mandag den 23. marts 2015

Tænk på en sommer.


For et par år siden faldt vi for denne gamle vask, som en gang formodentlig har hængt på en skole eller anden offentlig institution. Vi kunne straks se mulighederne i den som plantekumme. Den havde en hvis patina og det
er ikke blevet mindre ved at hænge i haven.



Lige nu ser urtehaven lidt bar ud, men om en tre måneder vil den igen strutte af krydderurter, grønsager og blomster.



Rosen helenae `Lykkefund` vil igen kravle op i sit træ, lyse op og udsende sin velduft.



Haven vil igen opføre sit lys- og skyggespil hen over sine planter.



Vi vil foretage vore mange daglige ture ad havens bugtede stier.



Vi vil søge hen på de fredfyldte steder, hvor vi finder ro og harmoni.



På varme dage vil vi sidde midt i urtehavens flor af sanseindtryk og suge dem til os.



Vi vil bruge dage på havens mange små detaljer.



I juni vil havens frodighed være total.



Hvad venter der af overraskelser længere fremme?



Man bevæger sig langsomt frem, for der dukker mange detaljer op undervejs.



Flere steder indbyder til at man sætter sig, og giver sig ro til at reflektere over tingene.



Vi har stor glæde af at sammensætte forskellige bladstørrelser.



De klippede strukturer giver ro mellem havens `vilde`planter.



Haven rummer mange planter - almindelige og mere sjældne - men altid i forsøget på at skabe fredfyldt harmoni.



Med de mange granittrug har vi skabt et helle for små og sarte planter, der let ville drukne mellem de store og mere dominerende.



I løvhytten reflekterer spejlglasset lyset på magisk vis.



Løvfældene- og stedsegrønne planter indgår i havens mikrokosmos.



Mange grønne nuancer danner en sammenhængende helhed mellem de mange hævede bede.



Et mylder af planter i havens `poetiske rod`.



Store granitsten danner kant for et blandet, hævet bed. Vi synes, at sten og planter klæder hinanden.



Opstammede træer og buske gør, at vi kan ha` have i flere etager.



Jeg har en svaghed for de små stedsegrønne `heksekoste`, der kun langsomt vokser til.



Når frodigheden er på sit højeste snævres visse af stierne ind.






4 kommentarer:

  1. tak for rundturen :) :) herligt...

    SvarSlet
  2. Takk for en inspirerende rundtur! Jeg elsker dem :)
    Gleder meg veldig til snøen smelter og neste hagesesong begynner.
    Riktig god påske til dere :)

    SvarSlet
  3. Hej Gerd Ellen
    Velbekomme. Det glæder mig, at du kigger ind. Sneen er forlængst smeltet her, men vi mangler rigtig forårsvejr. Også god påske til dig.
    Kh. Jørn

    SvarSlet