Haven i lys og skygge.

Lysets magi gennemstrømmer alle visuelle sanseindtryk på de daglige ture rundt i sommerhaven. Sollyset er jo en forudsætning for, at alle de ting vi arbejder med i haven. Derfor er det sol og varme vi higer efter i dag, hvor kalenderen siger 1. marts. Lad os dog i det mindste få jorden tøet op, så vi kan begynde at komme lidt i gang derude.

Men vinteren har langtfra sluppet sit favntag, derfor vælger jeg at drømme videre om sommer, sol og varme,  her blandt mine fotos af sommerhaven. Se, hvor nænsomt og fint lyset falder på den store buksbomkugle. Billedet er nok taget midt på sommeren og midt på eftermiddagen. Det er ikke en dag med fuld sol, men nærmest letskyet, som de fleste sommerdage her til lands, hvorved man så undgår de helt hårde kontraster, der kan opstå mellem lys og skygge.

Vandringen fra det skyggefulde mod lyset. Lyset og skyggen er i høj grad medvirkende til at anslå haverummets stemning og atmosfære. Stien går her gennem hævede bede, hvor bunddækket hænger ud over kanterne og bløder dem op, så det virker som "havens natur", der er sluppet løs. De selvsåede, gule valmuesøster, Meconopsis cambrica og den hvide porcelænsblomst, Saxifraga urbium skaber variation og lyser lidt op herinde i halvskyggen.

Jeg betragter haven som et udtryksmiddel, et poetisk projekt, der kan strække sig over mange år, og man kan i den forbindelse tale om havens langsomhed. Der skulle gå mange år, før "kulisen" her var klar til fotografering. Først skulle alle stenene lægges, så der opstod en sti, dernæst opbyggedes bedene af klyner, disse tørveblokke, der sammen med store sten er velegnede, når man ønsker at bygge bede op i højden. Til slut kom overvejelserne med hensyn til beplantningen - hvilke planter hvor - og hvad ville ad åre kunne virke harmonisk i sin sammensætning?

Mange somre og vintre skulle veksle - træer stammes op, vedbend  føres op ad stammen (det fandt den nu selv ud af ),  buksbomkugler og takskugler skulle klippes mange gange, stien fejes adskillige gange, før lyset en sommerdag mange år senere var så tilpas, at jeg fik lyst til at tage billedet. Vi har gjort os umage med, at haven ikke skulle kunne overskues på én gang, men at man får lyst til at følge stien omkring hjørnet for at se, hvad der sker derude i lyset.

Igen et kig inde fra skyggen og ud til lyset. Det er maj måned, det blomstrende træ er et flerstammet  paradisæbeltræ, Malus sargentii, der er stammet kraftigt op, for netop at opnå kigget ud i haven.

Vi har oplevet ufrivillige forandringer i haven. Et år fællede en vinterstorm fem store fyrre- og grantræer. Det var et indgreb, der både kunne mærkes og ses. Haven havde i det hjørne, hvor de stod, karakter af en lille lund, derfor føltes det temmelig bart, da de var borte. Vi var kede af det et stykke tid, men forbavsende hurtig erkendte vi den nye tilstand og glædede os over alt det lys, der nu strømmede ind i haven og gav en mængde nye muligheder.

Vi oplevede også bambus, der blomstrede og måtte fjernes. Store blokke af bambus, som jeg havde klippet gennem mange år, som var høje, skarpt og præcist klippede og virkelig med til at give haven karakter. Også det føltes som et stort tab, indtil vi fandt på at erstatte bambusblokkene med thujaplanter, som vi anskaffede ret store og straks begyndte at klippe i blokke og hække. Helt til venstre i billedet aner man hjørnet af den sidste bambusblok, før jeg møjsommeligt fjernede den.

Jeg valgte at klippe den gamle bambus ned, så kun stubbene og rødderne var tilbage, hvorefter jeg byggede en 60 cm. høj kasse af saltimprægneret træ op omkring stedet, hvor bambussen havde stået. Nu gav jeg godt med kunstgødning og vandede det godt igennem, hvorefter jeg dækkede rødderne med plastfolie og fyldte kasserne op med jord, hvori thujaerne blev plantet. Jeg så aldrig mere til bambusrødderne.

Inger foran en af de store bambusblokke under optagelsen til en TV-udsendelse i 2002. Bemærk, hvordan vedbed for neden i blokken fylder bunden ud.

Her er bambusblokken erstattet med thuja, som også er velegnet til at klippe. Trækassen er bygget i vinkel, den lave del til venstre, er beplantet med buksbom, Buxus sempervirens "Blauer Heinz", der også med tiden  skal klippes i en blok, men meget lavere. Vedbenden, der hænger ned over siderne har til formål at skjule disse.

Den lille Madonna som vi hjembragte fra Loppemarkedet i Paris for mange år siden, står trolig ved sin vandskål, hvor overfladen spejler lidt af himlens lys.

Den storbladede plante bronzeblad, Rodgersia reflekserer lyset på en flot måde, det skaber liv og kontrast i bedet.

Ikke noget overdådigt lys, men netop sådan et lys, hvor det er rart at gå i haven. De tre krukker betones lige tilpas, hvor de viser sig med lys og skygge, så vi kan opfatte de små aktører i et billede, der emmer af stillestående ro og poesi.

De renhvide blomster fra stjernemagnolia, Magnolia stellata reflekterer al det lys, der rammer dem. De blomstrer righoldigt før løvspring i midten af april og umiddelbart efter blomstrer dens nabo Rhododendron "Jackwill" - en williamsianumhybrid.

Helt på samme måde markerer den næsten hvide pæon "Sahra Bernhardt" sig blandt grønne vækster.

Her fanger lyset en gruppe klokkeblomster, Campanula persicifolia "Alba". Den reflekterende effekt i lyspletten minder mig om de impressionistiske malere. De vidste noget om lysets fysik - at farve er lys - og i konsekvens af lysets hastige skiften derude i naturen, måtte de ud og male billederne på stedet, og her midt i det hele slog de sig ned med malergrejet.

De indfangede lyset, som i deres maleri skabtes af farven - malede flimrende reflekser i vandoverfladen og dampende landskaber efter en regnbyge. Monet, Pissaro, Morisot, Renoir, Degas m.fl. skabte en ny opfattelse af maleriet. Lysets hastige skiften over landskabet resulterede i en hastig, men øvet teknik - en slags reportagemaleri - der gav billederne denne hastige, skitseagtige karakter, der forargede samtiden, fordi man fandt malemåden sjusket, hvor vi i dag har vænnet os til at opfatte det som nerve og intensitet.

Fænomenet, der optog malerne med lyset, luften og atmosfæren, kan vi hver dag opleve uden for i haven.

Hver dag året igennem bevæger vi os rundt blandt klippede vækster med forskellig form, og hver gang lyset skifter, skifter formerne karakter, hvilket gør haven rig på oplevelser.

Det milde lys, indhylder den slyngede sti i en blid og stille poesi, der giver ro, og taler til havemandens haveglæde.

Skarpe, kantede sten fanget i havens lys er markante virkemidler mod det runde og bløde former.

Gruppen af klippede cotoneaster står i juni måned som lysende kugler, når de mange små, hvide blomster springer ud. Da er der en summen af bier, der tiltrækkes af en ret stærk duft.

Stierne snor sig omkring i havens lys og skygge, det levendegør turen rundt, hvor man oplever havens foranderlighed gennem det skiftende lysindfald hen over dagen.