Solen står nu lavt og belyser haven pletvis. Efteråret er en årstid vi erfaringsmæssigt ved automatisk efterfølger sommeren, sådan har det været i alle de år og havesæsoner man kan huske. Herefter bliver det vinter og i slutningen af vinteren higer vi mod foråret, der fylder os med håb, hvor alting begynder forfra, og er med til at give livet mening.
Men når man som menneske har nået sit efterår, sin livsaften, stiller sagen sig lidt anderledes - man ved, at ens 'havesæson' snart slutter, uden der er håb om en ny - i hvert fald ikke i det jordiske. En sådan erkendelse sætter tingene i relief, og ens glæde over dagene skærpes - det gælder om i den grad at være til stede sit liv, og ikke forspilde muligheden for oplevelsen af alt det smukke - kærligheden, kunsten, og ikke mindst poesien og haveglæden.
Trods den tørre sommer har regnen fået rettet op på haven, så den nu står med stor frodighed.
Løvfaldet er så småt sat ind, og er med til at give den første stemning af efterår.
Flere af hostabladene har antaget den gule farve som de plejer her i begyndelsen af oktober - en sidste fanfare før de klasker sammen og siger tak for i år. Det står sådan set meget godt som symbol for havens cyklus. Et klogt havemenneske har engang udtalt: 'Vil du være lykkelig i din have, må du have forsonet dig med tanken om alt levendes uundgåelige og bestandige forandring - også at det visner og dør'.
Ja, når høsten kommer både i alder og årstid, kan man jo tenke: mon tro får jeg atter en vår?
SvarSletDet ser riktig fint ut i hagen deres nå, og alt det vintergrønne gjør jo sitt til det.
Ha det godt.
Hej Eirin og Lars.
SletTak. Vi lever jo i håbet, og må være glade for alle de år vi har fået lov at leve. Og nyder fremdeles livet i haven.
Ha det godt hos jer.
Hei Jørn og Inger.
SvarSletJa, høsten kommer hvert år om vi vil eller ikke. Og påfølgende vinter. Selv om vi liker oss best i hagen tror jeg vi har godt av å ta det litt med ro. Elias Blix har skrevet, No livnar det i lundar, og sangen blir avsluttet med, nytt liv av daue gror. La oss håpe at vi får oppleve våren igjen.
Alltid fine bilder. Det er nå og om vinteren den grønne basisen kommer til sin rett.
Fin kveld til dere.
Hanne-Lise.
Hej Hanne Lise.
SletTak for de tænksomme ord. Vi nyder haven og alt det stedsegrønne gør, at vinteren er til at klare.
Ha´det godt.
Jørn.
Der er noget vemodigt over efteråret, og jo ældre man bliver, jo mere tænker man nok over det. Men med alderen bliver vi også bedre til at stoppe op, tage den med ro og nyde alt det skønne, som haven og naturen har at byde på. Og I har en have, hvor der er utrolig meget smukt at betragte og undres over.
SvarSletNyd efteråret!
Hilsen Elna
Hej Elna. Tak. Du har ret, en af fordelene ved at blive ældre er netop at man tager sig tid til at stoppe op og nyde naturen - som du skriver.
SletHa det godt.
Jørn
I'am glad to read the whole content of this blog and am very excited,Thank you for sharing good topic.
SvarSletหนังออนไลน์