August-frodighed

August måneds frodighed er total. Efter en solrig og varm juli og  med rigelig regn i sensommeren, hvorefter vi igen har dejligt mildt sensommervejr, strutter haven af sundhed og vitalitet. Skjoldblads store blade skal ellers nok fortælle, hvis de mangler vand, flere gange i sommerens løb har de lagt sig hen ad jorden når de havde det for tørt.

Den hængende glans-cotoneaster, C. lucidus er en frøplante jeg fandt i haven for år tilbage og som siden har stået i sin skål og ser japansk ud sammen med den mosbegroede sten - den er som et selvstændigt lille landskab. Den har klaret sommeren fint, og er nevet et par gange, for ikke at blive for omfangsrig.

Den lille myrtegedeblad, Lonicera nitida `Elegant` er også en frøplante, der dukkede op i haven, og som siden er klippet og nevet, for at den kunne ligne et lille træ i sin skål.

Den lille buksbom i sin ituslåede skål stortrives også. Den lille vandkande fandt jeg i England, og den virker som vanddepot, hvilket er praktisk i det stejle `terræn`, som ellers er vanskelig at vande.

Vores rosmarinpil blev oprindelig flettet af tre stiklinger - nu er de vokset sammen til én stamme og kronen klippes et par gange i sommerens løb.

Det er som om planterne gør sig umage og stritter med al deres nyvækst - næsten som små børn der kalder på opmærksomhed: `Se hvad jeg kan`. Men ind imellem må der reguleres, tingene bliver for store - udvikler sig hurtigere eller anderledes end man havde forudset. Og netop dette sted kaldte på regulering i forhold til de oprindelige intentioner.

To små Rhododendron og en en krybende kinesisk ene blev skiftet ud med to små heksekoste. Det gav luft, og bragte stedets karakter tilbage til det oprindelige - stenene som vi i sin tid møjsommeligt havde samlet ind og placeret i bedet, blev igen synlige.

Det er ikke muligt overalt at bringe haven tilbage til sin spæde begyndelse, og vel heller ikke ønskeligt. Vi er undergivet det som Steen Eiler Rasmussen i et essay kaldte: `Haven, det langsomme skuespil` - at haven uværgerlig vil ændre karakter i løbet af en årrække.

Igen var det tid til at klippe hækken

- og igen fejde Inger afklippet sammen. Der var et ordentlig lag denne gang.

Rosen Raubritter så ynkelig ud i foråret. Ret sent blev den klippet helt tilbage. Alligevel når den her i sensommeren at sende os en venlig hilsen.

Den smalle stenbelagte sti lever sit eget liv året igennem, kun omgivelserne forandrer sig.

Havens græsser tegner en fin og let bevægelse, der giver en stille  

vislende lyd og et blidt kærtegn i forbifarten.

 Det bløde lys og de grå kugleflint klæ´r planterne og smelter sammen med havens stilhed.

Ud over fuglene har vi også stor glæde af de små fuglebade, hvor vandet spejler lyset og skaber liv

Det er sjovt at finde gamle, slidte og udtjente haveredskaber, der i al deres forfald ejer en vis skønhed, samtidig med at de fortæller om fordums haveliv.

Havens stier bliver smallere og smallere, efterhånden som planterne møver sig ind over fra begge sider. Så ind imellem må vi med spade og saks begrænse væksten.