Evigtgrønne havedrømme.

Drømmeriske havetanker har det med at dukke op, og de kommer vel fra samme sted, som alle andre drømmerier - nemlig fra sindet, hvor de næres af fantasien, der igen påvirker kreativiteten og skabertrangen, der kræver handling.

Jeg sidder stadig i sommerhuset og gennemgår sommerens billeder og udvælger fotos, der umiddelbart ryger ind på bloggen. Denne gang fokuserer jeg ikke så meget på detaljer, men vælger mere at vise noget mere af havens helheder.

I vores have er det overvejende samspillet mellem det klippede og det frit voksende, det handler om - eller måske kan man sige balancen mellem natur og kultur.

De røde dahliaer fanger øjet og giver liv til alt det grønne. Med komplementærfarver opnår man virkelig kontraster - de fremhæver og kompletterer hinanden - den røde bliver endnu rødere og det grønne endnu mere saftig grøn, når de ses i hinandens selskab.

En græs lader sig indfange af lyset og føler varme helt ind i sit inderste, hvor sød musik opstår.

Lige nu, hvor jeg sidder og kigger på sommerens billeder, tager jeg mig selv i at længes lidt hjem i haven.  På den anden side kan jeg også opleve at gå derhjemme og længes efter at komme herud. "Der hvor du ikke er, findes lykken" - har et klogt menneske engang udtalt.










Her er af en eller anden grund opstået en pause, som jeg ikke rigtig kan gøre noget ved, men hæng på, der følger mere efter.


Men på den anden side skal man heller ikke underkende pausens betydning i mediestrømmen og livet i øvrigt.

Her i et stille hjørne finder man ro til afslappelse og reflekterende væren i det, som er havens univers. Det kan lyde lidt højstemt, men det er rent faktisk det jeg oplever, når jeg sidder eller går rundt i haven i mine egne tanker.

Der er trængsel i bedene. Flere af planterne klippes i løbet af sommeren, for at der kan være plads til dem alle. Hen ad vejen må man vurdere plantesammenstillinger - farve, form, størrelsesforhold, karakter og struktur, der alt sammen giver anledning til det der kaldes æstetiske overvejelser.

Når jeg ser på billedet her, synes jeg, at det er heldigt med de klippede strukturer i midten, for de bevirker, at billedet ikke kun er total rod og kaos.

De grønne blades forskellige størrelse og form er medvirkende til at gøre turen rundt i haven mere spændende.

Og græsserne har helt tydeligt til opgave at gøre billedt mere let og at skabe fornemmelsen af en tekstur, mod de mere bastante strukturer i de formklippede buske.

Variation er vel noget af det, der gør haveoplevelsen mere levende og spændende. Det lette, det tunge, det lodrette, det vandrette, stort mod småt, lyst mod mørkt, hårdt mod blødt, kolde farver mod varme o.s.v. . Kontrasterne er medvirkende til at tydeliggøre havens idé.

Store flader skaber ro, idet øjnene her finder hvile, før de vandrer videre til mere varierede områder.

Kuglerne i midten af billedet er cotoneasters, som jeg har klippet og formet, flere gange hver sommer gennem snart tyve år.

Havens planter har det med at krybe ud i gangene, hvilket med års mellemrum kræver lidt regulering.

Formklippede baljeplanter står ved indgangen og tager imod havens gæster.