fredag den 17. juni 2011

Morgenvandring


Jeg stod op i morges klokken fem og kiggede ud på en helt dugfrisk morgen, hvor lysets magi lokkede, fordi det pludselig formede haven på en hel anderledes måde, forekom det mig. Der hvor lyset ramte, stod haven ren og skær, andre steder var den endnu mørk og dæmpet. Men lyset flyttede sig hurtigt og bredte sig mere og mere. Det var så stort og smukt - som at opleve Verdens skabelse, tror jeg. Det der faldt én ind var noget med havens inderste væsen, poesi eller sjæl - tæt på det, der må være en religiøs oplevelse.






Lyset formede tingene, der fik farve og detalje efter detalje åbenbaredes indtil det stod skær og klart . Det var næsten som at opleve haven for første gang,



I det svage modlys accentueredes formen på løvehalen, Phlomis` dekorative blomsterknopper, de strakte sig op og sagde: "god morgen, her er vi" og smilede over mod de røde valmuer.



Mellem træerne på stien langs huset ramte lyset pletvis - den sidste af de blomstrende rhododendron, stammen på rønnetræet, nyvæksten på en yakushimanum-rhodendron og helt fremme begyndte en hvidbroget Hosta at lyse op.



Lyset er kun svagt nået frem til baghaven, men natten har ikke været rigtig mørk, vi er jo trods alt i de lyse nætters tid.



- og konturerne blev langsomt tydeligere.







Fuglesangen begyndte nu for alvor at tage til, det var som om den forstærkedes af den ellers tyste og helt vindstille have.



På stien ved husets nordgavl oplevedes, hvordan lyset ramte busk efter busk.



Og et kig ud ad havens forskellige vinkler viser, at stierne nu er ved at være oplyste.





De hvide blomster i den opstammede ildtorn, Pyracantca reflekterer morgenlyset.



Da jeg sætter mig en kort stund med dagens første kop kaffe, kan jeg mærke, hvordan morgenduggen trænger igennem buksebagen.





Himlen kan begynde at spejle sig i vandfadet.



Detalje efter detalje dukker nu tydeligere frem.





Og de store blade på kejsertræet, Paulownia tomentosa fanger lyset i morgengryet.



I forhaven mod øst klarer lyset for alvor farverne.



Rosen Constance Spry står i morgenlyset med al sin duft og ynde.



Staudebedet rummer både blomstrende og afblomstrede skønheder.



En ny kranslilje, Martagon "Claaude Shride" blomstrer for første gang.





Den hvide akelejefrøstjerne, Thalictrum er som et kig ud i Mælkevejsystemet. 


                  
                                                  Blomstrende purløg er da ren poesi.



                             Hen på formiddagen giver sollyset nogle mere hårde kontraster.




Vi er i øjeblikket meget optaget af at finde hulsten ved stranden, som vi nedfælder i stierne. Vi synes, at det giver en sjov variation i belægningen, når regnvandet samler sig i dem og spejler himlen.



En lille frø havde bemægtiget sig et af vandhullerne og nu kom jeg til at vække den. Den havde tilbragt natten under et blad og så glad og fro ud.



                    "God morgen" - sagde den og kom helt op på kanten. Den var højst 4 cm. lang.





                           
                        Den hvidbrogede Hosta "Whirl Wind" lyser smukt op i bunden af bedet.



                                 En lille detalje, der kræver, at der er hul helt igennem stenen.



Jeg har en svaghed for de lave blå Svingel-græsser mellem sten. Er det i sådanne små detaljer at en haves sjæl ligger?



Skærmen på afrikansk skærmlilje er så smuk, at den måtte kunne inspirere én og anden kunstner eller kunsthåndværker til at lave et smykke, som dekoration på keramik, give ideer til arkitektur, skulptur o.s.v..



Dette smukke ornament - moderne og enkelt - er frembragt af naturen. Vi fandt det ved stranden og vi har haft stenen stående i haven lige siden.



                                      Endnu et vandhul.



                                Sten ved sten og plante ved plante fortsætter det gennem haven.



Man bør vel unde sig selv noget oftere at stå op med solen og opleve haven som det univers - mikrokosmos af flimrende reflekser i vandpytterne, at se lysets spillen i dugdråberne. Ved at erkende lysets magiske væsen og dagen igennem følge det på dets vej gennem haven, vil man opleve, hvor hurtig det danske vejr kan skifte og straks anslå nye farvemæssige valører. Lyset, luften og atmosfæren fylder haven med sanseoplevelser, der kan løfte mennesker op over en væren i tiden og rummet.


