Klip i haven.

I maj måned har vi mange farver i vores have og det er da klart, at jeg som maler er glad for farver. Og netop i foråret, efter en lang grå vinter, kan man ligefrem mærke, hvordan man tørster efter de stærke farver fra rhododendron, azalea og alle de andre forårsblomstrende ting. - Men lige så sikkert er det, at jeg efter afblomstringen oplever, hvordan haven får mere ro. Nu er det mest de mange grønne nuancer, der dominerer og det giver straks en mere fredfyldt have. 

Jeg er ved at længes efter at komme i gang med saksene - jeg har flere af slagsen, alt efter opgavens art og finder stor glæde og tilfredsstillelse ved at klippe og dermed give visse af havens vækster et helt personligt udtryk.

En anden passion er at finde smukke sten, som kan kombineres med nogle af de klippede planter. Det kan give nogle dekorative sammenstillinger. Det, der satte denne sammenstilling i gang var møllestenen i midten,  der jo har et hul i midten, hvori det ligesom var oplagt at plante en opstammet buksbom. Dernæst fandt vi en tilhugget, buet sten (formentlig fra romansk byggeri) der kunne indgå sammen med nogle mindre klippede buksbom og lidt kantede sten. Den lille mosagtige plante i bunden er en Sedum Lydium.

Der er gået otte år mellem de to billeder. Selv om jeg har klippet planterne et par gange hvert år, er de nok blevet lidt for store i forhold til de oprindelige proprotioner. Havekunsten er jo skabt af levende materialer og det er det, som fascinerer.

En flækket sten blev til en "burger med løg".

Under tagudhænget, hvor der jo er meget tørt, var det oplagt at anlægge et stenbed med netop husløg. Og der findes rigtig mange af slagsen og kan således blive et helt samleobjekt.

Flere sten, et mylder af planter og nogle klippede strukturer, der kan bringe lidt ro i billedet.

Planten hedder Euonymus fortunei "Nyrans" og er podet på en stamme. Den lidt mærkelige, skæve form har den selv valgt. Jeg klipper blot rankerne af efterhånden som de stritter uden for, så den bliver holdt i den stramme form.

Sammenstillingen af roser og lavendler er jo en klassisk løsning. Rosen her hedder Bonica og lavendlerne er Lavendula augustifolia "Munstead" og "lavendelhækken" klippes her kun i april og da temmelig langt ned. Af afklippet kan der laves mange stiklinger, hvis man har plads til flere i sin have. Begge dele dufter dejligt og er jo ren poesi.

Ren poesi synes jeg også er sammenstillingen af børnebørn, blomster, dufte, biers summen, sommerfugles flagren, sollys - og så bare det at være til.

Også dette brus af blomstrende violfrøsstjerne synes jeg, er poesi. Jeg tager frø af dem hver efterår, sår dem om foråret og har derved fået flere grupper af dem rundt i haven.

Opsatsen her i støbejern skal ses som et forsøg på at indføre lidt romantik i haven, samtidig med at den bryder lidt i staudebedet. Vi købte to af dem og antikvitetshandleren oplyste, at de havde stået ved en "fynsk herregård" - hm..

 

Med denne dværgpenselfyr, Pinus parviflora "Adcocks Dwarf" er vi ovre i det bonsai-agtige. Den har stået i sin skål i en del år og udvikler sig kun langsomt.

Apropos lavendel - så kan man vælge at dyrke en enkelt i  krukke. Ad åre vil den så få stamme og ligne et lille træ. Jeg klipper den flere gange i løbet af sommeren og er egentlig ikke interesseret i blomstringen.

 Den lille solcypres, Chamaecyparis obtusa "Nana Gracilis" i sin skål vokser kun langsomt. Nana betyder lille og det lever den indtil videre godt op til. Når vi er i småtingsafdelingen bør jeg også omtale naboplanten. den lille rødbladede japanske ahorn, Acer palmatum "Red filigree Lace", som er den acer, der har de mindste og de mest fligede blade.

Jeg fandt den lille selvsåede cotoneaster et sted i haven. Nu har den fået plads i en skål, hvor den står og ser helt japansk eller måske kinesisk ud. Det er med små virkemidler, man kan lege i småtingsafdelingen. Pludselig kan nærmest ingenting komme til at symbolisere et helt landskab. Det hedder vist at se det store i det små.

De stramt klippede former markerer sig som en markant kontrast til de fritvoksende planter på turen rundt i haven.

Fyrtræerne mod vejen blev opstammet for bedre at kunne klippe den underste hæk, der består af  kranstop, Stephanandra incisa "Crispa".

På turen rundt møder man en variation af små opstammede gran og fyr. Palmeliljens blade udgør en god kontrast til gruppen af klippede buksbomkugler.

Den klippede, hvidbrogede benved, Euonymus fortunei "Emeral Gaiety" virker som fodpose for den opstammede syren.

Vi glæder os hvert år til at rosen Raubritter skal blomstre, så er der højsommer.

Jeg har før vist denne lille himalayceder, Cedrus deodare "Golden Hoizon", men jeg synes, at den er så yndefuld.

Et nærbillede af en morgenfrue taler vel for sig selv.

En kande, der om sommeren står med solopvarmet vand parat til sarte planter. Men ellers skal kanden vel sammen med stenen tilføre bedet lidt variation og kontrast. Det er ikke alle billeder, der er lige let at finde på undertekster til. De fleste billeder kan vel tale for sig selv - ofte siger et billede mere end mange ord.