De små ting.

En haves helhedsvirkning er naturligvis det der bør tilstræbes, men det forhindrer jo ikke, at man også fordyber sig i detaljen.

Jeg har en svaghed for småting, som dette lille `træ`, der klippes lidt i form. Oprindelig var det en kuglerund dværggran, Picea glauca `, hvor jeg faldt for fristelsen til at gribe ind, og forsøge på at give det et andet udtryk. Derefter er det spændende at placere det i nogle kontrastfyldte omgivelser som her mellem skarpe og hårde sten.

Det kan være de små ting, der gemmer sig rundt i haven, som kan være med til at give besøgende oplevelser, og samtidig bidrager med lidt poesi.

Om kort tid blomstrer vores paradisæble, Malus sargentii `Rosea`med et stor hvidt brus.

Jeg ved ikke rigtig, hvorfor jeg synes, at disse gamle olivenoliekander harmonerer med omgivelserne. De er enkle, slidte brugsting, som udtrykker noget rustikt og som egentlig bare er kønne her mellem sten og planter.

Her på de fredfyldte ture rundt ad stierne opleves havens  arkitektur - alle dens virkemidler af stoflighed og struktur som tilfældigt sammensatte elementer, men jeg må vel, på et eller andet tidspunkt ha´ gjort mig æstetiske overvejelser. Det er vel egentlig en kunst, at kunne få det til at ligne tilfældighedernes spil.

Og noget er heldigvis det man kan kalde `tilfældigheder`, hvor naturen tager over. Ikke alt kan - eller skal styres ud i den mindste detalje.

Rosen `Lykkefund` har fået en hjælpende hånd til at kravle op i træet. Jeg gravede for år tilbage en Hosta `Elisabeth` op fordi den fyldte for meget i bedet. Der blev imidlertid uforvarende en rest tilbage i jorden, hvilket betyder, at damen trives i bedste velgående, og det er jeg egentlig godt tilfreds med.

På et tidspunkt må man vælge at gå til højre eller til venstre, men begge veje fører frem til nye oplevelser.

Samtidig med at jeg kan lide det stringent klippede, holder jeg også af det mere ufriserede, og alle bedst synes jeg det virker, når de to modsætninger møder hinanden.