fredag den 14. juli 2017

Mellem lys og skygge.


Når man fotograferer i sin have - og hvor man ellers bruger sit kamera - er lyset som bekendt alfa og omega. At fotografere er jo som at male med lys. Jo mere lys des bedre markerer farverne sig, men skarp sollys er jo ikke ønskværdig, det giver alt for hårde kontraster. Derfor er en typisk dansk sommerdag, hvor skyerne en gang imellem lægger sig som et filter over solen, er velegnet. Morgen og sidst på eftermiddagen er velegnede, da kan man arbejde med at accentuere skyggerne, hvilket giver tingene mere form. Midt på dagen får man mere flade billeder uden så megen karakter.



Hvis man er så heldig at have store træer, der bevirker 'vandrende skygge' hen over dagen, kan man fint gå på jagt efter motiver herinde i skyggen, samtidig med at solen kraftig oplyser andre områder af haven.

Man kan dykke ned i detaljerne og finde en verden af skønhed. På den måde kan haven opleves i små bidder.

Jeg kommer til at tænke på menneskene i det gamle Japan, der dyrkede havens- og bygningsarkitekturens enkelthed. Her var virkelig tale om askese. Billedrullen man havde hængende på væggen blev dag for dag rullet et lille stykke ud, så et nyt afsnit af billedet kom til syne - stykke for stykke sad man og filosoferede over billedet.






I gråvejr dæmpes farvetonerne ned. Her kan anes en variation i  farverne på stiens sten. Farverne bliver mere mættede og træder tydeligt frem i regnvejr. Stenene kommer fra forskellige egne af Skandinavien, bragt hertil af isbræen ved den seneste istid, hvilket giver den rigdom i gråtoner, man også kan opleve i vore middelalderlige kirker, opført i granitsten.



Der findes et stort spektrum af grønne nuancer, samtidig med at der kan spilles på forskellige bladstørrelser, strukturer og mønstre.



Man kan samle lyse sølvgrå-grønne farver sat op mod mørkere, grønne områder.





































































8 kommentarer:

  1. Hei. Utrolig flott. Ønsker dere en fin helg.
    Hilsen Hanne-Lise.

    SvarSlet
  2. Hej Hanne-Lise. Tak også god weekend til dig.

    SvarSlet
  3. Elsker at se billeder fra jeres smukke have 💚🌳🌿🌱🌲

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eva. Tak, det glæder mig at du kigger med.

      Slet
  4. it's real garden because all spaces are filled by plants but not remained empty. success in future

    SvarSlet