - og hvad så? Jo, jeg havde blandt andet planer om at lave en stor firkant , der skulle klippes i form, så man havde en stor rolig og grøn form midt i haven. Derudover havde jeg planer om at lave hække, der kunne have den funktion, at dele haven op i mindre enheder. Andre af disse buksbom blev efterhånden stammet op og klippet som kugler.
Og jeg klippede og formede gennem disse 24 år og jeg nød at holde disse mange komponenter i form.
Sidste efterår erfarede vi, at svampeangrebet, som hærger vores buksbom, også var nået frem til firkanten.
Netop i disse dage har jeg taget konsekvensen af det, og gravet dem op. Det var med blødende hjerte, jeg gjorde det, men alt har sin tid.
Det kan lyde helt bibelsk, hvor Prædkerens bog taler om, at alt i tilværelsen har sin tid:
Tid til at fødes og tid til at dø,
tid til at plante og tid til at høste,
tid til at dræbe og tid til at helbrede,
tid til at nedbryde og tid til at opbygge,
tid til at græde og tid til at le. ---
Når først buksbom får sådanne plamager af visne grene er der ikke noget at betænke sig på - væk med dem.
Det gav sved på panden at grave de mange buske op. Arealet var dækket af 4 x 4 = 16 store buksbom, der var groet godt til gennem årene.
Og sådan ser arealet ud lige nu, hvor vi venter på 16 stk. taks, som vi har bestilt hos Planteshoppen, og som kommer med fragtmanden. Kassen som i sin tid blev udført i saltimprægnerede brædder, er helt intakt, trods det, at træet gennem alle disse år har været i direkte kontakt med jord.
Og taksplanterne kom så i dag fredag, og er nu plantet på stedet. Der vil gå nogle år, før vi igen har en fast og sammenhængende firkant med skarpe hjørner og kanter.
Efter de nu er klippet i toppen, så de er nogenlunde lige høje, og har fået et godt lag kompost, og er vandet godt igennem, er det blot et spørgsmål om at vente på at planterne skyder, så der igen er behov for en indsats med saksen.
Efter firkanten igen er til vejebragt, har vi allerede i dag bestilt et nyt hold taks, som skal anvendes til nyetablering af en af buksbomhækkene, som også er hårdt angrebet af svamp.
I disse dage spreder jeg komposten ud over havens bede. Det er vel ikke det sjoveste arbejde, jeg kan komme i tanker om. Men det er nyttigt og guld værd for havens frodighed. Komposten er kun halv formuldet, hvilket giver regnormene noget at arbejde med, og dermed får vi en levende og frugtbar muld. Det ser nok lidt rodet ud, lige når det er spredt, men ret hurtig kommer stauderne og alle de andre urteagtige planter, og dækker det hele.
Jeg lægger ca. fem cm. ud over bedene, der når det er omsat, vel fylder to cm. i højden. Det er tydeligt at det år efter år har betydet, at bedene er vokset i højden, så de yderligere er blevet de ´hævede bede`, som vi planlagde fra begyndelsen.
De småbladede Heber som vi havde plantet i kasse sidste forår, er gået til i vinterens løb. I stedet har vi valgt husfred. Den lille potteplante er rimelig hårdfør, og jeg forventer, at den beholder de kuplede former samtidig med, at de vokser sammen i bunden.
Hos Rema 1000 finder man i øjeblikket sådanne små dværgrhododendron til 20 kr. pr. stk.. Det er utroligt billigt, man fatter ikke, at de kan produceres til den pris.
Omplantet i små skåle vil vi glæde os over deres blomstring, for senere at plante dem ud i stenbedene
Her er en bjergfyr, der var blevet for stor i et bed. Jeg har undervejs forsøgt at afhjælpe problemet ved at stamme den op og fjerne nålene et godt stykke ud af grenene, hvilket også fik den til at virke lettere. Men forleden måtte jeg erkende, at den var for stor det pågældende sted.
Til erstatning for fyrren fandt jeg denne Himalaya ceder, Cedrus deo, `Feeling Blue`, der er et elegant og yndefuldt lille træ, som mere vokser i bredden. Den brune stamme til venstre er et tibetansk kirsebær, Prunus serrula.
Denne enebær, Juniperus procumbens kunne klares ved opstamning,
hvilket gjorde den mere let og der blev bedre plads til den storrodede Geranium, som plejer at brede sig under den.
