Skriften på væggen.

- Og vinteren strenges.
Her i de kolde vinterdage er det fortsat spændende at gå i haven og finde overraskende motiver - som her, hvor et simpelt plantestativ i jern har fået en helt ny skønhedsværdi - et ornament, der via sneen og rimfrosten opnår en helt speciel stoflighed.

Smukke skrifttyper har jo også en ornamental virkning. Denne type er en en let tillempet ANTIKVA, der følger klassiske linier. Teksten har jeg forfattet og skrevet på pladen for mange år siden - og indrømmet, den kan virke lidt patetisk. Men jeg havde skiltet hængende på væggen i en del år og det var i virkeligheden en påmindelse til mig selv om det at leve i nuet og være nærværende - hver dag - og gerne så intenst, som var det den sidste. Jeg har fundet skiltet frem fra dets gemme, det har fået en ny aktualitet for mig, idet jeg i disse dage læser Echard Tolles´:  "Lev i NUETS kraft", hvori han blandt andet siger: "Alt hvad du i virkeligheden behøver, er at acceptere dette øjeblik fuldt ud. Så føler du dig hjemme her og nu - og hjemme i dig selv". - "Bevæg dig dybt ind i nuet".

Jeg har som underviser gennem mange år været fascineret af Platons tanker om pædagogik. Tænk, at han kunne tænke så "moderne tanker" flere hundrede år før vor tidsregning. Dette er også et skilt som jeg skrev, for at have teksten for øje i mit arbejde, som en påmindelse om, at en flok elever er vidt forskellige personer både hvad udvikling, evner og sind angår, og at de ikke blot skal køres igennem en pølsemaskine, for at komme ud som et ensartet produkt.

Der er en stor håndværksmæssig glæde og personlig tilfredsstillelse ved at tegne skrift og undertiden give bogstaverne et personligt tilsnit. For herefter at overføre tegningen til en flade og derpå fornemme, hvordan skrivepenslen sammen med skrivestokken lystrer håndens bevægelser for herigennem at skabe æstetisk smukke skrifttegn.

På skriftpladen her er bogstavhøjden 12 mm.. Jo mindre skrift des vanskeligere er den at udføre håndværksmæssigt. Men i dag er dette arbejde forlængst overtaget af computeren, der kan skære alle mulige skrifttyper ud i en hvilken som helst højde, der så blot skal overføres på en fladen. Den nye teknik har forvandlet projektet fra en tid, hvor maleren stod i timevis og skrev på et skilt, til nu, hvor opgaven løses på få minutter.

Den nye teknik har gjort skilte billigere at få udført og gjort dem mere "perfekte", men samtidig har skiltene jo mistet det personlige præg som håndarbejdet kunne tilføre dem. -Jeg kan godt se, at det lyder som håbløs nostalgi. Der findes dog steder, hvor man endnu værdsætter og kræver håndskrevne skilte. Det kan for eksempel være på præstetavler og anden skrift i gamle kirker og andre historiske bygninger, hvor man endnu ikke har tilladt den nye teknik at vinde indpas.

Her er en tekst, som hiver mig tilbage på havesporet. Skrifttypen er en gotisk skrift, som findes i et utal af variationer. Teksten omhandler planters livsforløb, men kunne jo egentlig i lige så høj grad handle om menneskets vilkår gennem livet. Jeg kan ikke mere huske, hvorfra jeg har teksten, men det var jo oplagt for mig som havemand at have den hængende. At lyset svinder bort jo længere man kigger ned ad pladen har ingen symbolsk betydning - at det for eksempel går mod "mørket og døden", men hænger sammen med de faktiske lysforhold på væggen.

 Det kan nok være, at en og anden er ved at have set billeder nok fra den sneklædte have, men alternativet ville være en mørk og dyster vinterhave. Jeg synes nu, at det stadig er en oplevelse at vandre rundt derude på jagt efter motiver af havens "vinter-ornamenter", disse overraskende og dekorative udsnit, der pludselig fanger opmærksomheden. Det er jo lige her i nuet, jeg oplever denne lille sneklædte, formklippede Cryptomeria japonica "Elegans". Ikke i fortiden, hvor jeg klippede den i form og heller ikke i fremtiden - til sommer, hvor den står med sine eviggrønne kugler, men lige nu i dag med sne på, her midt i vinterens hjerte.

Man taler om havens arkitektur - dens design. Da jeg fik min videregående uddannelse på teknisk skole i slutningen af 1950-erne kendte vi ikke ordet, vi brugte det gode danske ord "formgivning".  Når man ser ordet design tænker de fleste på noget med form og farve. Ordet design stammer fra latin (de-signare). Design er noget, der er udført gennem planlægning og skitsering.

Jeg har set ordet design defineret som menneskets evne til at forme sine omgivelser, så de opfylder vores behov og giver vores liv mening. - Således er design noget, vi alle sammen kan. Det er en evne på lige fod med vores evne til at forstå musik eller sprog. De af os, der kalder sig designere, er derfor dem, der har skærpet den designerevne, vi alle har, ligesom de, der uddanner sig eller dygtiggør sig inden for musik, bliver musikere og de, der uddanner sig specielt i sprog, bliver sprogforskere eller undervisere.

At designe er altså noget vi alle kan, hvis vi skærper sanserne. Derfor er havetid - livet i haven - noget der optager mange mennesker - det kan være udfordrende at udforme og herigennem udtrykke selve havens ide´ og arbejdet dermed kan rumme glæde og stor personlig tilfredsstillelse.

 Havens strukturer og teksturer er forskelligt virkende elementer, der kan spille op til hinanden.

Mennesker uden den store haveinteresse definerer ofte vinteren som den årstid, hvor de kan få fred for haven. Og selv meget haveinteresserede kan såmænd føle, at det er helt rart med en pause. Man kan opholde sig lunt inden døre og kigger af og til ud på vejret og på haven. Kigger i sine havebøger, samler inspiration og begynder måske at planlægge næste sommers tiltag derude. Vinteren er den bro, der forbinder to somre. Man sidder her midt i vinteren og mindes den forgangne sommer og kigger frem mod den kommende - - - men hov! Det harmonerer jo ikke med det jeg skrev i indledningen, om kun at leve i nuet. Hvor er det dog svært at befinde sig i nuet, uden at glæde sig over gode minder fra i sommer, samtidig med at man ser frem til den kommende sommer med forventningerne om sol, varme, vækst, kreativitet og glæde. GODT NYTÅR.