lørdag den 4. januar 2014

HAVEN VED HEGNET 7, SILKEBORG.




For 40 år siden blev vores hus bygget på et af udstykningerne af markjordene omkring landsbyen Balle. Vores have kom til at grænse op mod et levende hegn - deraf vejens navn Ved Hegnet. Vi fandt det derfor naturligt, da vi ville vælge et navn til vores have, at kalde den HAVEN VED HEGNET, der også er navnet på vores hjemmeside. Gennem mange år voksede landsbyen Balle sammen med Silkeborg. Da huset og haven var nyanlagt, lå vi i den yderste udkant af Silkeborg mod nordvest. Siden har byens grænse flyttet sig flere kilometer længere ud. Masser af huse er bygget og haver er kommet til - steder hvor mennesker lever, og har deres drømme om det gode liv.



Nu er det jo individuelt, hvilke forestillinger man har om det gode liv. Men et vigtigt afsnit af et sådant kan etableres på den del af jordstykket, som ikke dækkes af hus og garage, og bliver til have.

For børnefamilier bliver havens vigtigste funktion, en del år, at byde på legemuligheder.



Senere kan den blive de voksenes legeplads, hvis de gribes af haveglæden, og kan se mulighederne for at skabe en spændende og personlig løsning, hvor fred, harmoni og stilhed til fordybelse og reflekstion kan være kodeordene.

Normalt skal mennesker opnå en hvis modenhed, før haveinteressen melder sig - om overhovedet. Jeg tænker nogen gange på, hvordan ungdommen og de kommende generationer, der vokser op med den hurtige digitaliserede teknologi vil få det med havens langsomme virkelighed, hvor ting tager tid. Der tales om en tendens til, at mennesker fjerner sig mere og mere fra naturen og dens oplevelser.



I haven kan den enkelte finde muligheder for at være sin egen designer alt efter smag og temperament.



Et væld af muligheder ligger åben for kreative mennesker, der har lyst til haveleg.







Det vil være individuelt, hvad man opfatter som smukt eller interessant, og hvordan en have i det hele taget skal se ud. Netop dette gør det særlig spændende at tage på besøg i de `åbne haver`, der findes landet over.











I vores have bruges en del tid på at klippe visse af planterne i form, det giver en glæde, og oplevelse af næsten medititiv art. 

























Ingers plantesalg - gæster fra Syddjurs Havekreds.

































































10 kommentarer:

  1. Jeg var over 50 inden jeg fandt haveglæden, men heldigvis fandt jeg den. Mine unge gider dårligt at bevæge sig rundt i haven, når de er herhjemme, men jeg håber, at de også lærer det med alderen.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja, det var godt, at du fandt frem til det med haven, når man på billederne ser, hvad I har skabt derovre på Samsø. Det med børnene kan man håbe på for deres egen skyld.
      Kh Jørn

      Slet
  2. Min haveinteresse har jeg haft fra jeg var helt ung, men har naturligvis fået en noget større viden og erfaring med alderen.
    Et af børnene bor et sted, hvor der er en stor parkagtig have. Det bliver holdt pænt, og der bliver også af og til spurgt til, hvordan forskellige planter skal plejes, og hvad der kan plantes af nye ting. Tror dog aldrig børnene bliver så havetossede som jeg, men uinteresserede er de (heldigvis) ikke :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vivi
      Min haveinteresse dukkede også op i ret ung alder - påvirket af det jeg oplevede i min far`s have. Han var kirkegårdsgartner, og kunne bare ikke få nok af haven. Det er dejligt, når børnene begynder at vise interesse for for haven. Vi har to, der er ret interesserede, og én som er mere moderat omkring haven.
      Kh. Jørn

      Slet
  3. Hei. Jeg håper at barna mine skal ha fått med seg et frø av hageinteresse som kanskje vil kunne spire fram om forholdene blir lagt til rette senere. De har vokst opp med lek blant stauder - på stier, hoppende fra stein til stubbe, og klatrende i epletrær. Kanskje vil de tenke tilbake på dette og ønske seg lignende muligheter for egne barn? Hvem vet? De kunne i hvertfall trenge en motpol til dagens stressede verden hvor alle skal være online til enhver tid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gerd
      Det lyder dejligt, det du fortæller om dine børn`s leg i haven. Og jeg tror på, at man ad den vej får sået lidt frø i deres sind. Vi har gennem årene oplevet vore børnebørns leg i haven, hvor de har løbet rundt på stierne, og gemt sig for hinanden bag hække og buske, samtidig med at de har lært, at man ikke gik ind i bedene.
      Kh. Jørn

      Slet
  4. Hej Jørn!
    Jeg undrede mig da jeg begyndte at lege i haven, undrede mig hvorfor jeg ikke havde opdaget den enorme lyst før, altså jeg er blomsterbinder, men kom frem til at ungerne var små, og andre ting optog min tid ;-) Og den vilde natur var min have.
    De to unge vi har, er begejstrede for det jeg render rundt og laver, sønnen nyder nok mest urtehaven, mens datteren faktisk har lyst til at komme med når jeg skal besøge jeres have, hun sagde ej den ser spændende ud :-)
    Med hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja, det er dejligt at opleve, hvordan ens glæder og interesser kan føres videre til børnene, og at de måske, ganske som vi, vil springe ud som havemennesker. Vi glæder os til at få besøg af dig og din datter til sommer.
      Kh. Jørn

      Slet
  5. Jeg synes nu at den søde familie du har billeder af ser meget interesserede ud :-) De har garanteret en fin have.
    Jeg tror nu nok at interessen for haver og natur skal fange den næste generation også, men som alt andet efterhånden bliver vi jo mere polariseret, for nogle bliver haven en stor passion og for andre er den fuldstændig ligegyldig. Jeg tror at den brede midtergruppe bliver mindre.
    Men vi har altså også venner der formår at have masser af legerum og stadig en fantastisk have, stort blomstrende lavendelbed omkring badebassinet, stokroser op af legehuset og æbler man lige kan nå når man står på tæer på rutsjebanen. Om vores have bliver så fin en gang ved jeg ikke, men så må vi jo nyde det mere når vi kommer på besøg hos dem der magter det :-)
    PS: det bliver altså endnu mere trist at kigge på ens egen have når man ser dine dejlige sommerbilleder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pernille.
      Den lille søde familie var vist ret haveinteresserede, og jeg tror, at de har deres drømme om en have og måske er den allerede etableret. Men med børn i den størrelse vil haven nok være præget en del af børnenes legeinstrumenter - alt afhængig af havens størrelse. Det aller vigtigste er jo at haven fungerer i det liv, hvor familien befinder sig lige nu, og hvad den så ad åre vil udvikle sig til, når børnene engang naturligt søger deres græsgange uden for haven, kan være spændende. Endelig er der jo ingen regler for en haves udformning, men afhænger af af den enkeltes smag, fantasi, temperament, mode o.s.v..
      Kh. Jørn

      Slet