Denne rhododendron, Yakushimanum `Edelweiss` er nyplantet. Den skiftes regelmæssigt ud - ca. hver 8. år, når den er blevet for stor til dens plads i stenbedet.
Derfor har vi dem i vekslende størrelse forskellige steder i haven.
De er lyserøde når de springer ud, hvorefter blomsterne er ren hvide.
Inger klipper den visne timian, så den kan skyde på ny.
Hvor ærgerlig med alle de buksbom, som er gået til, men der er jo ikke noget at gøre. Jeg kan godt forstå, at du havde sved på panden af at fjerne dem. Nu håber vi, at det bliver lige så flot med taks.
SvarSletDet var godt nok billigt for dværgrhododendron, det muligheder har jeg ikke, vi må "nøjes" med Netto, de havde frugtbuske og clematis i dag.
Kh
Lisbeth
Hej Lisbeth
SletJa, foråret i vores have står i taksens tegn. Næste projekt er en hæk i forhaven, hvor buksbom igen skal erstattes af taks.
Kh Jørn
Hei! Ordet tragisk er vel å ta hardt i når det gjelder buksbomdøden, men når en tenker på alle buskene som har blitt klippet i titallsår, er det ille det som skjer.
SvarSletVakker stemningsrapport fra hagen (som alltid). Ha en god vårdag i morgen! Anne
Hej Anne
SletNej, ordet tragisk er nok for meget at bruge om buksbomdøden. Som så meget andet må det bare erkendes, man må tage sine forholdsregler - og livet i haven går heldigvis videre, hvor der er meget andet at glæde sig over.
Kh Jørn
Det är så tråkigt med buxbomarna men inte såmycket att göra åt.....tyvärr. Men, taxus är otroligt flotta kommer att bli hur snygga som helst när de vuxit till sig.
SvarSletHärliga bilder från din fantastiska trädgård.
Varma hälsningar,
Maria
Hej Maria
SletJa, Taxus er en dejlig plante med stor variation - så dem satser vi på i årene fremover. Det glæder mig at du kan lide mine billeder.
Kh Jørn
Ja,det finns en tid for alt...(syns de versene er så fine)
SvarSletBra at du/dere finner nye løsninger,skjøndt det er leit når noen planter blir ødelagt. Dette var et kjekt og lærerikt innlegg. Så pent det er i hagen deres til og med på denne tiden :) Nå har våren og regnet kommet til Bergen by. Hos oss har det vært nydelig vær lenge, men bar frost. Med slik kulde og tørke mister vi en del planter. Men, det har vært skjøndt med en kald og solfylt sen vinter/vår.Her i byen mellom fjellene er vi jo kjendt for å "regne vekk" :)
Nå er hagedammen vasket og klar for en ny vår og det spirer såvidt i bedene :)Jammen er vi heldige vi hage folk :)
Da må jeg igjen takke for koselig innlegg på bloggen.
Beste hilsen til deg og din frue
fra Britt
Hej Britt
SletJeg det er trods alt det der gør havearbejdet spændende, at finde nye løsninger. Her er det forår for alvor og i den kommende uge får vi en del regn, hvilket jo er godt plantevejr. Ja, Bergen er kendt for megen regnvejr. For år tilbage havde vi besøg af et selskab derfra, og de var vældig rhodendron-entusiaster, og fortalte, at klimaet i Bergen netop er ideel for surbundsplanter.
Kh Jørn
Så trist med buksbomen ! men lykke til med barlinden dere fikk plantet i stedet. Jeg gleder meg sånn over bildene du legger ut av deres hage - dette er nok min favoritthageblogg når det kommer tilstykket.
SvarSletHa en flott vår videre.
Hej Anne Karin
SletTak, nu klipper jeg videre i den nye taksformation, og satser i det hele taget på Taxus som stedsegrøn plante i haven. Jeg ønsker også dig et flot forår.
Kh Jørn
waue super smuk og fantastisk have, hold da helt op med smukke træer og lækre forme. super flot have
SvarSlethttp://fastersnyttehave.blogspot.dk/
Hej Dortesjs
SletTak. Haven betyder også rigtig meget for os, og vi nyder den i fulde drag.
Kh Jørn
its nature its natural to minimalisir global warming
SvarSletObat benjolan di Payudara