Dengang i sommer -

Tænk på sommeren, det luner.

Jeg vil naturligvis ikke undvære årstidernes skiften. Evig sommer ville nok blive for trivielt for os, men når jeg lige nu går rundt i den vinterfrosne have, længes jeg mod sommer - selv om jeg prøver på at få det bedste ud af nuet og godt kan se det smukke i den snedækkede have. Den gamle talemåde om: " Der hvor du ikke er, findes lykken", gælder nok også her. Men sommer er nu sommer - og når jeg om sommeren sidder i min have og kommer til at tænke på vinteren, kan jeg næsten ikke begribe, hvordan jeg som havemenneske kommer igennem den. Derfor mine sommerhavedrømme, lidt naive måske, men vi bør vel alle have vore drømme og som Piet Hein siger i et af sine gruk - "Det er naivt at tro, at dette liv kan leves, hvis man ikke er naiv".

Tænk at gå ind ad stien her, gennem rosernes duft - ind i havens skyggede område, og videre frem til mere lys og nye overraskelser. Det man savner i haven lige nu, er jo netop duftene og farverne. Duftene hører jo til de flygtige oplevelser, det kan være en ganske svag duft, man pludselig får færten af, hvorefter man søger rundt for at identificere den og pludselig bliver duften meget stærkere, da man står ganske tæt på en syren, azalia eller hvad det er, som udsender duften. 

Farverne er jo også en stimulans, de virker oplivende, næsten som at få den vitaminindsprøjtning, der kan være tiltrængt efter en lang farvefattig vinter. Og så den rige variation der findes i sommerhavens farveflor fra varme til kolde farver og fra lyse og lette pastelfarver til mere mørke og mættede farver - og ofte forbinder vi duftene og farverne med hinanden.

Kom nu bare videre med rundt ad havens stier. I store områder er det de grønne farver, der dominerer. Også i de grønne toner findes der en stor variation lige fra gulgrønt over grønt til blågrønt. Og de grønne farver virker som bekendt beroligende på menneskets sind. Derfor kan en tur gennem sommerhaven virke som en medicin, som man kan ordinere til sig selv, og som formodentlig er mere virksom end lykkepiller.

Men lige nu er det altså vinter og for at undgå den vinterdepression, der kan true særligt følsomme mennesker, kan billederne fra sommerhaven med masser af lys måske virke mildende på tilstanden.

Et samspil mellem den orange raketblomst og den rødviolette kattehale lysnes af  partier med Hosta-blomster.

Undervejs på turen rundt vil det være rimeligt at sætte sig et sted, hvorfra der er noget smukt at se på. Her kan man sidde og slappe af i de grønne omgivelser og nyde havens ro og stilhed. Netop stilheden er ved at være en mangelvare i den hektiske tid vi lever i. Man kan vel sige, at støj er udtryk for liv, men at stilhed er livgivende. Stilheden kan være meget givende, for den er adgangen til vores iboende kreativitet.

Det er mindst tyve år siden at jeg fik rod på en lille stikling, der blev til denne buksbom, Buxus rotundifolie, som gennem årene blevet stammet op og hvert år siden er de små kugler blevet klippet, for at begrænse dens størrelse. Det er hyggeligt, at have "kendt" den helt fra stikling af, og selve processen med at klippe og pleje den gennem årene, har givet mig en ro, der her midt i stilheden nærmest har virket meditativt.

Her et sensommerbilled med purpursolhat nederst og over øverst vejer kæmpe jernurt.

De klippede strukturer giver lidt ro i urtehavens ellers "poetiske rod".

Fingerbøl, Digitalis purpurea er en af havens "vilde planter", der kan dukke op på de mest utrolige steder. Den sår sig villigt og trives i alle havens bede og flere steder går vi med på spøgen og lader den stå, Hvilket netop kan bidrage lid til det vi kalder "havens vildskab", der kan modvirke, at haven kommer til at se alt for styret og nusset ud.

Her er Inger i gang med saksen - om et øjeblik snupper hun de visne blomster på Sarah Bernhardt, en smuk lyserød pæon.

Og her har Inger indfanget mig i en af mine yndlingsbeskæftigelser, der nærmest har udviklet sig til en passion.

Jeg finder stor glæde og tilfredsstillelse ved fortsat at klippe disse dejlige, rolige geometriske former, der kan være med til at give haven karakter.

Denne smukke hortensia, Hydrangea arborescens "Annabelle" med de store skærme af blomster er lys grøn i sit udspring, hvorefter den bliver ren hvid. Også den medvirker til havens ro og harmoni.