Haven er jo ikke statisk.

Et gammelt billede (ca. 18 år) som jeg er glad for. Det viser et kig ud i forhaven gennem en portal af blåregn. Der er en hvis stramhed over billedet. som jeg godt kan lide. Egentlig handler det om det lille træ med den kvadratdiske fodpose af Ericalyng. Jeg startede det som stikling, og det er en cypres, populært kaldet blød enebær, Chamaecyparis pisifera 'Squarrosa'. Den blev klippet gennem mange år, og indgik i et harmonisk sammenhæng med forhavens øvrige småtræer.

- Og årene gik, og vi måtte forleden erkende, at det nu var blevet alt for stort til omgivelserne. Træet stod så underlig umotiveret og fyldte alt for meget. Vi talte årringene i stammen, kom vi op på 35 år.

Da vi fik det fældet, gav det lys og luft til forhaven - til gengæld blev genboens tag ret fremtrædende - man kan jo ikke få det hele.

Her ses træet fra en anden side, og her var det også for dominerende. 

Nu er der  blevet mere sammenhæng i forhaven, synes vi.

I baghaven er der også visse stramme partier. Den klippede firkant i Buksbom er Buxus sempervirens, 'Blauer Heinz' med blågrønne, smalle blade. Bagved et par klippede Cotoneaster-kugler.

Vi har mange stedsegrønne planter, og har derved opnået en ret grøn vinterhave.

På turen rundt er der trods årstiden mange detaljer.

En almindelig lærk, Larix decidua, også klippet gennem mange år, har en skulpturel virkning på baggrund af alt det vintergrønne.