Slentretur.

Havens langsomhed kan virke ind på fortravlede sjæle. Den kan indpode mennesker noget af sin ro, og det er, som siger den `lev langsomt`. Ad stierne rundt fanges man ind af denne mærkelige, lidt irrationelle tilstand, der jo helt bryder med modernitetens forhastede rytme, der gælder uden for hækken: bilernes hastighed, støj, løbende mennesker i alle retninger iført apparater, der skal måle både det ene og det andet og helt i pagt med den digitale virkelighed, vi lever i derude.

Vi hverken kan eller skal forsage det pulserende liv uden for den beskyttende havehæk, men oplever haven som et nødvendigt helle, hvorfra vi kan hente noget af den basale livskraft og opleve skaberglæden, der som en nødvendig vitaminindsprøjtning påvirker både krop og psyke.

Derfor bliver de daglige slentreture gennem haven til en  livsnødvendig foreteelse, hvor tiden for en stund sættes ud af kraft, og hvor man dykker ned i fordybelse af små væsentlige detaljer, samtidig med at man bevarer overblikket over havens helhed.

Havens stier fører i mange retninger, hvor man finder frodighed. Store blade danner kontrast til mindre. Opstammede småtrær ses som kontrast til store. Der findes områder, hvor der hersker en tilsyneladende styret orden, og steder, hvor havens vildskab er fremherskende. Det forenes alt sammen i det mikrokosmos, man kan kalde for`havens natur`.

Skønhed fremmer indre ro og stilhed. Haven kan være det "stille sted", hvorfra man henter livsenergien.

Ro og stilhed er adgangen til de kreative lag i sindet, og åbner samtidig op til livets oprindelige puls.

Det milde lys kan fremtrylle poetiske sanseoplevelser.

Skovbundens grønne magi opstår under klorofylets frigørelse af solenergi gennem en uendelig fotosyntese.

Den gule Azalea luteum står som et lysende væsen, og udsender en velduft i maj.