Lokket af det milde vejr er vi begyndt på den den grove oprydning i haven. Det er dejligt at komme i gang, men vi kan godt mærke i kroppen, at det er lang tid siden, vi har arbejdet derude.
Vi er da forberedte på, at det hurtig kan blive vintervejr igen, men gjort er jo gjort.
Umiddelbart har vi ikke planer om de helt store revolutionerende tiltag i den kommende sæson. Vores have har ligesom fundet sin form, så forandringerne bliver mere i småtingsafdelingen. Men det er jo blandt andet også i detaljerne at en haves oplevelser skabes.
Gennem årene har vi fundet mange småting, der har fundet plads i haven. Vi prøver bevidst at være kritiske og begrænse mængden af ting. Det skal tros alt være planterne, der dominerer.
Der kan opstå en hvis poesi mellem småskulpturer og havens planter.
En 'Tankefugl' i bronze udført af kunstneren Torben Klostergaard.
Mange af tingene er souvenirs fra rejser.
En haves oplevelser opstår i samspillet mellem helhed og detalje.
Den dejlige have, jeres Tankefugl er MEGET fin. Jeg er en af de gammeldags personer der elsker souvenirs... selvfølgelig noget der er nyttige eller smukt og meget gerne til haven, det vækker altid en lille glæde når "tingen" bringer minde om søde eller hyggelige rejseoplevelser.
SvarSletHej Sussi. Tak. Vi har det på samme måde med souvenirs, og dem til haven må gerne være af et materiale, som bliver smukkere jo mere patina tiden tilfører dem.
SletKh. Jørn
En usædvanlig dejlig og sjælden have, I har, hvor helheden er smuk. Jeg har aldrig besøgt jeres have men jeg kan forestille mig, det må være, som at træde ind i en fredfyldt verden. Jeg er ellers ikke til ting og sager i haven men i jeres have, passer hver en ting så fint ind.
SvarSletHej Ama. Tak for de smukke ord. Vi har netop tilstræbt at opbygge en personlig have, hvor tingene skal harmonere.
SletKh. Jørn
Hej
SvarSletVil bare sige, at jeg synes, at I har den skønneste have - og hvor man får en god oplevelse, lige meget hvor man kigger hen, hvor er der smukt.
Og med alle de smukke ting I har forstået at placere så smukt blandt planterne/blomsterne.
En have til stor inspiration.
hilsen til jer begge
fra jessie
Hej Jessie. Tak. Det glæder os, at du finder inspiration i vores have - så er meget jo nået, når haven giver livsglæde til os og inspiration til andre.
SletKh. Inger og Jørn
Skønne billeder som altid:) Holder meget af jeres forskellige figurer i haven. Jeg var også lidt i haven i går, hvor jeg klippede blade af påskeklokkerne. Hvilken gul græs er i krukken på bordet på billede 16 og 17? Jeg leder efter en gullig græs, som elsker sol:)
SvarSletHej Susanne. Tak. Jeg har desværre ikke det præcise navn på den gule græs, ud over at set er en gul Stargræs.
SletKh. Jørn
Jeg er ellers ikke til ting og sager i haven men i jeres have, passer hver en ting så fint ind.
SvarSletแตกใน xxx