Plantesammenstillinger.

I dette utroligt milde efterår planter vi en del om i havens bede og forsøger herunder  at skabe spændende og smukke plantesammenstillinger, der tilfredsstiller det, der vel kan kaldes vore `æstetiske værdier` - som det så fint hedder. Det som gør det spændende, er muligheden for at lege med nogle personlige løsninger - for ret beset er der vel ingen regler for, hvordan man griber sagen an.

Inden man går igang er det vigtigt, at man over for sig selv besvarer samvittighedsspørgsmålet: Om haven er det sted, hvor man dyrker planter ( altså er plantesamler)? Eller om planterne er det materiale, hvormed man skaber sin have (æstetikeren)?

Da vi ikke rigtig betragter os som plantesamlere, må vi vel høre til den sidst nævnte kategori. Det er ikke vigtigt for os, hvor mange slags liljer, roser eller hvad det nu måtte være, som haven indeholder. Vigtigt for os er det derimod, at planterne i bedene harmonerer. Det kan være, at vi spiller på kontrasterne i bladstørrelser, farvernes indbyrdes forhold, forskellige højder og hvor vekslende rytmer kommer til udtryk - kort sagt komposition, der kan skabe orden i kaos.

I sammensætningen mellem sten og planter kan fornemmelsen af `havens natur` opstå.

Vi tilstræber, at al jorden dækkes af plantevækst - bar jord fremmer ikke havens naturlighed.

Bunddækkeplanter: Biskophat forrest, så kommer Hasselurt, dernæst Bispehue og bagerst skimtes Vedbend.

Mere bunddække: Forrest en Sedum ewersii, Høststenurt, dernæst Saxifraga urbium, Mini Porcelænsblomst og bagerst Alchemilla alpina, Bjerg-Løvefod.