"Gult er grimt" - er der nogen, der påstår. For mig symboliserer det den varmende, livgivende sol, der gør alt det muligt, som vi går og pusler med i haven.



                                     Timian-blomsterne tiltrak bier og sommerfugle.



I aftes havde vi besøg af en gruppe mennesker fra Viborg Havekreds. De hyggede sig og gik på opdagelse rundt i haven. Inger havde som god værtinde lavet kaffe og stillet småkager frem. De købte en del planter, der kunne være interessante i den hjemlige have. Vi havde en masse god havesnak og udvekslede erfaringer som man jo gør blandt havefolk.


10 kommentarer:

  1. Sikke en fantastisk morgen-oplevelse du har haft Jørn...Jeg blev helt rørt over din poetiske tilgang til dagen :-)
    I må ha' en skøn weekend.
    Kh Lone

    SvarSlet
  2. Jeg troede ikke det var muligt at skrive poetisk om at blive våd i bagdelen af at sætte sig på en dugvåd stol...
    Men kan godt følge dig i stemningen. Det er helt fantastisk derude på den tid af døgnet. Smukke stemningsbillder, som altid. God weekend

    SvarSlet
  3. Skønne morgenbilleder fra jeres dejlige have :-)

    SvarSlet
  4. Ja, sikke en fantastisk morgenstemning. Skønne billeder :-)

    SvarSlet
  5. Det var en dejlig morgen vandring, tak for at vi måtte komme med.

    SvarSlet
  6. You have one of the most beautiful gardens I have ever seen. I love how your welcoming path meanders through the garden and there is something beautiful at every step. How long have you had your garden? It looks well established.

    SvarSlet
  7. Det er vel nok flot og malende beskrevet Jorn, man bliver jo saadan helt hensat i en stemning, som sad man paa din skulder og kiggede med.
    Jeg ved ikke, om du nogensinde har skrevet en bog, men sproget er i hvert fald paa din side. Complimenti!
    Kan du have en god weekend.

    SvarSlet
  8. Hej Jørn

    Det har været en stor oplevelse. Det er utroligt smukt portrætteret, og i smukke poetiske vendinger. Det gør dybt indtryk. Tak for det

    Knus
    Eva
    evigglade.blogspot.com

    SvarSlet
  9. For et nydelig skue! I denne haven må man finne både lykke og indre ro :)
    Takk for at jeg fikk være med å " vandre " i all denne prakten.
    Beste ønsker om en fantastidk sommer.
    Hilsen Britt

    SvarSlet
  10. Kære alle.

    Vi kender alle, hvor dejligt det er, at kunne skrive på sin blog, når man har noget på hjerte.
    Men lige så dejlig er det, at få respons på det man skriver og derigennem opleve, at derude på forskellige steder findes ligesindede, der reagerer med en kommentar.

    Lone er den, der åbnede mine øjne for det at få sig en haveblog. Og hun skriver, at hun blev rørt over min beskrivelse af morgenvandringen.

    Anette har fanget den med at skrive poetisk med en våd bagdel.

    Vivik siger tak for skønne morgenbilleder. Hun har lige besøgt vores have sammen med Billund Havekreds og har oplevet haven midt på formiddagen.

    Signe synes også om morgenstemningen og billederne.

    Sussy gør det samme og siger tak fordi hun måtte komme med.

    Michael fra USA roser også vores have og spørger hvor lang tid vi har arbejdet med den. Svaret er ca. tyve år i dens nuværende form.

    Jane bor i Italien. Hun spørger om jeg har skrevet en bog og svaret er nej, det er kun blevet til en bunke havartikler i Midtjyllands Avis gennem et tiår, samt mange faglige artikler i tidsskrifter og andet. Jane er en meget talentfuld akvarelmaler.

    Eva har haft en stor oplevelse og kalder det et smukt portræt i smukke poetiske vendinger.

    Britt mener, at man kan finde både lykke og indre ro i vores have og det er faktisk lige hvad vi oplever.

    Tak for jeres kommentarer og mange kærlige hilsener
    Jørn

    SvarSlet